De fleste børn bliver renlige omkring 3-4-årsalderen, men nogle børn har langt sværere ved det end andre. Hvis dit barn stadig har uheld, enten i løbet af dagen eller natten, kan det være tegn på, at der er en sansemotorisk årsag bag.
Mange forældre tror, at forsinket renlighed skyldes dovenskab eller modvilje, men det handler ofte om, at barnet ikke kan mærke kroppens signaler godt nok. Dette kan skyldes udfordringer med interoception (den syvende sans), arousalniveauet eller en aktiv galantrefleks.
Den gode nyhed er, at dette kan forbedres gennem målrettet sansemotorisk træning, som hjælper barnet med at få en bedre kropsfornemmelse og forstå kroppens signaler.
I denne artikel ser vi nærmere på:
Alle børn udvikler sig i forskelligt tempo, men hvis dit barn stadig har daglige uheld efter 5-årsalderen, kan det være en god idé at undersøge årsagen nærmere.
Tegn på forsinket renlighed inkluderer:
Mange af disse børn oplever en følelsesmæssig belastning forbundet med deres renlighedsudfordringer. De kan føle sig flove, frustrerede eller udelukkede fra sociale aktiviteter, hvis de fx stadig bruger ble om natten eller har uheld i børnehaven eller skolen.
Renlighed handler ikke kun om adfærd og toilettræning – det kræver også, at kroppen sender klare signaler til hjernen, så barnet ved, hvornår det er tid til at gå på toilettet.
Tre vigtige faktorer, der kan påvirke barnets evne til at blive renligt, er:
1. Interoception – den syvende sans
Interoception er den sans, der fortæller os, hvad der sker inde i kroppen. Den hjælper os med at mærke:
Hvis et barns interoception er svag, vil det have svært ved at mærke trangen til at gå på toilettet. Det kan betyde, at barnet først opdager det, når det er for sent, eller at det ignorerer signalerne, fordi de ikke føles tydelige nok.
2. Arousal – kroppens vågenhedsniveau
Arousal handler om hjernens aktivitetsniveau. Børn med for høj eller for lav arousal kan have svært ved at blive renlige, fordi de enten:
3. Galantrefleksen og nattevædning
Galantrefleksen er en spædbarnsrefleks, som normalt skal være integreret, når barnet bliver større. Hvis denne refleks stadig er aktiv, kan den føre til ufrivillige blærekontraktioner, hvilket kan resultere i nattevædning.
Børn med en aktiv galantrefleks kan også være meget følsomme på huden langs rygsøjlen, hvilket kan gøre dem ekstra urolige og påvirke deres søvn.
Sansemotorisk træning kan gøre en stor forskel for børn, der har svært ved at blive renlige. Ved at træne interoception, regulere arousal og integrere umodne reflekser, kan barnet opnå en bedre fornemmelse af sin krop og lære at reagere på de signaler, den sender.
Sansemotorisk træning fokuserer på:
Hvis du har mistanke om, at dit barn har svært ved at mærke kroppens signaler, kan du begynde at hjælpe det allerede nu:
1. Lav bevidste pauser i løbet af dagen, hvor barnet får mulighed for at mærke sin krop og sine behov.
2. Brug en fast toiletrutine, så barnet ikke behøver at stole på sine kropssignaler alene.
3. Undgå skældud eller pres, da det kan forværre problemet.
4. Giv sansemotorisk stimulering – aktiviteter som trampolin, gynge og dybe tryk på kroppen kan hjælpe barnet med at mærke sig selv bedre.
5. Overvej en sansemotorisk vurdering, hvis barnet stadig har svært ved at blive renligt efter 5-årsalderen.
Vil du vide mere om, hvordan sansemotorisk træning kan hjælpe dit barn? Kontakt mig her, så vi sammen kan finde en løsning.