Labyrintsansen

– barnets skjulte balancemotor

Labyrintsansen, også kaldet vestibulærsansen, er en af de mest grundlæggende sanser i barnets udvikling – og samtidig én af de mest oversete. Det er nemlig labyrintsansen, der giver barnet balance, hovedkontrol og ro i kroppen. Når denne sans ikke fungerer optimalt, påvirker det både motorik, koncentration, trivsel og læring.

I denne artikel får du som forælder eller fagperson en grundig gennemgang af, hvad labyrintsansen er, hvordan den fungerer – og hvordan du kan genkende og støtte børn med en ubalanceret vestibulærsans.

Hvad er labyrintsansen?

Labyrintsansen sidder i det indre øre og registrerer bevægelse og tyngdekraft. Den fortæller hjernen, om kroppen er i bevægelse eller i ro, og hvordan hovedet er placeret i forhold til kroppen og omgivelserne.

Labyrintsansen er afgørende for:

• Balance og kropskontrol
• Evnen til at holde hovedet roligt og stabilt
• Øjenkoordination og blikretning
• Fokus, koncentration og arousalniveau
• Tryghed i bevægelse og færden i rummet

Når labyrintsansen er i ubalance

Når labyrintsansen ikke fungerer optimalt, bliver det svært for barnet at orientere sig i kroppen og rummet. Det kan give uro, motoriske vanskeligheder, koncentrationsbesvær og problemer med indlæring eller social deltagelse.

Børn med en ubalanceret labyrintsans falder typisk i to kategorier:

1. Hyposensitive børn (underreagerende vestibulærsans)

• Har dårlig balance og oplever ingen eller meget lidt svimmelhed
• Virker motorisk forsinkede eller ukoordinerede
• Er enten meget rolige og bevæger sig minimalt

Eller:

• Har et konstant behov for bevægelse og stimulation (positiv hyperaktivitet)
• Kan ikke sidde stille, gynger på stolen, slår kolbøtter eller kaster sig rundt
• Har svært ved at mærke, hvor kroppen starter og slutter

2. Hypersensitive børn (overreagerende vestibulærsans)

• Har dårlig balance og bliver meget hurtigt svimle
• Reagerer voldsomt på bevægelse – fx karruseller, at blive svunget eller gynget
• Holder sig ofte i ro og undgår bevægelse for ikke at trigge ubehag

Eller:

• Bliver overaktive og styrter rundt for at modvirke uro i kroppen
• Har lav tillid til egen krop og motorik

Tegn på udfordret labyrintsans i hverdagen

1. Motorik og bevægelse

• Barnet har svært ved at lære at cykle, hoppe på ét ben eller holde balancen
• Virker klodset, støder ind i ting eller vælter ofte
• Undgår legepladsens gynger, rutsjebaner og kolbøtter

2. Opmærksomhed og ro

• Har svært ved at sidde stille og holde kroppen i ro
• Bliver hurtigt træt eller ukoncentreret
• Uro i kroppen, stiller sig op på stolen, ligger ned i timerne

3. Sprog og øjenkontakt

• Problemer med øjenkoordination og fokus – barnet “kigger væk”
• Har svært ved at holde blikket eller følge en linje i en bog
• Sprogudviklingen kan påvirkes 

4. Læring og deltagelse

• Vanskeligheder ved at koncentrere sig i skolen
• Undgår bevægelsesaktiviteter eller bliver hurtigt overstimuleret
• Bliver let frustreret, trækker sig eller reagerer voldsomt på krav

Labyrintsansen og arousal – hjernens energiniveau

Labyrintsansen har en direkte forbindelse til arousal – altså hjernens vågenhed og energiniveau. Når sansen er i balance, hjælper den barnet med at være opmærksom, koncentreret og rolig. Når den er i ubalance, kan barnet være enten hypoaktivt eller hyperaktivt, og det påvirker læring, trivsel og samspil.

Særlige scenarier – men ikke kun!

I dag ser vi, at rigtig mange helt almindelige børn har en underudviklet labyrintsans. Det skyldes i høj grad den moderne barndom, hvor stillesiddende aktiviteter – som skærmtid og længerevarende skole- eller institutionsdage – fylder mere end leg, bevægelse og fri tumlen.

Når børn ikke længere kravler, ruller, snurrer, hopper og balancerer så meget som tidligere, bliver deres vestibulærsans ganske enkelt ikke stimuleret nok. Det kan resultere i motorisk usikkerhed, koncentrationsbesvær, indlæringsvanskeligheder og uro i kroppen – selv hos børn uden nogen diagnose eller kendte udfordringer.

Derfor kan alle børn have glæde af træning af labyrintsansen. Og det er ofte her, vi finder nøglen til, at et ellers “gennemsnitligt barn” pludselig trives bedre – både fysisk, følelsesmæssigt og i læringssituationer.

Samtidig spiller labyrintsansen en særlig rolle hos nogle børn med mere sårbare forudsætninger:

Børn med øreproblemer

Mellemørebetændelser, væske i ørerne eller dræn kan påvirke det indre øre, hvor labyrintsansen sidder. Børnene kan få nedsat balance, svimmelhed og motorisk usikkerhed – og kroppen kompenserer ved at undgå bevægelse eller holde hovedet i bestemte stillinger. Dette kan hæmme både sprog og trivsel.

Børn med autisme eller ADHD

Disse børn har ofte et meget følsomt eller umodent sansesystem. En overaktiv eller underaktiv labyrintsans kan gøre det svært at finde ro, forstå kropssprog eller fokusere på én ting ad gangen. Det giver øget stress i sociale og læringsmæssige situationer.

Præmature børn

For tidligt fødte børn har ofte ikke udviklet labyrintsansen færdigt i livmoderen. Det kan give store vanskeligheder med kropskontrol og arousal senere – især hvis barnet også har ligget stille i længere perioder efter fødslen.

Hvad kan man gøre? – Sansemotorisk træning af labyrintsansen

Labyrintsansen kan styrkes gennem målrettet og legende træning, som barnet oplever som sjovt og trygt.

1. Bevægelse og leg

• Gynge, snurre, rulle, hoppe og balancere
• Kolbøtter, tumlelege, trampolin
• Klatrestativer og balancebaner

2. Øvelser for hovedkontrol og stabilitet

• Kravlelege, trille, krydsbevægelser
• Trille på stor bold med hovedet nedad og opad
• Lege hvor hovedet bevæges i forskellige retninger og plan

3. Træning af blik og øjenkoordination

• Følge en finger med øjnene
• “Blikskiftelege” – skifte fokus mellem objekter
• Læsning med lineal eller finger til støtte

4. Støtte til regulering

• Sansemotorisk træning kombineret med arousalregulering
• Tyngde, struktur og tydelighed – skabe tryghed og forudsigelighed
• Skabe små pauser med vestibulær stimulering i løbet af dagen

Hvornår skal man søge hjælp?

Du bør søge professionel vejledning, hvis barnet:

• Har store motoriske vanskeligheder
• Virker utryg ved bevægelse eller søger overdreven stimulation
• Har svært ved at sidde stille, lære eller indgå i almindelige dagligdags rutiner
• Ofte får at vide at det “ikke følger med”, “ikke hører efter” eller “ikke kan sidde stille”

Et sansemotorisk forløb med fokus på labyrintsansen og arousal kan skabe balance i kroppen – og dermed åbne op for bedre læring, trivsel og kontakt.

Konklusion: Labyrintsansen skaber balance i mere end én forstand

Når labyrintsansen fungerer, giver den barnet tryghed i kroppen, ro i hovedet og mod på bevægelse og læring. Når den ikke gør, bliver kroppen en kilde til forvirring, uro eller overbelastning.

Derfor bør vi tage labyrintsansen alvorligt – både i hjemmet, daginstitutionen og skolen. For mange børn er det netop her, vi finder koden til deres uro, koncentrationsbesvær eller motoriske udfordringer.

Vil du vide mere om sansemotorisk træning og hvordan jeg arbejder med labyrintsansen i mine forløb?

Kontakt mig for en uforpligtende samtale – eller læs mere her.