Blog

Højt begavede børn imponerer med deres evne til at lære hurtigt, stille dybe spørgsmål og tænke abstrakt allerede i en tidlig alder. Men mange forældre og fagpersoner bliver overraskede, når disse børn samtidig viser tegn på sansemotoriske udfordringer. Denne artikel belyser sammenhængen mellem høj begavelse og sansemotoriske vanskeligheder og giver konkrete råd til, hvordan man bedst kan støtte børnene i hverdagen. Hvad vil det sige at være højt begavet? Højt begavede børn adskiller sig ved at have en hurtig indlæringsevne, stærke problemløsningskompetencer og en stor nysgerrighed. De kan tidligt udvikle sprog, forstå komplekse sammenhænge og fordybe sig intenst i specifikke interesser. Alligevel ser man ofte, at deres følelsesmæssige og motoriske udvikling ikke følger samme tempo som deres kognitive færdigheder. Denne ubalance kaldes asynkron udvikling og kan give anledning til frustration og misforståelser. Sansemotoriske udfordringer hos højt begavede børn Sansemotoriske vanskelig

“Jeg troede, han ikke ville samarbejde – men han kunne ikke.” De ord opsummerer den største erkendelse, vi har gjort os som familie. Vores 6-årige søn havde i lang tid kæmpet med uro, følelsesudbrud og grænseoverskridende adfærd. Vi prøvede at tale med ham, hjælpe ham, motivere ham – men det føltes, som om vi ramte en mur. Indtil vi begyndte et sansemotorisk forløb hos Sansevejlederen. Den største forandring: Han mærker sig selv I dag mærker han træthed, kulde, frygt og andre kropslige signaler tydeligere. Det betyder, at han nu bedre kan reagere hensigtsmæssigt på sine sansninger. Et konkret eksempel? Han vælger at kravle ned fra høje steder i stedet for at springe – fordi han nu mærker, hvad der føles rigtigt og trygt. Det betyder, at han i langt mindre grad overskrider sine egne grænser, og det gør det nemmere for os som forældre at støtte ham i det, han har brug for. Sanserne – det oversete grundlag for trivsel Det allerbedste ved forløbet har været den viden og forståelse, vi har

Hvorfor det er afgørende for deres udvikling Sansestimuli er et centralt begreb i arbejdet med børns trivsel og udvikling – både i hjemmet, i institutioner og i skolen. Når vi taler om sansestimuli hos børn, refererer vi til de input, hjernen modtager fra sanserne, og som er nødvendige for at barnet kan udvikle sig motorisk, følelsesmæssigt og kognitivt. Manglende eller mangelfuld sansestimulering kan føre til store udfordringer i barnets hverdag, mens målrettet og tilpasset sansestimulering kan have en markant positiv effekt. Hvad er sansestimuli? Sansestimuli dækker over de impulser, som hjernen modtager fra kroppens forskellige sanser. De fleste kender til de fem klassiske sanser: syn, hørelse, lugt, smag og følesans. Men når vi arbejder sansemotorisk, er det især de primære sanser, der er i fokus: Den taktile sans (følesansen) – giver barnet information om berøring, temperatur og smerte. Den vestibulære sans (labyrintsansen) – registrerer bevægelse, balance og tyngdekraft. Den prop

Forstå kroppens signaler og giv barnet ro Oplever du, at dit barn har svært ved at sidde stille, koncentrere sig eller hele tiden “er på vej”? Har du måske fået at vide fra skole eller institution, at der er motorisk uro – men ikke rigtig nogen forklaring på, hvorfor det sker, eller hvad man kan gøre ved det? Så er du ikke alene. Motorisk uro hos børn er noget, mange forældre og fagpersoner støder på, men det er sjældent, at vi får svar på hvorfor uroen opstår – og hvordan vi hjælper barnet på en rolig og tryg måde. I denne artikel dykker vi ned i, hvordan arousal, sanserne og de primitive reflekser spiller en afgørende rolle i børns uro – og hvad man kan gøre for at hjælpe. Hvad er motorisk uro hos børn? Motorisk uro viser sig ofte som: Et barn der konstant bevæger sig Svært ved at sidde stille til samling, lektier eller måltider Behov for at vride, hoppe, gynge eller spænde i kroppen Uro i hænder og fødder Meget “på” – uden selv at kunne bremse det Det kan ligne hyperaktivitet – men

– kan det skyldes kroppen og sanserne? Oplever du, at dit barn ofte virker utrygt, ængsteligt eller trækker sig fra nye situationer? Måske har dit barn svært ved at falde i søvn, reagerer voldsomt på små ting eller bliver meget stille og lukket i sociale sammenhænge? Hvis du har tænkt: “Mit barn har angst”, er du langt fra alene. Men det er ikke altid barnets tanker, der er problemet. Nogle gange skyldes ængstelighed noget mere kropsligt – fx et sansesystem i ubalance eller primitive reflekser, som stadig er aktive og sender “fare”-signaler til hjernen. I denne artikel får du et indblik i, hvordan fear paralysis-refleksen, moro-refleksen og sanserne kan spille en central rolle i børns angst og utryghed – og hvad du som forælder kan gøre. Angst hos børn – når kroppen siger “pas på” Angst og ængstelighed hos børn kommer i mange former: Barnet bliver meget stille og holder sig i baggrunden Reagerer voldsomt på forandringer eller krav Trækker sig fra sociale situationer Bekymrer sig meget

- hvorfor sanserne spiller en større rolle, end du tror Sprogudvikling handler ikke kun om ord, sætninger og grammatik. Den sproglige udvikling starter nemlig længe før barnet siger sit første ord – og den er dybt afhængig af kroppens sansesystemer. I denne artikel dykker vi ned i, hvordan barnets krop og sanser er fundamentet for sproget, og hvorfor børn med fx øreproblemer, motoriske udfordringer eller sanseforstyrrelser ofte også kæmper med sproglige vanskeligheder. Artiklen henvender sig både til forældre og fagpersoner, der ønsker en dybere forståelse af sprogets sammenhæng med sansemotorik og barnets tidlige udvikling. Hvad er normal sprogudvikling – og hvornår bør man være opmærksom? Børn udvikler sprog i forskelligt tempo, men der findes nogle generelle pejlemærker: 0-12 mdr.: Barnet laver pludrelyde, reagerer på stemmer, begynder at forstå enkelte ord. 1-2 år: Barnet siger de første ord, forstår enkle beskeder, bruger gestik. 2-3 år: Sætter ord sammen til sætninger, stiller sp