Taktilsansen

– en overset nøgle til barnets udvikling

Taktilsansen, også kaldet følesansen, er én af de allervigtigste sanser i barnets udvikling. Den er fundamentet for tryghed, kropsbevidsthed og evnen til at indgå i sociale relationer. Men hvad sker der, når taktilsansen ikke fungerer optimalt? Hvordan påvirker det barnets adfærd, trivsel og udvikling – og hvad kan vi gøre ved det?

I denne artikel dykker vi ned i alt det, du som forælder eller fagperson bør vide om taktilsansen. Du får indblik i, hvordan sansen fungerer, hvilke tegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan støtte børn med taktile udfordringer i hverdagen.

Hvad er taktilsansen?

Taktilsansen er den sans, der registrerer berøring, tryk, varme, kulde og smerte gennem hudens mange sanseceller. Den spiller en afgørende rolle for, at barnet:

• Føler sig tryg i sin krop
• Kan bearbejde berøring og kontakt med andre
• Opbygger et godt selvbillede og grænsefornemmelse
• Kan regulere sit nervesystem og finde ro

Taktilsansen er en af de første sanser, der udvikles – allerede i fostertilstanden – og den har stor betydning for barnets nervesystem, tilknytning og følelsesmæssige regulering.

Tegn på forstyrret taktilsans

Børn med udfordringer i taktilsansen falder typisk i én af to kategorier:

1. Hypersensitiv (overfølsom) taktilsans

Barnet overreagerer på berøring eller sanseindtryk gennem huden. Det kan fx:

• Undgå fysisk kontakt og kram
• Ikke kunne lide tøj med syninger, mærker eller bestemte materialer
• Hade sand, græs, vand, snavs, creme eller tandbørstning
• Få voldsomme reaktioner ved fx hårvask, negleklip eller berøring
• Virke utryg eller anspændt i sociale situationer

2. Hyposensitiv (underreagerende) taktilsans

Barnet registrerer ikke berøring tydeligt nok. Det kan fx:

• Virke sløvt eller “i sin egen verden”
• Ikke reagere, når det slår sig eller bliver rørt ved
• Søge meget og hård fysisk kontakt (skubbe, slå, rulle sig, kramme voldsomt)
• Putte ting i munden eller bide i legetøj, møbler eller sig selv
• Mangle fornemmelse for egne grænser og fysisk nærhed

Hvordan påvirker taktilsansen barnets hverdag?

Taktilsansen påvirker langt mere end blot, hvordan barnet har det med berøring. Her er nogle typiske hverdagsudfordringer, du kan støde på:

1. Påklædning og hygiejne

• Barnet nægter at tage strømper, jakke eller bestemte typer tøj på
• Reagerer voldsomt på bad, tandbørstning eller hårvask
• Bliver frustreret og vred ved almindelige rutiner

2. Spisning

• Er meget kræsen og nægter at røre eller smage på visse fødevarer
• Går udenom “bløde”, “våde” eller “klistrende” konsistenser
• Kan også omvendt putte alting i munden for at få stimulation

3. Social kontakt og leg

• Undgår tæt kontakt i leg og samvær
• Har svært ved at være i institution eller skolemiljøer med mange børn
• Over- eller underreagerer på berøring fra andre børn (fx ved konflikter)

4. Søvn og ro

• Har svært ved at finde ro i kroppen og falde i søvn
• Sover uroligt og vågner nemt
• Søger eller undgår tæpper, dyner og fysisk kontakt under søvn

Taktilsans og adfærd – ofte misforstået

Mange børn med taktile udfordringer bliver misforstået som “krævende”, “sarte” eller “voldsomme”. Men deres adfærd er ofte et udtryk for sanseoverbelastning eller et nervesystem, der ikke føler sig trygt.

• Et barn, der slår, krammer voldsomt eller ikke forstår andres grænser, mangler måske taktile input og prøver at regulere sig selv.
• Et barn, der nægter at tage tøj på eller skriger ved hårvask, er måske overstimuleret og forsøger at beskytte sig selv.

Når vi forstår sansens rolle, kan vi møde barnet med forståelse i stedet for frustration.

Både almindelige og særligt sårbare børn har brug for støtte

Taktilsansen kan være udfordret hos alle børn – også dem, der ikke har nogen diagnose, og som ellers trives fint. Mange børn oplever i perioder, at deres nervesystem er i ubalance, eller at deres sansesystem har brug for lidt ekstra støtte og modning.

Et barn kan sagtens have taktile udfordringer uden at “skille sig ud” i hverdagen – men alligevel kæmpe med uro, grænsesætning, påklædning eller sociale relationer. Sansemotorisk træning kan være en stor hjælp, også til børn der “bare” har brug for et kærligt skub til at finde ro, kropsfornemmelse og tryghed i sig selv.

Samtidig ser jeg ofte, at følgende grupper er særligt udsatte for taktile udfordringer:

Børn med autisme eller ADHD

Børn med neurodiversitet har ofte taktile udfordringer. For nogle skaber det sensorisk stress, der kan føre til nedsmeltninger eller tilbagetrækning. Sansemotorisk støtte og struktureret taktil stimulering kan være en stor hjælp.

Præmature børn

For tidligt fødte børn har ofte en umoden taktilsans, da de ikke har modtaget de samme livmoderstimuli som fuldbårne. Det kan give både hyper- og hyposensitivitet.

Adoptiv- og plejebørn

Mange børn, der har haft en tidlig livssituation med fravær af kropskontakt og tryghed, har en forstyrret taktil bearbejdning og svært ved nærhed, grænser og tillid.

Børn med traumer eller tilknytningsforstyrrelser

Taktilsansens nære forbindelse til følelsesregulering betyder, at uforløste traumer ofte sætter sig i kroppen. Disse børn kan reagere meget voldsomt på berøring – eller være helt afkoblet fra den.

Hvad kan man gøre? – Sansemotorisk støtte til taktilsansen

Den gode nyhed er, at taktilsansen kan trænes og modnes gennem målrettede aktiviteter og støtte.

1. Massageterapi og dybe tryk

• Børnemassage
• Kugledyner eller tryk-vest
• Tyngde og faste rammer hjælper nervesystemet i ro

2. Leg og bevægelse

• Lege med forskellige materialer: sand, skum, vand, ler, mel, bønner
• Indpakning i tæpper, rullelege og “pølsehornsleg”
• Gåture i bare tæer på forskellige underlag (græs, jord, bobleplast)

3. Støtte i hverdagen

• Skift mærker og irriterende tøj ud – tag barnets signaler alvorligt
• Giv barnet valgmuligheder, fx “Vil du selv tage strømperne på eller skal jeg?”
• Brug struktur, forudsigelighed og tydelighed i rutiner

4. Sansemotoriske forløb

Et individuelt tilrettelagt sansemotorisk forløb med fokus på taktil stimulering, arousalregulering og kropsbevidsthed kan gøre en stor forskel for barnet – og for hverdagen i hjemmet eller institutionen.

Hvornår skal man søge hjælp?

Du bør overveje professionel støtte, hvis barnet:

• Har voldsomme reaktioner på berøring og rutiner
• Virker meget passivt, uopmærksomt eller “ude af kroppen”
• Har svært ved regulering, nærhed eller sociale signaler
• Har en sansemæssig adfærd, der begrænser deltagelse i hverdagen

Jo tidligere man sætter ind, jo bedre vilkår giver man barnets nervesystem for at finde ro og balance.

Konklusion: Følesansen former barnet

Taktilsansen er ikke bare “berøring” – det er nervesystemets stemningstermometer. Når barnet føler sig trygt i sin krop og omgivelser, vokser det i nysgerrighed, læring og relationer.

Uanset om barnet er hypersensitiv, hyposensitiv eller en blanding, kan den rette støtte skabe fundamentet for ro, trivsel og udvikling.

Vil du vide mere om sansemotorisk træning og hvordan jeg kan hjælpe dit barn med taktile udfordringer?

Kontakt mig for en uforpligtende samtale – eller læs mere om mine forløb her.