Blog

Mange forældre og fagpersoner oplever børn, der konstant er i bevægelse. De løber, hopper, piller ved ting, har svært ved at sidde stille og virker ofte som om de aldrig løber tør for energi. Disse børn bliver ofte beskrevet som hyperaktive. Hyperaktivitet bliver ofte tolket som et adfærdsproblem eller forbundet direkte med diagnoser. Men i mange tilfælde er hyperaktivitet i virkeligheden et tegn på et nervesystem, der forsøger at regulere sig selv. Når man forstår, hvad der ligger bag barnets uro, bliver det også lettere at støtte barnet på den rigtige måde. Hvad er hyperaktivitet hos børn? Hyperaktivitet beskriver en tilstand, hvor barnet har et meget højt aktivitetsniveau og svært ved at regulere sin krop og opmærksomhed. Det kan blandt andet vise sig ved at barnet: Har svært ved at sidde stille Konstant bevæger hænder eller fødder Hopper, løber eller klatrer meget Taler meget og afbryder andre Har svært ved at vente på tur Let bliver impulsivt Har svært ved at koncentrere sig i læn

Forældreudtalelse fra mor til pige i 0. klasse Da tøj blev en daglig kamp I starten af det nye år stod det klart for os som forældre, at vi måtte gøre noget for at hjælpe vores 7-årige datter. Hun går i 0. klasse, og gennem det seneste år havde hun udviklet store problemer med tøj. Selv den mindste syning i tøjet generede hende voldsomt. At skifte underbukser var en kamp, og strømper kunne hun slet ikke have på. Hver morgen opstod der pressede og konfliktfyldte situationer, når hun skulle gøres klar til skole. I begyndelsen troede vi, at hun overreagerede eller havde bildt sig selv ind, at tøjet sad forkert. Vi forsøgte derfor med pædagogiske strategier, men intet hjalp. Efterhånden blev det tydeligt for os, at det ikke var vilje eller trods. Det var, som om det gjorde fysisk ondt på hende at have tøj på. Flere sanseindtryk blev for meget Udfordringerne begrænsede sig ikke til tøj. Vores datter reagerede også meget kraftigt på lugte og ukendte lyde. Hun kunne vågne om natten og kaste o

Sansemotorik og sanseintegration er grundlæggende for børns udvikling, trivsel og læring. Alligevel er det begreber, mange forældre først stifter bekendtskab med, når deres barn mistrives, bliver uroligt, klodset, ængsteligt eller får svært ved at fungere i hverdagen. Denne artikel giver dig en grundig forklaring på, hvad sansemotorik og sanseintegration er, hvordan det påvirker barnets udvikling – og hvorfor tidlig indsats er afgørende. Hvad er sansemotorik? Sansemotorik beskriver samspillet mellem barnets sanser og dets bevægelser. Når et barn bevæger sig, modtager hjernen konstant information fra kroppen og omgivelserne gennem sanserne. Hjernen skal registrere, sortere og omsætte disse sanseindtryk til hensigtsmæssige reaktioner. Sansemotorisk udvikling handler altså om, hvordan kroppen og hjernen samarbejder, så barnet kan: • Bevæge sig hensigtsmæssigt • Regulere sit arousalniveau • Tilpasse sig omgivelserne • Deltage i leg, læring og sociale fællesskaber Hvad er sanseintegration?

Et sansemotorisk forløb der skabte ro, sprog og bedre relationer Mange forældre kontakter mig, fordi deres barn kæmper med uro, vrede, store følelser, nedsmeltninger og manglende trivsel i hverdagen. Ofte har de allerede prøvet “alt”. Struktur, skemaer, belønningssystemer, pædagogiske strategier. Og alligevel er barnet stadig i konstant alarm. I dette forløb arbejdede vi sansemotorisk med en dreng på 4 år. Resultaterne taler meget tydeligt for sig selv. Den største forandring: Fra eksplosive reaktioner til indre ro Forældrene beskriver den vigtigste forandring sådan: “At vores søn har fået muligheden for at finde ro i sig selv og sætte ord på, når han bliver vred og frustreret. Vi har stort set ikke flere nedsmeltning og kaste med genstande.” Det er ikke småting. Når et barn går fra fysiske udbrud til at kunne mærke, regulere og sætte ord på følelser, er det et tegn på, at nervesystemet er kommet i bedre balance. Det er ikke viljestyrke. Det er ikke opdragelse. Det er regulering. Hvorf

Når børn får øreproblemer, bliver fokus ofte rettet mod hørelsen. Kan barnet høre? Skal der lægges dræn? Er polypperne for store? Det, mange forældre ikke får at vide, er, at øreproblemer kan påvirke langt mere end hørelsen. For ørerne rummer også labyrintsansen, barnets balancesans, som spiller en helt central rolle for både kropslig tryghed, arousal og adfærd. For mange børn kan gentagne øreproblemer være en afgørende, men overset, årsag til uro, træthed, koncentrationsbesvær og følelsesmæssige reaktioner. Labyrintsansen sidder i øret og er afgørende for barnets nervesystem Labyrintsansen er placeret i det indre øre. Det er herfra hjernen modtager information om: Bevægelse Retning Tyngdekraft Hovedets position i rummet Disse informationer er grundlæggende for: Balance og kropskontrol Evnen til at regulere arousal Oplevelsen af kropslig sikkerhed Overblik og ro i nervesystemet Når labyrintsansen fungerer stabilt, har barnet et mere forudsigeligt og trygt fundament at navigere ud fra b

Nogle gange skal der ikke “mere” til men noget andet. Som sansemotorisk vejleder møder jeg mange forældre, der står midt i hverdage præget af uro, vrede, nedsmeltninger og en følelse af afmagt. Forældre, der gør alt det rigtige, men alligevel oplever, at deres barn kæmper. Denne artikel tager udgangspunkt i en mors tilbagemelding efter et sansemotorisk forløb for hendes barn. Hendes ord beskriver meget præcist, hvad der kan ske, når barnets nervesystem får de rette betingelser. Fra nedsmeltninger til selvregulering Den største forandring, moren beskriver, handler ikke om adfærd men om indre ro. “Mit barn har fået mulighed for at finde ro i sig selv og sætte ord på, når vreden og frustrationen opstår. Vi har stort set ikke længere nedsmeltninger eller situationer med at kaste genstande.” Når et barn gentagne gange mister kontrollen, er det sjældent, fordi barnet vil være “besværligt”. Ofte er det et nervesystem i overbelastning. Når sanserne og arousal-niveauet kommer i bedre balance, s