Hvordan sansebearbejdning påvirker børns sociale liv – og hvad du kan gøre for at hjælpe Har du et barn, der trækker sig fra leg med andre børn? Eller måske et barn, der altid tager styringen og sætter reglerne i legen? Måske oplever du, at dit barn har svært ved at aflæse sociale signaler, bliver for vild i sin leg eller helt lukker ned, når der sker for meget? Mange børn med sansemotoriske udfordringer oplever problemer i deres sociale liv – og det er ikke, fordi de ikke vil lege eller være en del af fællesskabet. Det handler om, hvordan deres nervesystem opfatter og bearbejder sanseindtryk. To af de vigtigste sanser for social trivsel er taktilsansen(følesansen) og labyrintsansen(balancesansen). Når disse sanser ikke fungerer optimalt, kan det få barnet til at reagere på måder, der kan misforstås af omgivelserne. I denne artikel dykker vi ned i: ✔️Hvorfor taktil- og labyrintsansen er afgørende for sociale relationer ✔️Hvordan sansesystemet kan føre til frys, kamp eller flugt ✔️Typi

Når børn søger sansemæssig regulering gennem gentagne bevægelser Mange forældre oplever, at deres barn gentagne gange spænder op, krydser benene, rokker frem og tilbage eller har episoder, hvor de ser ud til at gå helt ind i sig selv. Det kan ske i autostolen, i højstolen, under leg eller endda midt om natten. Ofte ledsages det af svedudbrud, koncentreret stirren og en intens fokusering på bevægelsen. Forældre beskriver det som små “anfald”, der kan vare fra få sekunder til flere minutter. De forsøger at aflede barnet uden held, og bekymringen vokser – især fordi mange af disse børn bliver udredt for epilepsi eller neurologiske udfordringer uden at få en forklaring. Men hvad hvis dette i virkeligheden handler om sanseintegration? En sansemæssig forklaring på gentagen selvstimulerende adfærd Børn bruger kroppen til at regulere sig selv – det ser vi f.eks., når de vugger sig i søvn, sutter på fingrene eller bider i tøj og legetøj. Den form for gentagne bevægelser, vi taler om her, er en