– når kroppen fortæller noget, barnet ikke kan sige med ord


Sansemotorik er grundlaget for al udvikling – både fysisk, følelsesmæssigt og socialt. Allerede fra spædbarnsalderen begynder barnet at sanse, mærke og bevæge sig for at lære sin krop og verden at kende. Men hvad sker der, når sansemotorikken ikke fungerer optimalt?


Mange små børn i dagpleje, vuggestue og børnehave har sansemotoriske udfordringer, som viser sig i deres adfærd – ofte uden at de voksne omkring dem ved, hvad det egentlig handler om.


Hvad er sansemotorik?


Sansemotorik handler om, hvordan barnet registrerer, bearbejder og reagerer på sanseindtryk. Det er en forudsætning for, at barnet kan:

  • Finde ro i kroppen
  • Bevæge sig hensigtsmæssigt
  • Danne trygge relationer
  • Udvikle sprog og sociale færdigheder
  • Være nysgerrig og klar til læring


Når det sansemotoriske system ikke er i balance, vil barnet ofte reagere med uro, frustration, tilbagetrækning eller “mærkelig” adfærd – ikke fordi det er uartigt, men fordi kroppen ikke samarbejder.



Typiske tegn på sansemotoriske udfordringer hos små børn


Sansemotoriske vanskeligheder kan vise sig på mange måder – her er nogle af de mest almindelige tegn:


I dagpleje og vuggestue:

  • Uro i kroppen – kan ikke finde ro til at sidde eller sove
  • Overreagerer på lyde, berøring eller tøj
  • Går på tæer eller undgår bestemte typer underlag
  • Har svært ved at spise bestemte konsistenser
  • Bider, skubber eller kaster med ting
  • Er meget passiv og motorisk forsigtig
  • Vil ikke klippes, vaskes eller have tøj på


I børnehaven:

  • Er meget vild eller meget stille
  • Har svært ved at deltage i fælleslege
  • Har dårlig balance og falder ofte
  • Vil kun lege på bestemte måder eller med bestemte børn
  • Har svært ved at koncentrere sig og følge instruktioner
  • Klager over tøj, lyde eller berøring
  • Har motoriske vanskeligheder, fx svært ved at klippe, tegne eller bruge bestik



Kroppen som udgangspunkt for følelsesmæssig og social udvikling


Når sanserne ikke samarbejder, bliver verden uforudsigelig og svær at navigere i. Barnet kan ikke stole på, hvad kroppen fortæller – og det skaber usikkerhed og uro.


Det kan betyde, at:

  • barnet reagerer voldsomt på små ting
  • barnet lukker sig inde og bliver “usynligt”
  • barnet kommer i konflikt med andre børn
  • barnets sprogudvikling hæmmes


For små børn er det kroppen, der først og fremmest kommunikerer – og vi voksne må lære at lytte.



De vigtigste sanser i denne alder


Sansemotorik handler ikke kun om syn, hørelse og smag. Der er tre grundlæggende sanser, som spiller en særlig rolle:


1. Den taktile sans (følesansen):


Hjælper barnet med at mærke kroppen, føle tryghed og danne relationer. Hvis den er i ubalance, kan barnet være meget følsomt overfor berøring eller omvendt ikke reagere på smerte.


2. Den vestibulære sans (labyrintsansen):


Styrer balance, øjenbevægelser og evnen til at orientere sig i rummet. Børn med en umoden labyrintsans kan være klodsede, søge gynger og karuseller i overdreven grad – eller undgå bevægelse helt.


3. Den proprioceptive sans (muskel-led-sansen):


Giver barnet en fornemmelse af, hvor kroppen er i rummet. Når den ikke fungerer, kan barnet virke uroligt, “slasket” eller have svært ved at styre sin kraft.



Primitive reflekser – det skjulte udviklingsproblem


Hos nogle børn er de primitive reflekser fra spædbarnstiden stadig aktive. Det betyder, at nervesystemet ikke er færdigmodnet, og det kan give store motoriske og følelsesmæssige vanskeligheder.


Eksempler:

  • Barnet spænder, når det skal have tøj på
  • Barnet bliver uroligt ved hurtige bevægelser eller bestemte stillinger
  • Barnet kan ikke sidde stille eller holde hovedet oprejst i længere tid


Reflekser som Moro, ATNR og STNR kan stadig være aktive – og det påvirker hele barnets udvikling.



Hvad kan pædagoger og dagplejere gøre?


Det behøver ikke kræve ekstra ressourcer at støtte et barn med sansemotoriske udfordringer. Ofte handler det om små justeringer og bevidsthed i hverdagen.


Konkrete råd:

  • Skab trygge rammer og gentagelser – forudsigelighed er vigtig
  • Giv mulighed for tunge input (bære, trække, klatre, kravle)
  • Indret små, rolige kroge til børn som har brug for trække sig væk
  • Brug massage, dybe tryk eller “krops-pause” som reguleringsstrategi
  • Giv lov til at vippe, gynge, rulle – det regulerer nervesystemet
  • Brug sanglege og krydsbevægelser til at støtte motorisk og sproglig udvikling



Hvordan kan forældre støtte hjemme?


Forældre kan gøre en stor forskel ved:

  • At være nysgerrige på barnets signaler – fx ved modstand mod tøj, uro eller undgåelse af kontakt
  • At skabe ro og struktur derhjemme
  • At give mulighed for fri bevægelse og fysisk leg
  • At give massage eller andre sansestimulerende aktiviteter i hverdagen
  • At tage kontakt til fagpersoner, hvis bekymringerne bliver ved



Hvornår bør man søge hjælp?


Hvis barnet gentagne gange viser tegn på mistrivsel – fx meget uro, motoriske vanskeligheder, lav kontakt eller udadreagerende adfærd – kan det være tegn på, at kroppen har brug for støtte.


Jo tidligere man sætter ind, desto lettere er det at hjælpe barnet. Mange sansemotoriske udfordringer kan afhjælpes med målrettet træning og enkle strategier i hverdagen.




Konklusion: Små justeringer skaber stor tryghed


Sansemotoriske udfordringer i dagpleje, vuggestue og børnehave handler ikke om opdragelse eller “forkælede børn”. Det handler om umodne nervesystemer, der har brug for støtte og forståelse.


Når vi forstår barnets adfærd som kommunikation – og ser kroppen som en nøgle til trivsel – kan vi skabe de bedste rammer for udvikling, læring og livsglæde.


Har du lyst til at læse om det forløb, som jeg kan tilbyde dit barn, så læs med her.