Sansemotoriske udfordringer i skolen
– når kroppen kommer i vejen for læring Når et barn har svært ved at sidde stille, bliver hurtigt frustreret, ikke kan koncentrere sig eller tilsyneladende ikke “hører efter”, kan det være fristende at tolke det som dårlig opførsel, manglende motivation – eller måske en diagnose. Men ofte gemmer der sig en vigtig og overset forklaring: sansemotoriske udfordringer. Hvad er sansemotorik – og hvorfor er det vigtigt i skolen? Sansemotorik handler om, hvordan hjernen bearbejder sanseindtryk og omsætter dem til hensigtsmæssige bevægelser og adfærd. Når barnet skal sidde stille på en stol, skrive med en blyant, koncentrere sig om læring og navigere socialt i en klasse, kræver det et velfungerende sansemotorisk system. Et barn med sansemotoriske vanskeligheder kæmper ofte med: Uro i kroppen Koncentrationsbesvær Koordinationsproblemer Svært ved at forstå eller følge instruktioner Nedsat udholdenhed ved skolearbejde Let til frustration eller tilbagetrækning Typiske tegn på sansemotoriske udfordr
Sansemotoriske udfordringer i dagpleje, vuggestue og børnehave
– når kroppen fortæller noget, barnet ikke kan sige med ord Sansemotorik er grundlaget for al udvikling – både fysisk, følelsesmæssigt og socialt. Allerede fra spædbarnsalderen begynder barnet at sanse, mærke og bevæge sig for at lære sin krop og verden at kende. Men hvad sker der, når sansemotorikken ikke fungerer optimalt? Mange små børn i dagpleje, vuggestue og børnehave har sansemotoriske udfordringer, som viser sig i deres adfærd – ofte uden at de voksne omkring dem ved, hvad det egentlig handler om. Hvad er sansemotorik? Sansemotorik handler om, hvordan barnet registrerer, bearbejder og reagerer på sanseindtryk. Det er en forudsætning for, at barnet kan: Finde ro i kroppen Bevæge sig hensigtsmæssigt Danne trygge relationer Udvikle sprog og sociale færdigheder Være nysgerrig og klar til læring Når det sansemotoriske system ikke er i balance, vil barnet ofte reagere med uro, frustration, tilbagetrækning eller “mærkelig” adfærd – ikke fordi det er uartigt, men fordi kroppen ikke sam
Er dit barn taktilsky? – Forstå årsagen, symptomerne og løsningen
Reagerer dit barn kraftigt på berøring? Måske bryder dit barn sig ikke om at få vasket hår, blive klippet, gå med strømper eller tage tøj på om morgenen. Måske undgår det fysisk kontakt eller bliver hurtigt frustreret, når nogen rører ved det. Dette kan være tegn på taktil skyhed, en sensorisk udfordring, der kan påvirke barnets trivsel og dagligdag. Taktil skyhed skyldes en overreaktiv taktilsans, hvilket betyder, at barnets hjerne fortolker almindelig berøring som ubehagelig eller smertefuld. Denne hypersensitivitet kan føre til daglige konflikter, uro og nedsmeltninger, fordi barnet reagerer instinktivt på noget, der føles truende for dets nervesystem. I denne artikel dykker vi ned i: Hvad taktilskyhed er, og hvorfor det opstår. Hvordan du kan genkende symptomerne hos dit barn. Hvordan sansemotorisk træning kan hjælpe dit barn til at håndtere berøring bedre. Hvis du vil forstå, hvorfor dit barn reagerer, som det gør, og hvordan du kan hjælpe det til en mere rolig hverdag, så læs me
Når kroppen ikke kan mærkes – og renligheden bliver en kamp
Renlighed er et sårbart emne. For mange børn kommer det helt naturligt. Men for nogle fylder det alt for meget – både i kroppen og i hovedet. Jeg har haft besøg af en dejlig pige på 8 år, hvis forældre henvendte sig til mig i håb om at finde en løsning på en udfordring, der havde fulgt dem i flere år: Deres datter havde meget svært ved at blive renlig. Det var ikke bare praktisk besværligt – det påvirkede hendes selvværd dybt. Hun syntes, det var pinligt og skamfuldt, og i skolen kommenterede de andre børn på, når hun skulle skifte tøj. Hver eneste uheld blev en påmindelse om noget, hun ikke selv kunne styre – og som hun følte sig anderledes på grund af. Et forvirrende sygdomsforløb Forældrene havde i lang tid søgt hjælp. På sygehuset fik de mange forskellige beskeder, som skabte mere forvirring end klarhed. Til sidst blev konklusionen, at pigen havde haft langvarig forstoppelse, og at hendes krop ganske enkelt ikke kunne mærke signalerne. Hun blev sat på tre forskellige præparater, m
Fra træt og klodset til stærk og nysgerrig – en 6-årig piges rejse mod balance
Nogle børn virker bare lidt mere trætte end andre. De trækker sig fra lege, virker klodsede eller får måske mærkater som “doven” – men sandheden er ofte en helt anden. Jeg har haft besøg af en pige på 6 år, hvis forældre henvendte sig til mig, fordi de kunne mærke, at der var noget, der ikke stemte. Hun havde svært ved fysisk aktivitet, blev hurtigt træt og havde ikke meget udholdenhed. Hun trak sig nogle gange fra fællesskabet – ikke fordi hun ikke ville være med, men fordi kroppen ikke kunne følge med. Når adfærden bliver misforstået I børnehaven blev hun beskrevet som “doven”, fordi hun ofte lå ned og legede eller lænede sig ind over bordet. Men derhjemme oplevede forældrene noget andet: En nysgerrig, aktiv pige, der elskede at bevæge sig og udforske – blot i sit eget tempo. Hun havde desuden udfordringer med berøring, som hurtigt kunne blive for meget, og der blev observeret gentagende, rytmisk adfærd, særligt i situationer hvor hun skulle finde ro. Denne type adfærd ses ofte hos
“Jeg føler, jeg kan hjælpe mit barn” – en mor deler sin rejse med sin 2-årige datter
Nogle gange er det ikke barnet alene, der har brug for støtte. Nogle gange er det også mor – eller far – der har brug for at blive bekræftet i, at det, de mærker, ser og fornemmer, faktisk giver mening. At de ikke overreagerer. At deres intuition er værdifuld. Og at de godt kan hjælpe deres barn videre. Efter tredje besøg i et sansemotorisk forløb beder jeg altid forældre om at dele deres oplevelse. Denne gang er det en mor til en lille pige på 2 år, der så fint og ærligt sætter ord på sin rejse – og sin datters: Hvad er den største forandring, forløbet har givet dig og dit barn? “Forløbet har givet mig mere selvsikkerhed som mor og følelsen af, at jeg godt kan hjælpe min datter videre i de følelser og udfordringer, hun har.” Det her er så vigtigt. Når mor mærker, at hun kan gøre en forskel, smitter det af. Det skaber ro, håb og handlekraft – og dét kan mærkes i hele familien. Hvad var det allerbedste ved forløbet? “At jeg har følt mig mødt i mine observationer, og at jeg for første g
