Blog

Et sansemotorisk forløb der skabte ro, sprog og bedre relationer Mange forældre kontakter mig, fordi deres barn kæmper med uro, vrede, store følelser, nedsmeltninger og manglende trivsel i hverdagen. Ofte har de allerede prøvet “alt”. Struktur, skemaer, belønningssystemer, pædagogiske strategier. Og alligevel er barnet stadig i konstant alarm. I dette forløb arbejdede vi sansemotorisk med en dreng på 4 år. Resultaterne taler meget tydeligt for sig selv. Den største forandring: Fra eksplosive reaktioner til indre ro Forældrene beskriver den vigtigste forandring sådan: “At vores søn har fået muligheden for at finde ro i sig selv og sætte ord på, når han bliver vred og frustreret. Vi har stort set ikke flere nedsmeltning og kaste med genstande.” Det er ikke småting. Når et barn går fra fysiske udbrud til at kunne mærke, regulere og sætte ord på følelser, er det et tegn på, at nervesystemet er kommet i bedre balance. Det er ikke viljestyrke. Det er ikke opdragelse. Det er regulering. Hvorf

Nogle gange skal der ikke “mere” til men noget andet. Som sansemotorisk vejleder møder jeg mange forældre, der står midt i hverdage præget af uro, vrede, nedsmeltninger og en følelse af afmagt. Forældre, der gør alt det rigtige, men alligevel oplever, at deres barn kæmper. Denne artikel tager udgangspunkt i en mors tilbagemelding efter et sansemotorisk forløb for hendes barn. Hendes ord beskriver meget præcist, hvad der kan ske, når barnets nervesystem får de rette betingelser. Fra nedsmeltninger til selvregulering Den største forandring, moren beskriver, handler ikke om adfærd men om indre ro. “Mit barn har fået mulighed for at finde ro i sig selv og sætte ord på, når vreden og frustrationen opstår. Vi har stort set ikke længere nedsmeltninger eller situationer med at kaste genstande.” Når et barn gentagne gange mister kontrollen, er det sjældent, fordi barnet vil være “besværligt”. Ofte er det et nervesystem i overbelastning. Når sanserne og arousal-niveauet kommer i bedre balance, s

“Vi har netop været til opfølgningsmøde i vores søns børnehave og hvilken forskel! Vores dreng har udviklet sig helt utrolig meget.” Sådan begynder en mor til en 5-årig dreng sin fortælling om deres forløb hos Sansevejlederen. Familien startede forløbet, fordi deres dreng havde svært ved at regulere sin arousal. Han var ofte for højt oppe i arousal, hvilket påvirkede hans trivsel, sociale relationer og deltagelse i hverdagen. Fra høj arousal til ro og nærvær Drengens forældre havde længe været opmærksomme på hans udfordringer, men det var først, da de fik struktureret sansemotorisk træning og sparring, at de begyndte at se en markant forandring: Han er blevet mere afslappet i kroppen Han er mere nærværende i legen Han leger nu sammen med de andre børn frem for at styre legen Han folder sig ud socialt og tør være sig selv Den regulering af arousalniveauet, som familien har arbejdet målrettet med, har haft en direkte effekt på hans trivsel. Hvor han tidligere kunne gå i stå, når han fik

Når ens barn udviser selvstimulerende adfærd, der fylder mere end forventet i hverdagen, står mange forældre tilbage med spørgsmål, bekymringer – og ofte uden nogen reel hjælp. Men det behøver ikke være sådan. I denne artikel deler jeg en mors oplevelse af et sansemotorisk forløb hos mig. Hendes fortælling giver et ærligt indblik i, hvad et målrettet forløb kan betyde for både barn og familie. ”Den største forandring var et barn, der endelig fandt ro i kroppen” Hvad er den største forandring, forløbet har givet dig og dit barn? “Markant mindre selvstimulerende adfærd – og et barn som fysisk er bedre tilpas.” Denne ene sætning rummer essensen af sansemotorisk træning: Når barnets nervesystem får det, det mangler, falder behovet for at skabe ro gennem egen stimulation. Kroppen bliver mere i balance, og barnet får overskud til at udvikle sig. Konkrete redskaber – ikke komplekse systemer Hvad var det allerbedste ved forløbet hos mig? “At vi har fået nogle konkrete og anvendelige redskaber,

Når børn selvstimulerer – gynger, hopper, nynner eller søger bevægelse konstant – kan det som forælder være svært at forstå, hvorfor. Mange oplever frustration over, at barnet “ikke kan sidde stille”, eller at adfærden virker overdreven. Men faktisk prøver barnet blot at regulere sit eget sanseapparat. Hos mig møder jeg mange forældre, som først får indsigt og forståelse for selvstimulering under et sansemotorisk forløb. En mor til en pige på 7 år delte for nylig sin oplevelse efter tre besøg – og hendes ord beskriver meget fint, hvad et forløb kan give familien. En ny forståelse af barnets behov “Den største forandring, forløbet har givet os, er indsigt i og forståelsen af, hvorfor et barn egentlig selvstimulerer.” Når man først forstår hvorfor barnet gør, som det gør, forsvinder meget af frustrationen. I stedet kan man begynde at støtte barnet på en måde, der hjælper nervesystemet til at falde til ro. Mor fortæller, at deres datter nu selv spørger efter sin træning hver aften – og at

– en mors fortælling om sin 7-årige datter Hvordan opleves et sansemotorisk forløb egentlig set fra forældrenes perspektiv? Jeg spørger forældre efter det 3. besøg hos mig, hvordan de oplever forløbet indtil nu – og her deler jeg en ærlig fortælling fra en mor til en 7-årig pige. Hendes svar viser, hvordan målrettet sansemotorisk træning ikke kun styrker børns trivsel, men også ændrer hele familiens hverdag. Større trivsel og bedre kropsforbindelse Morens første svar var klart: “Vi oplever en markant større trivsel efter vi begyndte at bruge de øvelser, som vi fik med hjem. Vores datter har som 7-årig endelig lært at cykle, og hun har generelt en bedre forbindelse til sin egen krop.” Derudover fremhævede hun, at forældrene nu har fået en dybere forståelse for, hvad der sker i deres datter, når hun bliver udfordret. Som en smuk ekstra gevinst, begyndte pigen for første gang at give rigtige, varme kram – i stedet for at vende ryggen til. Det bedste ved forløbet: Viden og forståelse Det,