Blog

“Ikke i vores videste fantasi og vores største drømme kunne vi have forestillet os sådan en skolestart. Han indgår i klassen, bidrager og melder sig i timerne, deltager på lige fod med alle de andre i undervisning og frikvarter – og vigtigst af alt: Han elsker bare alt ved skole og SFO. Han sidder endda på en hård træstol med ryglæn ligesom alle de andre børn i klassen. Vi priser os lykkelige for, at vi fandt dig.” – Mor til en dreng på 6 år At begynde i skole er en stor overgang for alle børn. For nogle børn med sansemotoriske udfordringer kan skolestarten dog føles uoverskuelig. At sidde stille på en stol, indgå i fællesskabet og holde koncentrationen i undervisningen kræver, at sanserne samarbejder – og det er ikke altid en selvfølge. Denne mor fortæller om sin søns skolestart efter et forløb med sansemotorisk træning. Forandringen er markant: Fra uro og udfordringer til glæde, deltagelse og tryghed i klassen. Hvorfor virker sansemotorisk træning? Sansemotorik handler om at styrke

Selektiv mutisme – når sanser, reflekser og arousal spiller ind Selektiv mutisme er en kompleks angstlidelse, hvor barnet kan tale frit i trygge omgivelser, men mister evnen til at tale i bestemte sociale sammenhænge – typisk i skolen, dagtilbud eller overfor fremmede. Mange forældre og fagpersoner oplever det som uforståeligt, at et barn kan være snakkende og frit hjemme, men helt stille og tilbagetrukket andre steder. Min erfaring peger på, at årsagerne ikke kun ligger i barnets psyke, men også i kroppen – nærmere bestemt i nervesystemet, de primitive reflekser og de primære sanser. For at forstå selektiv mutisme i dybden er det vigtigt at se på samspillet mellem fear paralysis-refleksen, moro-refleksen, arousal-regulering og sanseintegration. Hvad er selektiv mutisme? Selektiv mutisme er en angstbetinget tilstand, der typisk viser sig i 3–6 års alderen. Barnet kan tale ubesværet i kendte rammer, men “låser” i situationer med pres, krav eller social usikkerhed. Dette sker ikke fordi

Når et barn kæmper med høj arousal, uro i kroppen og let bliver frustreret, kan det påvirke hele familiens hverdag. Hos Sansevejlederen møder jeg mange forældre, der længe har søgt hjælp – men uden at finde en løsning, der virkelig skaber ro og trivsel. Her deler en mor til en 4-årig pige, hvordan et sansemotorisk forløb har forandret deres liv. “Vi har fået et helt nyt barn” Efter blot tre besøg hos mig spurgte jeg moren, hvad der havde ændret sig mest. Hun svarede: “Vi har fået et helt nyt barn, som er glad og trives, og som slet ikke bliver frustreret i samme grad som før. Det har skabt en helt anden ro i hjemmet for os alle.” Denne oplevelse er typisk for børn, der får den rigtige hjælp til at regulere deres arousalniveau og styrke deres sansemotorik. Det bedste ved forløbet Forældrene oplevede, at den største forskel var forståelsen: “At vi fik en forklaring på vores datters udfordringer, og blev mødt af en forståelse, som vi aldrig har mødt før. Det har betydet, at vi nu meget be

En mors oplevelse med sansemotorisk forløb hos Sansevejlederen. Når hverdagen er fyldt med motorisk uro, tøj der kradser, og gentagne nedsmeltninger, kan man som forælder føle sig magtesløs. Sådan havde en mor det, inden hun valgte et sansemotorisk forløb hos mig. I dette blogindlæg deler hun sin oplevelse – og hvad forløbet har betydet for hendes 8-årige søn og hele familien. Mere ro, færre konflikter og nyt håb “Det største, vi har fået ud af forløbet, er mere ro. Min dreng har lært selv at mærke, hvornår han har brug for en pause, et kram eller noget helt tredje. Noget så simpelt som at tage tøj på var før en kamp hver dag – det er det ikke længere.” Sansemotorisk træning handler ikke kun om kroppen, men også om følelser og nervesystem. Gennem øvelser og forståelse for kroppens signaler har familien fået redskaber, der hjælper i hverdagen: “Mette har forklaret det hele så overskueligt, at vi pludselig forstod sammenhængen mellem kroppen, hjernen og vores søns reaktioner. Det har ænd

Overgangen fra børnehave til skole og dens påvirkning på sanser, arousal og reflekser Når børn starter i skole, er det en milepæl, vi ofte fejrer med stolthed og forventning. For nogle børn er skolestarten en spændende begivenhed – de trives i den nye struktur, suger læring til sig og går glade hjem. For andre børn er det en voldsom overgang, der sætter hele nervesystemet under pres. Men hvorfor er det sådan? Og hvordan påvirker skolestarten egentlig barnets sanser, arousalniveau og refleksintegration? Et nyt miljø med nye krav Overgangen fra børnehave til skole indebærer langt mere end at lære at læse og regne. Barnet skal tilpasse sig en ny dagsrytme, nye voksne, nye børn og helt nye sociale og kognitive krav. Hvor der i børnehaven er plads til fri leg, bevægelse og sansning, stiller skolen ofte krav om at sidde stille, lytte, vente og udføre opgaver i en bestemt rækkefølge og tempo. For mange børn kræver det en kæmpe mængde energi at navigere i disse nye forventninger. De skal hele

Forstå sammenhængen mellem sanser, arousal og primitive reflekser Særligt sensitive børn (ofte kaldet HSP-børn) oplever verden på en dybere og mere intens måde end andre børn. De registrerer flere detaljer, bliver hurtigere overstimulerede og kan virke både sårbare og meget følsomme over for deres omgivelser. Men hvad skyldes det egentlig? Og hvordan hænger deres sensitivitet sammen med sanserne, arousal og de primitive reflekser? Det får du svar på her – sammen med konkrete eksempler fra hverdagen. Sanserne – et overaktivt filter hos særligt sensitive børn Sanserne er vores forbindelsesled til verden. For særligt sensitive børn kan disse sanseindtryk dog blive for meget. Eksempel fra hverdagen: Sofus på 5 år nægter at have strømper og bukser på, fordi det kradser og føles helt forkert. Han bliver hurtigt frustreret, råber, og ender ofte med at smide tøjet, selvom det er koldt. Dette er et typisk tegn på en overreagerende taktil sans – også kaldet taktil overfølsomhed. Andre sanseudfor