Hyperaktivt barn - årsager, tegn og hvad dit barn har brug for
Mange forældre og fagpersoner oplever børn, der konstant er i bevægelse. De løber, hopper, piller ved ting, har svært ved at sidde stille og virker ofte som om de aldrig løber tør for energi. Disse børn bliver ofte beskrevet som hyperaktive. Hyperaktivitet bliver ofte tolket som et adfærdsproblem eller forbundet direkte med diagnoser. Men i mange tilfælde er hyperaktivitet i virkeligheden et tegn på et nervesystem, der forsøger at regulere sig selv. Når man forstår, hvad der ligger bag barnets uro, bliver det også lettere at støtte barnet på den rigtige måde. Hvad er hyperaktivitet hos børn? Hyperaktivitet beskriver en tilstand, hvor barnet har et meget højt aktivitetsniveau og svært ved at regulere sin krop og opmærksomhed. Det kan blandt andet vise sig ved at barnet: Har svært ved at sidde stille Konstant bevæger hænder eller fødder Hopper, løber eller klatrer meget Taler meget og afbryder andre Har svært ved at vente på tur Let bliver impulsivt Har svært ved at koncentrere sig i læn
Vidste du, hvor meget øreproblemer kan påvirke dit barns trivsel og adfærd?
Når børn får øreproblemer, bliver fokus ofte rettet mod hørelsen. Kan barnet høre? Skal der lægges dræn? Er polypperne for store? Det, mange forældre ikke får at vide, er, at øreproblemer kan påvirke langt mere end hørelsen. For ørerne rummer også labyrintsansen, barnets balancesans, som spiller en helt central rolle for både kropslig tryghed, arousal og adfærd. For mange børn kan gentagne øreproblemer være en afgørende, men overset, årsag til uro, træthed, koncentrationsbesvær og følelsesmæssige reaktioner. Labyrintsansen sidder i øret og er afgørende for barnets nervesystem Labyrintsansen er placeret i det indre øre. Det er herfra hjernen modtager information om: Bevægelse Retning Tyngdekraft Hovedets position i rummet Disse informationer er grundlæggende for: Balance og kropskontrol Evnen til at regulere arousal Oplevelsen af kropslig sikkerhed Overblik og ro i nervesystemet Når labyrintsansen fungerer stabilt, har barnet et mere forudsigeligt og trygt fundament at navigere ud fra b
Hvad skal der være på plads, før et barn har forudsætninger for at cykle?
En gennemgang af arousal, sanser og reflekser som fundament for cykling At lære at cykle er en af barndommens store milepæle - et symbol på frihed, selvstændighed og kropslig mestring. Men det kræver langt mere end bare balance og mod. For at kunne cykle sikkert og trygt skal barnets nervesystem, sanser og reflekser samarbejde, og arousalniveauet skal være i den rette balance. Cykling er faktisk en af de mest komplekse motoriske færdigheder et barn lærer, fordi den stiller krav til koordination, rytme, balance, kraftregulering og følelsen af kropslig tryghed. Denne artikel giver dig et systematisk og fagligt overblik over, hvad der skal være på plads i barnets sansemotoriske fundament, før cykling kan lykkes - og hvorfor nogle børn kæmper mere end andre. Arousal – barnets reguleringsniveau For at kunne cykle skal barnet være i optimal arousal - altså hverken for lavt eller for højt aktiveret. Arousal handler om, hvor vågent og “tændt” nervesystemet er, og hvordan barnet regulerer sin e
Night terror hos børn – og hvordan sansemotorisk træning kan hjælpe
Mange forældre oplever, at deres barn vågner skrigende om natten, uden at barnet egentlig er vågent. Det kaldes night terror (eller natterædsel) og kan være både skræmmende og opslidende for hele familien. Heldigvis er der meget, man kan gøre for at hjælpe barnet – og sansemotorisk træning er en af de mest effektive og skånsomme måder at skabe ro og balance i nervesystemet. I denne artikel får du en grundig forståelse af, hvad night terror er, hvorfor det opstår, og hvordan målrettet motorisk træning kan mindske eller helt fjerne problemet. Hvad er night terror? Night terror er en søvnforstyrrelse, der oftest ses hos børn mellem 3 og 12 år. Det minder om mareridt, men er faktisk noget helt andet. Under en night terror kan barnet opleve: • At starte med at skrige, græde eller råbe. • At sætte sig op i sengen og se skræmt ud. • At stirre med store, opspilede øjne. • At svede, trække vejret tungt og hurtigt, have høj puls, rødmen i ansigtet og udvidede pupiller. • At sparke og fægte vold
Selektiv mutisme hos børn
Selektiv mutisme – når sanser, reflekser og arousal spiller ind Selektiv mutisme er en kompleks angstlidelse, hvor barnet kan tale frit i trygge omgivelser, men mister evnen til at tale i bestemte sociale sammenhænge – typisk i skolen, dagtilbud eller overfor fremmede. Mange forældre og fagpersoner oplever det som uforståeligt, at et barn kan være snakkende og frit hjemme, men helt stille og tilbagetrukket andre steder. Min erfaring peger på, at årsagerne ikke kun ligger i barnets psyke, men også i kroppen – nærmere bestemt i nervesystemet, de primitive reflekser og de primære sanser. For at forstå selektiv mutisme i dybden er det vigtigt at se på samspillet mellem fear paralysis-refleksen, moro-refleksen, arousal-regulering og sanseintegration. Hvad er selektiv mutisme? Selektiv mutisme er en angstbetinget tilstand, der typisk viser sig i 3–6 års alderen. Barnet kan tale ubesværet i kendte rammer, men “låser” i situationer med pres, krav eller social usikkerhed. Dette sker ikke fordi
Særligt sensitive børn
Forstå sammenhængen mellem sanser, arousal og primitive reflekser Særligt sensitive børn (ofte kaldet HSP-børn) oplever verden på en dybere og mere intens måde end andre børn. De registrerer flere detaljer, bliver hurtigere overstimulerede og kan virke både sårbare og meget følsomme over for deres omgivelser. Men hvad skyldes det egentlig? Og hvordan hænger deres sensitivitet sammen med sanserne, arousal og de primitive reflekser? Det får du svar på her – sammen med konkrete eksempler fra hverdagen. Sanserne – et overaktivt filter hos særligt sensitive børn Sanserne er vores forbindelsesled til verden. For særligt sensitive børn kan disse sanseindtryk dog blive for meget. Eksempel fra hverdagen: Sofus på 5 år nægter at have strømper og bukser på, fordi det kradser og føles helt forkert. Han bliver hurtigt frustreret, råber, og ender ofte med at smide tøjet, selvom det er koldt. Dette er et typisk tegn på en overreagerende taktil sans – også kaldet taktil overfølsomhed. Andre sanseudfor
