Hvordan sansebearbejdning påvirker børns sociale liv – og hvad du kan gøre for at hjælpe
Har du et barn, der trækker sig fra leg med andre børn? Eller måske et barn, der altid tager styringen og sætter reglerne i legen? Måske oplever du, at dit barn har svært ved at aflæse sociale signaler, bliver for vild i sin leg eller helt lukker ned, når der sker for meget?
Mange børn med sansemotoriske udfordringer oplever problemer i deres sociale liv – og det er ikke, fordi de ikke vil lege eller være en del af fællesskabet. Det handler om, hvordan deres nervesystem opfatter og bearbejder sanseindtryk.
To af de vigtigste sanser for social trivsel er taktilsansen(følesansen) og labyrintsansen(balancesansen). Når disse sanser ikke fungerer optimalt, kan det få barnet til at reagere på måder, der kan misforstås af omgivelserne.
I denne artikel dykker vi ned i:
✔️Hvorfor taktil- og labyrintsansen er afgørende for sociale relationer
✔️Hvordan sansesystemet kan føre til frys, kamp eller flugt
✔️Typiske sociale udfordringer for børn med sansemotoriske vanskeligheder
✔️Hvordan du kan støtte dit barn i at få bedre sociale relationer
Taktilsansen: Når berøring føles utrygt eller uforudsigeligt
Taktilsansen registrerer berøring, tryk, temperatur og smerte. Den spiller en stor rolle i vores sociale liv, da den hjælper os med at aflæse og tolke andres berøringer, fysiske nærhed og kropssprog.
Når taktilsansen er overfølsom (hypersensitiv), kan barnet opleve:
🔹At berøring føles ubehageligt eller overvældende– det kan føre til, at barnet trækker sig fra kram, holder afstand i leg eller bliver utrygt, når andre kommer for tæt på.
🔹At tøj, sko eller bestemte overflader føles ubehagelige– hvilket kan gøre barnet ukoncentreret eller irritabelt i sociale situationer.
🔹At let berøring føles som et angreb– hvilket kan få barnet til at reagere voldsomt, skubbe andre væk eller blive aggressivt.
Omvendt kan børn med en underreagerende taktilsans (hyposensitiv) have svært ved at registrere berøring. De kan:
🔹Være meget fysiske i leg og skubbe eller kramme for hårdt uden at forstå, at det er for meget for andre.
🔹Søge konstant fysisk kontaktved fx at røre, kramme eller læne sig op ad andre, hvilket kan blive for meget for jævnaldrende.
🔹Have svært ved at aflæse sociale signaler fordi de ikke opfanger subtile berøringer eller kropssprog.
Labyrintsansen: Når balancen påvirker samspillet
Labyrintsansen, også kaldet balancesansen, er afgørende for, hvordan vi fornemmer vores egen krop i rummet, regulerer vores bevægelser og deltager i fysisk leg. Når denne sans ikke fungerer optimalt, kan det påvirke barnets sociale interaktioner og evne til at deltage i fælleslege.
Understimulerede børn (ubevidste om deres balance og bevægelse)
Børn, der har en understimuleret labyrintsans, kan virke usikre og tilbageholdende i fysisk leg. De kan:
🔹Undgå aktiviteter som at hoppe, rutsje, gynge eller klatre.
🔹Være bange for at falde eller blive svimmel hurtigt.
🔹Have svært ved at navigere i fysiske omgivelser og kan virke klodsede.
🔹Have en forsigtig tilgang til nye motoriske udfordringer, hvilket kan begrænse deres deltagelse i lege med andre børn.
Hyposensitive børn (underreagerende på balance og bevægelse)
Børn med en hyposensitiv labyrintsans har svært ved at mærke deres egen balance og bevægelse i rummet. De oplever ofte ingen eller meget lidt svimmelhed, og deres balanceevne er svag. Der findes to typer:
🔹Den rolige type: Dette barn bevæger sig meget lidt, virker tilbageholdende og foretrækker stillesiddende aktiviteter. De kan undgå fysisk leg og virke passive i fælleslege, fordi de har svært ved at fornemme deres krops placering i rummet.
🔹Den aktive type (positiv hyperaktivitet): Dette barn har en konstant trang til bevægelse og søger selvstimulering for at “vække” sin labyrintsans. De klatrer, løber, hopper og gynger hele tiden – ikke fordi de bare er vilde, men fordi de har brug for intens bevægelse for at aktivere deres balancesans. Selvom denne form for hyperaktivitet kan virke positiv, kræver barnet stadig målrettet træning for at opnå bedre kropsfornemmelse og balance.
Hypersensitive børn (overreagerende på balance og bevægelse)
Børn med en hypersensitiv labyrintsans oplever balanceudfordringer og kan blive hurtigt svimle ved bevægelse. De har svært ved at styre deres kropsbalance, hvilket gør dem utrygge i fysisk aktivitet. Der findes to typer:
🔹Den forsigtige type: Dette barn forsøger at undgå svimmelhed og balanceproblemer ved at holde sig i ro. De vil sjældent hoppe, klatre eller løbe og kan virke meget forsigtige i fysiske aktiviteter. De vil typisk undgå gynger, rutsjebaner og andre lege, hvor de mister kontrol over kroppen.
🔹Den hyperaktive type: Dette barn bevæger sig hele tiden, men ikke fordi de nyder det – de bruger faktisk farten som en måde at holde balancen på. De styrter rundt, løber hurtigt eller skifter konstant position for at kompensere for deres dårlige balanceevne. Det kan ofte give dem en urolig og hektisk adfærd, som kan blive misforstået af både voksne og jævnaldrende.
Når labyrintsansen ikke fungerer optimalt, kan det føre til frustration i sociale sammenhænge, hvor barnet enten trækker sig fra fysisk leg eller bliver for voldsomt. Ved at støtte barnets balanceevne gennem sansemotorisk træning kan man hjælpe barnet til at føle sig mere tryg og reguleret i sociale situationer.
Frys, kamp eller flugt: Når sanserne skaber forsvarsmekanismer
Når sanserne overvældes, går kroppen i alarmberedskab. Barnet kan reagere på tre måder:
🔹Frys: Barnet trækker sig, bliver stille og undgår øjenkontakt. Det kan virke genert, men ofte er det nervesystemet, der lukker ned.
🔹Kæmp: Barnet reagerer voldsomt, styrer legen og bliver måske “politimand”, der bestemmer over de andre for at skabe tryghed for sig selv.
🔹Flugt: Barnet undgår sociale situationer, går væk eller skaber uro for at komme væk fra det overvældende.
Disse reaktionsmønstre bliver ofte misforstået som dårlig opførsel, selvom de i virkeligheden er barnets måde at beskytte sig selv på.
Typiske sociale udfordringer hos børn med sansemotoriske udfordringer
✔️Holder sig på afstand: Undgår fysisk kontakt, kram eller leg tæt på andre.
✔️Bliver “politimand” i leg: Styrer legen for at skabe forudsigelighed og tryghed.
✔️Er for voldsom i fysisk leg: Har svært ved at mærke egne bevægelser og skubber for hårdt.
✔️Trækker sig fra sociale fællesskaber: Bliver overvældet og søger alenetid.
✔️Bliver frustreret og reagerer voldsomt: Kan have nedsmeltninger, hvis legen bliver for uforudsigelig.
Hvordan kan du støtte dit barn?
✔️Skab forudsigelighed: Fortæl barnet, hvad der skal ske, og hjælp med at strukturere sociale situationer.
✔️Støt taktil- og labyrintsansen: Få guidning af af dette fra en fagperson.
✔️Lær barnet at aflæse sociale signaler: Øv mimik, kropssprog og sociale spilleregler gennem leg.
✔️Vær barnets trygge base: Hjælp barnet med at regulere følelser, når det bliver overvældet.
✔️Giv tid: Sociale færdigheder udvikles bedst i trygge rammer og med små skridt.
Du er ikke alene
Hvis du genkender dit barn i denne artikel, så ved du, at du ikke er alene. Børn med sansemotoriske udfordringer kan udvikle stærke sociale færdigheder – de har bare brug for ekstra støtte og forståelse.
Har du brug for hjælp til dit barns sansemotoriske udfordringer? Kontakt mig for et individuelt forløb, der kan hjælpe dit barn med at finde mere ro, glæde og trivsel i sociale situationer.
