Nogle gange sker de største forandringer på bare én måned.


For en måned siden mødte jeg en lille dreng på 2 år. Han var udfordret på sin taktile sans – altså på berøring, kropskontakt og nærvær. Sammen med forældrene og hans dagplejer gik vi i gang med sansemotorisk træning. Og allerede nu, efter bare fire uger, står familien og dagplejeren med en helt anden dreng.


Og det er ikke bare én lille forandring – det er mange små mirakler, som tilsammen har gjort hverdagen lettere, blidere og fyldt med mere kærlighed.


Små hænder, store fremskridt


Her er nogle af de forandringer, som både forældre og dagplejer har lagt mærke til:

• Mere kærlig adfærd: Drengen er blevet blidere over for de andre børn i dagplejen. Han søger kontakt og giver nu også krammere til både mor og far.

• Nærhed med lillebror: Før var han hård ved sin nyfødte lillebror. Nu hviler han hovedet ind til ham og giver blide kærtegn – “klaskene” er væk.

• Leg og fordybelse: Han kan sidde og lege med sin bilbane i op mod en halv time – noget, han slet ikke havde ro til før.

• Bad og tandbørstning: Før var det en kamp – nu vil han gerne i bad, og han finder selv sin tandbørste frem. Hårvask er stadig en udfordring, men vi arbejder videre med det.

• Negleklipning uden kamp: Tidligere skulle det klares med modstand og tårer. Nu rækker han selv fingrene frem, når neglene skal klippes.

• Hånd i hånd: Det, han tidligere afviste, er nu noget, han søger. At holde i hånd – den lille, men dyrebare gestus af tillid og tryghed.


En familie, der kan ånde lettet op


Mor og far er lettede og taknemmelige. De ser deres dreng trives – og mærker, at det, de gør, virker. De er stadig i gang med træningen, for han reagerer stadig kraftigt på nogle typer berøring. Men de ved nu, at det kan ændre sig. At hans system kan falde til ro. At nærhed og glæde kan tage pladsen fra konflikter og uro.


Dagplejeren er også aktivt med i processen og hjælper med træningen i hverdagen – en kæmpe gave, som skaber sammenhæng for barnet.


Vi mødes igen om to måneder, og jeg glæder mig allerede til at høre, hvordan rejsen fortsætter.



Hvis du genkender nogle af disse tegn fra din egen hverdag – et barn, der reagerer kraftigt på berøring, nægter bad, tandbørstning eller afviser nærhed – så er du ikke alene.


Sansemotorisk træning er ikke magi. Men det føles sådan, når man ser sit barn begynde at trives i egen krop og række ud efter den verden, der før var for voldsom.


Jeg er her, hvis du har brug for hjælp. Og jeg tror på, at forandring er mulig – én øvelse, én dag, én sejr ad gangen.