Er dit barns sanser i balance?

Forstå deres betydning for trivsel og udvikling

Sanserne spiller en afgørende rolle i dit barns udvikling, trivsel og daglige funktion. De hjælper barnet med at forstå verden, navigere i sine omgivelser og regulere sin krop og følelser. Når sanserne fungerer optimalt, understøtter de barnets motoriske færdigheder, koncentrationsevne, sociale interaktioner og generelle velbefindende.

Men hvad sker der, hvis sanserne ikke bearbejder indtryk, som de skal? Børn med sansemæssige udfordringer kan opleve alt fra uro, koncentrationsbesvær og søvnproblemer til motorisk klodsethed og sociale vanskeligheder. Når barnet enten bliver overstimuleret eller har svært ved at opfange sanseindtryk korrekt, kan det påvirke dets evne til at lege, lære og trives.

For at forstå dit barns behov bedre, er det vigtigt at kende til de forskellige sanser, hvordan de fungerer, og hvilken betydning de har for udviklingen.

Sanserne – en kort gennemgang af deres funktion og betydning

Mange kender de klassiske fem sanser: syn, hørelse, smag, lugt og berøring. Men der er også tre andre vigtige sanser, der har stor betydning for dit barns trivsel og motoriske udvikling: den vestibulære sans (balance), den proprioceptive sans (kropsfornemmelse) og den interoceptive sans (fornemmelse af indre signaler som sult, tørst og træthed).

Herunder gennemgår vi de enkelte sanser, hvordan de fungerer, og hvilke tegn der kan tyde på sansemæssige udfordringer.

1. Den taktile sans (følesansen)

Funktion: Følesansen registrerer berøring, temperatur, smerte og tryk gennem huden. Den hjælper barnet med at skelne mellem behagelig og ubehagelig berøring samt at fornemme sin krop i relation til omgivelserne.

Tegn på udfordringer:

• Barnet reagerer meget kraftigt på berøring, fx bryder sig ikke om at få vasket hår, klippet negle eller gå barfodet.
• Undgår fysisk kontakt eller opsøger meget hårde kram og tryk.
• Er meget følsomt over for bestemte materialer i tøj, mærker og sømme.

2. Den vestibulære sans (balancesansen/labyrintsansen)

Funktion: Den vestibulære sans sidder i det indre øre og styrer barnets balance, hovedstilling og evne til at koordinere bevægelser. Den hjælper barnet med at bevæge sig sikkert og navigere i omgivelserne.

Tegn på udfordringer:

• Barnet har svært ved at holde balancen, falder tit eller undgår bevægelseslege.
• Bliver hurtigt svimmel eller omvendt søger vilde, snurrende og gyngende bevægelser.
• Har svært ved at sidde stille eller finde ro i kroppen.

3. Den proprioceptive sans (muskel- og ledsansen/kropsfornemmelse)

Funktion: Proprioception handler om barnets evne til at mærke sin krop og sine led i forhold til omgivelserne. Den hjælper barnet med at styre kraft og præcision i bevægelser.

Tegn på udfordringer:

• Barnet taber ofte ting, snubler eller har svært ved at styre sine bevægelser.
• Har svært ved at dosere sin kraft – krammer for hårdt, skubber for meget eller skriver meget let/hårdt.
• Behov for meget fysisk kontakt, tumlelege eller tryk på kroppen.

4. Den interoceptive sans (indre sansesignaler)

Funktion: Interoception registrerer indre kropslige signaler som sult, tørst, træthed og toiletbehov. Det hjælper barnet med at forstå og reagere på kroppens basale behov.

Tegn på udfordringer:

• Barnet bemærker ikke, når det er sultent eller mæt.
• Har svært ved at mærke, hvornår det skal på toilettet (fx nattevædning eller forstoppelse).
• Bliver pludselig overvældet af træthed eller har svært ved at mærke sin krops signaler.

5. Den visuelle sans (synet)

Funktion: Synssansen hjælper barnet med at skelne mellem former, farver, afstande og bevægelser. Den er vigtig for læsning, skrivning og hånd-øje-koordination.

Tegn på udfordringer:

• Barnet har svært ved at følge en linje i en bog eller skifter ofte linje, når det læser.
• Bliver hurtigt træt af visuelle opgaver eller undgår dem.
• Har svært ved at bedømme afstande, fx når det skal gribe en bold.

6. Den auditive sans (høresansen)

Funktion: Høresansen registrerer lyde, deres retning og intensitet. Den hjælper barnet med at skelne mellem vigtige og uvigtige lyde, fx lærerens stemme i et klasseværelse med baggrundsstøj.

Tegn på udfordringer:

• Barnet dækker ofte ørerne for lyde, som andre ikke reagerer på.
• Har svært ved at forstå instruktioner, især hvis der er baggrundsstøj.
• Bliver let frustreret eller overstimuleret i støjende omgivelser.

7. Lugtesansen

Funktion: Lugtesansen hjælper barnet med at genkende dufte og vurdere, om noget er behageligt eller farligt (fx fordærvet mad).

Tegn på udfordringer:

• Barnet reagerer meget kraftigt på lugte, fx parfume, mad eller rengøringsmidler
• Undgår bestemte steder pga. lugte.
• Har en meget svag eller meget stærk lugtesans.

8. Smagssansen

Funktion: Smagssansen registrerer smage som sødt, surt, salt, bittert og umami. Den hjælper barnet med at navigere i, hvad der er spiseligt og regulere sin appetit.

Tegn på udfordringer:

• Barnet er ekstremt kræsent og vil kun spise bestemte teksturer eller smage.
• Har svært ved at tolerere nye fødevarer.
• Tygger meget på ting, fx ærmer, blyanter eller fingre.

Sansernes samspil – hvorfor er det vigtigt?

Sanserne arbejder tæt sammen for at hjælpe barnet med at forstå og reagere på verden omkring sig. Hvis én eller flere sanser ikke fungerer optimalt, kan det skabe udfordringer med motorik, adfærd og trivsel.

Sansemotorisk træning kan hjælpe med at styrke barnets sanser og give det bedre kropsbevidsthed, ro og balance i hverdagen.

Har du mistanke om, at dit barn har sansemotoriske udfordringer? Kontakt mig her for en uforpligtende snak om, hvordan jeg kan hjælpe.

Arousal – Barnets indre motor og dens betydning for sanserne

Arousal er hjernens måde at regulere vågenhed og opmærksomhed på – det er vores “indre motor”, som bestemmer, om vi er afslappede, fokuserede eller overstimulerede. Hos børn med sansemotoriske udfordringer kan arousal-niveauet svinge mere end hos andre børn, hvilket gør det sværere for dem at regulere sig selv i hverdagen.

Når et barns arousal er for høj eller for lav, kan det påvirke, hvordan sanserne opfattes og bearbejdes. Det betyder, at barnet enten kan blive overvældet af sanseindtryk eller have svært ved at registrere dem.

Hvordan arousal påvirker sansebearbejdning

For høj arousal – Når barnet er i alarmberedskab

Hvis barnets arousal er for høj, kan det betyde, at sanserne er overfølsomme. Barnet kan reagere voldsomt på lyde, lys, berøring eller bevægelse og have svært ved at finde ro.

Tegn på for høj arousal:

• Bliver hurtigt frustreret eller vred.
• Reagerer kraftigt på lyde, lys eller berøring.
• Har svært ved at koncentrere sig og sidder uroligt.
• Virker konstant anspændt eller stresset.
• Har svært ved at falde i søvn eller vågner ofte om natten.

Sansepåvirkning:

• Taktil sans: Barnet kan ikke lide berøring og trækker sig væk.
• Vestibulær sans: Kan blive svimmel eller utilpas af gynge/bevægelser.
• Auditiv sans (høresans): Bliver overvældet af larm og har svært ved at filtrere støj.

Hvordan hjælper man?

• Skabe rolige omgivelser og reducere sanseindtryk.
• Give barnet mulighed for dybe tryk og langsomme bevægelser for at berolige nervesystemet.
• Arbejde med vejrtrækning og kropslige øvelser, der sænker arousal.

For lav arousal – Når barnet virker træt eller fraværende

Hvis barnets arousal er for lav, kan det betyde, at sanserne ikke opfanger nok stimuli. Barnet kan virke uopmærksomt, træt eller have svært ved at engagere sig i aktiviteter.

Tegn på for lav arousal:

• Barnet virker døsigt eller “langsomt” i sine reaktioner.
• Har svært ved at koncentrere sig og bliver let distraheret.
• Har brug for meget fysisk stimulation for at vågne op, fx tumlelege.
• Kan have nedsat kropsfornemmelse og virker “slapt” i kroppen.

Sansepåvirkning:

• Proprioceptiv sans (muskel- ogledsansen): Barnet kan have svært ved at mærke sin krop og søger tunge tryk.
• Vestibulær sans: Kan have brug for meget bevægelse for at føle sig vågen.
• Taktil sans: Kan være ufølsomt over for berøring eller smerte.

Hvordan hjælper man?

• Aktivere kroppen gennem bevægelse, hop, tumlelege eller balanceøvelser.
• Arbejde med sansestimuli som kolde drikke, smagsoplevelser eller rytmiske bevægelser.
• Sørge for variation i aktiviteter, så barnet holdes engageret.

Den optimale arousal – Når barnet er i balance

Målet er at hjælpe barnet med at finde en balance i sit arousal-niveau, så sanserne fungerer bedst muligt. Når barnet er i en optimal tilstand, kan det koncentrere sig, lære nyt og være socialt engageret.

Hvordan understøtter man en god arousal-regulering?

• Skabe forudsigelighed og struktur i hverdagen.
• Give barnet de rette sanseinput på de rette tidspunkter (fx ro før sengetid, bevægelse før læring).
• Arbejde med sansemotorisk træning, der styrker barnets evne til at regulere sig selv.

Børn med sanseproblemer har ofte brug for hjælp til at forstå og styre deres arousal, så de ikke bliver fanget i enten overstimulation eller passivitet. Ved at arbejde med barnets sanser og arousal kan vi hjælpe det med at finde en bedre balance og trivsel i hverdagen.

Har du mistanke om, at dit barn kæmper med sanse- og arousal-regulering? Kontakt mig her for at høre, hvordan sansemotorisk træning kan hjælpe.