Sansemotorisk intensivt forløb

Sansemotorisk intensivt træningsforløb

Sansemotorisk intensivt forløb


Til børn med større sansemotoriske og regulatoriske udfordringer, hvor familien ønsker en mere intensiv og målrettet indsats.


Nogle børn profiterer af forældrebaserede træningsforløb som kan lade sig gøre i hverdagen.
Andre børn har brug for højere intensitet, flere gentagelser og tættere støtte for at skabe mere momentum i deres udvikling.


I det intensive forløb arbejder jeg med barnet fire dage i træk, hvor jeg kombinerer sansemotorisk træning, regulering og arbejde med primitive reflekser i en samlet og individuelt tilpasset indsats.


Forløbet er særligt relevant til børn med eksempelvis:

  • sansemotoriske vanskeligheder
  • motorisk uro
  • reguleringsudfordringer
  • opmærksomhedsproblemer
  • forsinket udvikling
  • sproglige udfordringer
  • autisme eller ADHD
  • børn hvor udviklingen opleves langsom eller fastlåst



Hvordan adskiller et intensivt forløb sig?


Når forældre træner hjemme, arbejder de ofte med én øvelse ad gangen. Det giver rigtig god mening og er en vigtig del af barnets videre udvikling.


I et intensivt forløb kan jeg som fagperson samle mange forskellige elementer samtidig og tilpasse dem løbende til barnet.

Mens barnet eksempelvis modtager taktil stimulering, kan jeg samtidig arbejde med primitive reflekser, regulering, kropsspænding, bevægelighed og anden stimulering. Senere i træningen arbejder vi videre med balance, labyrintsans, koordination, arousal og refleksintegration gennem leg og bevægelse.


Det betyder, at barnet på relativt kort tid får mange sansemotoriske erfaringer og gentagelser samlet i én intensiv indsats.

Formålet er ikke at “færdigtræne” barnet på få uger.


Men for mange børn kan intensiv træning skabe:

  • mere momentum i udviklingen
  • bedre kropslig regulering
  • forbedret motorisk samarbejde
  • mere ro og deltagelse i hverdagen
  • et stærkere fundament for den videre træning



Træningen tilpasses barnet


Træningen planlægges ud fra:

  • barnets alder og modenhed
  • nervesystem og arousal
  • sansemotoriske udfordringer
  • energi og dagsform
  • eventuelle diagnoser eller særlige behov


Jeg arbejder altid i barnets tempo og forsøger at gøre træningen så tryg og legende som muligt. Nogle børn har brug for pauser, afledning eller variation undervejs, og det tilpasses løbende gennem hele forløbet. Der er derfor mulighed for trygge aktiviteter undervejs som f.eks. skærm, lydbog, favorit legetøjet eller snacks. Jeg anbefaler forældre, at de tager disse ting med hjemmefra, så det er trygt for barnet. 



Forløbets opbygning


Indledende samtale og test

Inden opstart mødes vi til en individuel samtale og sansemotorisk vurdering på ca. 1 time. Her lærer jeg barnet at kende og vurderer, hvilke områder der skal arbejdes med under den intensive træning.


Træningsugen


Forløbet består af:

  • 4 dages intensiv træning fra mandag til torsdag
  • 1,5 times træning dagligt
  • primært formiddagstider (forvent at dit barn er for træt til institution/skole bagefter)
  • små pauser undervejs efter behov


I alt modtager barnet ca. 6 timers intensiv og individuelt tilpasset sansemotorisk træning.

Efter forløbet modtager I et personligt hjemmeprogram, så træningen kan fortsætte hjemme i hverdagen.



Hvad kan I forvente?


Alle børn udvikler sig forskelligt, og jeg kan aldrig garantere bestemte resultater.


Nogle familier oplever hurtigt små eller større ændringer i eksempelvis:

  • kropskontrol
  • balance
  • regulering
  • kontakt
  • deltagelse
  • motorik
  • ro i kroppen
  • koncentration eller overskud


For andre børn sker udviklingen mere gradvist over længere tid.

Intensiv træning er derfor ikke et quick-fix, men en målrettet og koncentreret indsats, som kan understøtte barnets videre udvikling.



Pris


Prisen for én intensiv uge er 9.999 kr.


For mange børn vil 3 intensive uger i træk give det største udbytte, da barnet får mulighed for flere gentagelser og større kontinuitet i træningen.


Ved funktionsnedsættelse eller diagnose kan nogle familier have mulighed for at søge tilskud via barnets kommune/sagsbehandler.


Faktura betales inden opstart.



Kontakt


Du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis du ønsker at høre, om et intensivt forløb kunne være relevant for jeres barn.



Privacy policy

OK
317284178794582 317284178794582