Blog

“Vi har netop været til opfølgningsmøde i vores søns børnehave og hvilken forskel! Vores dreng har udviklet sig helt utrolig meget.” Sådan begynder en mor til en 5-årig dreng sin fortælling om deres forløb hos Sansevejlederen. Familien startede forløbet, fordi deres dreng havde svært ved at regulere sin arousal. Han var ofte for højt oppe i arousal, hvilket påvirkede hans trivsel, sociale relationer og deltagelse i hverdagen. Fra høj arousal til ro og nærvær Drengens forældre havde længe været opmærksomme på hans udfordringer, men det var først, da de fik struktureret sansemotorisk træning og sparring, at de begyndte at se en markant forandring: Han er blevet mere afslappet i kroppen Han er mere nærværende i legen Han leger nu sammen med de andre børn frem for at styre legen Han folder sig ud socialt og tør være sig selv Den regulering af arousalniveauet, som familien har arbejdet målrettet med, har haft en direkte effekt på hans trivsel. Hvor han tidligere kunne gå i stå, når han fik

Når ens barn udviser selvstimulerende adfærd, der fylder mere end forventet i hverdagen, står mange forældre tilbage med spørgsmål, bekymringer – og ofte uden nogen reel hjælp. Men det behøver ikke være sådan. I denne artikel deler jeg en mors oplevelse af et sansemotorisk forløb hos mig. Hendes fortælling giver et ærligt indblik i, hvad et målrettet forløb kan betyde for både barn og familie. ”Den største forandring var et barn, der endelig fandt ro i kroppen” Hvad er den største forandring, forløbet har givet dig og dit barn? “Markant mindre selvstimulerende adfærd – og et barn som fysisk er bedre tilpas.” Denne ene sætning rummer essensen af sansemotorisk træning: Når barnets nervesystem får det, det mangler, falder behovet for at skabe ro gennem egen stimulation. Kroppen bliver mere i balance, og barnet får overskud til at udvikle sig. Konkrete redskaber – ikke komplekse systemer Hvad var det allerbedste ved forløbet hos mig? “At vi har fået nogle konkrete og anvendelige redskaber,

En gennemgang af arousal, sanser og reflekser som fundament for cykling At lære at cykle er en af barndommens store milepæle - et symbol på frihed, selvstændighed og kropslig mestring. Men det kræver langt mere end bare balance og mod. For at kunne cykle sikkert og trygt skal barnets nervesystem, sanser og reflekser samarbejde, og arousalniveauet skal være i den rette balance. Cykling er faktisk en af de mest komplekse motoriske færdigheder et barn lærer, fordi den stiller krav til koordination, rytme, balance, kraftregulering og følelsen af kropslig tryghed. Denne artikel giver dig et systematisk og fagligt overblik over, hvad der skal være på plads i barnets sansemotoriske fundament, før cykling kan lykkes - og hvorfor nogle børn kæmper mere end andre. Arousal – barnets reguleringsniveau For at kunne cykle skal barnet være i optimal arousal - altså hverken for lavt eller for højt aktiveret. Arousal handler om, hvor vågent og “tændt” nervesystemet er, og hvordan barnet regulerer sin e

Når børn selvstimulerer – gynger, hopper, nynner eller søger bevægelse konstant – kan det som forælder være svært at forstå, hvorfor. Mange oplever frustration over, at barnet “ikke kan sidde stille”, eller at adfærden virker overdreven. Men faktisk prøver barnet blot at regulere sit eget sanseapparat. Hos mig møder jeg mange forældre, som først får indsigt og forståelse for selvstimulering under et sansemotorisk forløb. En mor til en pige på 7 år delte for nylig sin oplevelse efter tre besøg – og hendes ord beskriver meget fint, hvad et forløb kan give familien. En ny forståelse af barnets behov “Den største forandring, forløbet har givet os, er indsigt i og forståelsen af, hvorfor et barn egentlig selvstimulerer.” Når man først forstår hvorfor barnet gør, som det gør, forsvinder meget af frustrationen. I stedet kan man begynde at støtte barnet på en måde, der hjælper nervesystemet til at falde til ro. Mor fortæller, at deres datter nu selv spørger efter sin træning hver aften – og at

Mange forældre oplever, at deres barn vågner skrigende om natten, uden at barnet egentlig er vågent. Det kaldes night terror (eller natterædsel) og kan være både skræmmende og opslidende for hele familien. Heldigvis er der meget, man kan gøre for at hjælpe barnet – og sansemotorisk træning er en af de mest effektive og skånsomme måder at skabe ro og balance i nervesystemet. I denne artikel får du en grundig forståelse af, hvad night terror er, hvorfor det opstår, og hvordan målrettet motorisk træning kan mindske eller helt fjerne problemet. Hvad er night terror? Night terror er en søvnforstyrrelse, der oftest ses hos børn mellem 3 og 12 år. Det minder om mareridt, men er faktisk noget helt andet. Under en night terror kan barnet opleve: • At starte med at skrige, græde eller råbe. • At sætte sig op i sengen og se skræmt ud. • At stirre med store, opspilede øjne. • At svede, trække vejret tungt og hurtigt, have høj puls, rødmen i ansigtet og udvidede pupiller. • At sparke og fægte vold

– en mors fortælling om sin 7-årige datter Hvordan opleves et sansemotorisk forløb egentlig set fra forældrenes perspektiv? Jeg spørger forældre efter det 3. besøg hos mig, hvordan de oplever forløbet indtil nu – og her deler jeg en ærlig fortælling fra en mor til en 7-årig pige. Hendes svar viser, hvordan målrettet sansemotorisk træning ikke kun styrker børns trivsel, men også ændrer hele familiens hverdag. Større trivsel og bedre kropsforbindelse Morens første svar var klart: “Vi oplever en markant større trivsel efter vi begyndte at bruge de øvelser, som vi fik med hjem. Vores datter har som 7-årig endelig lært at cykle, og hun har generelt en bedre forbindelse til sin egen krop.” Derudover fremhævede hun, at forældrene nu har fået en dybere forståelse for, hvad der sker i deres datter, når hun bliver udfordret. Som en smuk ekstra gevinst, begyndte pigen for første gang at give rigtige, varme kram – i stedet for at vende ryggen til. Det bedste ved forløbet: Viden og forståelse Det,