Har du et barn, der virker ængsteligt, tilbageholdende eller overkontrolleret? Reagerer dit barn med stilhed, stivhed eller tilbagetrækning i pressede situationer? Så kan en aktiv Fear Paralysis Reflex (FPR) være en vigtig brik i forståelsen.
Fear Paralysis-refleksen er en af de allerførste primitive reflekser, som udvikles allerede tidligt i fostertilstanden – helt tilbage i 5.-8. graviditetsuge. Det er en automatisk reaktion på fare, hvor kroppen reagerer med frysningfrem for kamp eller flugt.
Refleksen er en slags “pause-knap” i nervesystemet: Når noget opleves som truende, stopper kroppen helt op, holder vejret og forholder sig musestille. Det er en evolutionær overlevelsesstrategi – især fra den tid, hvor det at ligge stille kunne beskytte fosteret mod at blive opdaget eller skadet.
Hos de fleste børn bliver denne refleks hurtigt hæmmet og derefter integreret, når Moro-refleksen tager over som kroppens primære alarmsystem. Men hos nogle børn forbliver Fear Paralysis-refleksen aktiv, og det har store konsekvenser for barnets måde at reagere og fungere på i hverdagen.
Hvis Fear Paralysis-refleksen ikke bliver integreret, forbliver kroppen låst i en urgammel respons, hvor frysning og tilbagetrækning er den eneste reaktion på stress eller usikkerhed.
Det betyder, at barnet ikke har adgang til sunde, aktive mestringsstrategierog i stedet reagerer med:
Refleksen kan udløses af selv små stimuli – og barnet oplever måske ofte, at kroppen “låser”, stemmen forsvinder eller at det bliver overvældet og handlingslammet i nye eller pressede situationer.
Der er mange måder, denne refleks kan komme til udtryk hos børn. Den påvirker både den motoriske, følelsesmæssige og sociale udvikling – og er ofte overset i udredninger og diagnosticering, fordi barnet fremstår stille, pænt og nemt.
Almindelige symptomer:
Mange børn med aktiv FPR har svært ved at “slippe sig selv fri”. De virker anspændte, tilbageholdende eller overkontrollerede – og indeni kæmper de ofte med en konstant følelse af indre alarmberedskabog utryghed.
Fear Paralysis-refleksen og Moro-refleksen er tæt forbundne. FPR er den første defensive refleks, og Moro overtager senere som barnets aktive alarmsystem. Hvis FPR ikke integreres, kan Moro-refleksen heller ikke fungere optimalt – og barnet sidder fast i en dobbelt frygtrespons, hvor det både fryser og overreagerer.
Det betyder, at nogle børn har både en aktiv Fear Paralysis ogen aktiv Moro – og det kan skabe et komplekst mønster med:
Disse børn har det ofte rigtig svært – både socialt, følelsesmæssigt og motorisk. De kan virke som “modsætninger i én krop”, fordi de pendulerer mellem at fryse og eksplodere.
Fear Paralysis-refleksen kan forblive aktiv, hvis barnet:
Det er også almindeligt at se en aktiv FPR hos børn med neurodivergente træk, angstproblematikker eller sensoriske udfordringer.
Med målrettet sansemotorisk træning kan man hjælpe nervesystemet med at slippe fryse-responsenog udvikle nye, mere hensigtsmæssige måder at reagere på.
Når refleksen integreres, begynder barnet at:
Sansemotorisk refleksintegration handler ikke om “opdragelse” – men om at modne nervesystemet, så barnet kan fungere frit, trygt og i balance.
Hvis du oplever, at dit barn ofte reagerer med tilbagetrækning, stilhed, undgåelse eller virker “låst”, så kan FPR være en del af årsagen. Det er ikke barnet, der vil være ængsteligt – det er nervesystemet, der ikke kan andet.
Hos Sansevejlederen.dk hjælper jeg børn med at integrere de primitive reflekser – herunder Fear Paralysis – gennem individuelle sansemotoriske forløb, der skaber tryghed, modning og trivsel. Læs om et forløb her.
