Blog

Et sansemotorisk forløb der skabte ro, sprog og bedre relationer Mange forældre kontakter mig, fordi deres barn kæmper med uro, vrede, store følelser, nedsmeltninger og manglende trivsel i hverdagen. Ofte har de allerede prøvet “alt”. Struktur, skemaer, belønningssystemer, pædagogiske strategier. Og alligevel er barnet stadig i konstant alarm. I dette forløb arbejdede vi sansemotorisk med en dreng på 4 år. Resultaterne taler meget tydeligt for sig selv. Den største forandring: Fra eksplosive reaktioner til indre ro Forældrene beskriver den vigtigste forandring sådan: “At vores søn har fået muligheden for at finde ro i sig selv og sætte ord på, når han bliver vred og frustreret. Vi har stort set ikke flere nedsmeltning og kaste med genstande.” Det er ikke småting. Når et barn går fra fysiske udbrud til at kunne mærke, regulere og sætte ord på følelser, er det et tegn på, at nervesystemet er kommet i bedre balance. Det er ikke viljestyrke. Det er ikke opdragelse. Det er regulering. Hvorf

Når børn får øreproblemer, bliver fokus ofte rettet mod hørelsen. Kan barnet høre? Skal der lægges dræn? Er polypperne for store? Det, mange forældre ikke får at vide, er, at øreproblemer kan påvirke langt mere end hørelsen. For ørerne rummer også labyrintsansen, barnets balancesans, som spiller en helt central rolle for både kropslig tryghed, arousal og adfærd. For mange børn kan gentagne øreproblemer være en afgørende, men overset, årsag til uro, træthed, koncentrationsbesvær og følelsesmæssige reaktioner. Labyrintsansen sidder i øret og er afgørende for barnets nervesystem Labyrintsansen er placeret i det indre øre. Det er herfra hjernen modtager information om: Bevægelse Retning Tyngdekraft Hovedets position i rummet Disse informationer er grundlæggende for: Balance og kropskontrol Evnen til at regulere arousal Oplevelsen af kropslig sikkerhed Overblik og ro i nervesystemet Når labyrintsansen fungerer stabilt, har barnet et mere forudsigeligt og trygt fundament at navigere ud fra b

Nogle gange skal der ikke “mere” til men noget andet. Som sansemotorisk vejleder møder jeg mange forældre, der står midt i hverdage præget af uro, vrede, nedsmeltninger og en følelse af afmagt. Forældre, der gør alt det rigtige, men alligevel oplever, at deres barn kæmper. Denne artikel tager udgangspunkt i en mors tilbagemelding efter et sansemotorisk forløb for hendes barn. Hendes ord beskriver meget præcist, hvad der kan ske, når barnets nervesystem får de rette betingelser. Fra nedsmeltninger til selvregulering Den største forandring, moren beskriver, handler ikke om adfærd men om indre ro. “Mit barn har fået mulighed for at finde ro i sig selv og sætte ord på, når vreden og frustrationen opstår. Vi har stort set ikke længere nedsmeltninger eller situationer med at kaste genstande.” Når et barn gentagne gange mister kontrollen, er det sjældent, fordi barnet vil være “besværligt”. Ofte er det et nervesystem i overbelastning. Når sanserne og arousal-niveauet kommer i bedre balance, s

“Vi har netop været til opfølgningsmøde i vores søns børnehave og hvilken forskel! Vores dreng har udviklet sig helt utrolig meget.” Sådan begynder en mor til en 5-årig dreng sin fortælling om deres forløb hos Sansevejlederen. Familien startede forløbet, fordi deres dreng havde svært ved at regulere sin arousal. Han var ofte for højt oppe i arousal, hvilket påvirkede hans trivsel, sociale relationer og deltagelse i hverdagen. Fra høj arousal til ro og nærvær Drengens forældre havde længe været opmærksomme på hans udfordringer, men det var først, da de fik struktureret sansemotorisk træning og sparring, at de begyndte at se en markant forandring: Han er blevet mere afslappet i kroppen Han er mere nærværende i legen Han leger nu sammen med de andre børn frem for at styre legen Han folder sig ud socialt og tør være sig selv Den regulering af arousalniveauet, som familien har arbejdet målrettet med, har haft en direkte effekt på hans trivsel. Hvor han tidligere kunne gå i stå, når han fik

Når ens barn udviser selvstimulerende adfærd, der fylder mere end forventet i hverdagen, står mange forældre tilbage med spørgsmål, bekymringer – og ofte uden nogen reel hjælp. Men det behøver ikke være sådan. I denne artikel deler jeg en mors oplevelse af et sansemotorisk forløb hos mig. Hendes fortælling giver et ærligt indblik i, hvad et målrettet forløb kan betyde for både barn og familie. ”Den største forandring var et barn, der endelig fandt ro i kroppen” Hvad er den største forandring, forløbet har givet dig og dit barn? “Markant mindre selvstimulerende adfærd – og et barn som fysisk er bedre tilpas.” Denne ene sætning rummer essensen af sansemotorisk træning: Når barnets nervesystem får det, det mangler, falder behovet for at skabe ro gennem egen stimulation. Kroppen bliver mere i balance, og barnet får overskud til at udvikle sig. Konkrete redskaber – ikke komplekse systemer Hvad var det allerbedste ved forløbet hos mig? “At vi har fået nogle konkrete og anvendelige redskaber,

En gennemgang af arousal, sanser og reflekser som fundament for cykling At lære at cykle er en af barndommens store milepæle - et symbol på frihed, selvstændighed og kropslig mestring. Men det kræver langt mere end bare balance og mod. For at kunne cykle sikkert og trygt skal barnets nervesystem, sanser og reflekser samarbejde, og arousalniveauet skal være i den rette balance. Cykling er faktisk en af de mest komplekse motoriske færdigheder et barn lærer, fordi den stiller krav til koordination, rytme, balance, kraftregulering og følelsen af kropslig tryghed. Denne artikel giver dig et systematisk og fagligt overblik over, hvad der skal være på plads i barnets sansemotoriske fundament, før cykling kan lykkes - og hvorfor nogle børn kæmper mere end andre. Arousal – barnets reguleringsniveau For at kunne cykle skal barnet være i optimal arousal - altså hverken for lavt eller for højt aktiveret. Arousal handler om, hvor vågent og “tændt” nervesystemet er, og hvordan barnet regulerer sin e