– når kroppen kommer i vejen for læring Når et barn har svært ved at sidde stille, bliver hurtigt frustreret, ikke kan koncentrere sig eller tilsyneladende ikke “hører efter”, kan det være fristende at tolke det som dårlig opførsel, manglende motivation – eller måske en diagnose. Men ofte gemmer der sig en vigtig og overset forklaring: sansemotoriske udfordringer. Hvad er sansemotorik – og hvorfor er det vigtigt i skolen? Sansemotorik handler om, hvordan hjernen bearbejder sanseindtryk og omsætter dem til hensigtsmæssige bevægelser og adfærd. Når barnet skal sidde stille på en stol, skrive med en blyant, koncentrere sig om læring og navigere socialt i en klasse, kræver det et velfungerende sansemotorisk system. Et barn med sansemotoriske vanskeligheder kæmper ofte med: Uro i kroppen Koncentrationsbesvær Koordinationsproblemer Svært ved at forstå eller følge instruktioner Nedsat udholdenhed ved skolearbejde Let til frustration eller tilbagetrækning Typiske tegn på sansemotoriske udfordr

– når kroppen fortæller noget, barnet ikke kan sige med ord Sansemotorik er grundlaget for al udvikling – både fysisk, følelsesmæssigt og socialt. Allerede fra spædbarnsalderen begynder barnet at sanse, mærke og bevæge sig for at lære sin krop og verden at kende. Men hvad sker der, når sansemotorikken ikke fungerer optimalt? Mange små børn i dagpleje, vuggestue og børnehave har sansemotoriske udfordringer, som viser sig i deres adfærd – ofte uden at de voksne omkring dem ved, hvad det egentlig handler om. Hvad er sansemotorik? Sansemotorik handler om, hvordan barnet registrerer, bearbejder og reagerer på sanseindtryk. Det er en forudsætning for, at barnet kan: Finde ro i kroppen Bevæge sig hensigtsmæssigt Danne trygge relationer Udvikle sprog og sociale færdigheder Være nysgerrig og klar til læring Når det sansemotoriske system ikke er i balance, vil barnet ofte reagere med uro, frustration, tilbagetrækning eller “mærkelig” adfærd – ikke fordi det er uartigt, men fordi kroppen ikke sam

Reagerer dit barn kraftigt på berøring? Måske bryder dit barn sig ikke om at få vasket hår, blive klippet, gå med strømper eller tage tøj på om morgenen. Måske undgår det fysisk kontakt eller bliver hurtigt frustreret, når nogen rører ved det. Dette kan være tegn på taktil skyhed, en sensorisk udfordring, der kan påvirke barnets trivsel og dagligdag. Taktil skyhed skyldes en overreaktiv taktilsans, hvilket betyder, at barnets hjerne fortolker almindelig berøring som ubehagelig eller smertefuld. Denne hypersensitivitet kan føre til daglige konflikter, uro og nedsmeltninger, fordi barnet reagerer instinktivt på noget, der føles truende for dets nervesystem. I denne artikel dykker vi ned i: Hvad taktilskyhed er, og hvorfor det opstår. Hvordan du kan genkende symptomerne hos dit barn. Hvordan sansemotorisk træning kan hjælpe dit barn til at håndtere berøring bedre. Hvis du vil forstå, hvorfor dit barn reagerer, som det gør, og hvordan du kan hjælpe det til en mere rolig hverdag, så læs me

Hvordan sansebearbejdning påvirker børns sociale liv – og hvad du kan gøre for at hjælpe Har du et barn, der trækker sig fra leg med andre børn? Eller måske et barn, der altid tager styringen og sætter reglerne i legen? Måske oplever du, at dit barn har svært ved at aflæse sociale signaler, bliver for vild i sin leg eller helt lukker ned, når der sker for meget? Mange børn med sansemotoriske udfordringer oplever problemer i deres sociale liv – og det er ikke, fordi de ikke vil lege eller være en del af fællesskabet. Det handler om, hvordan deres nervesystem opfatter og bearbejder sanseindtryk. To af de vigtigste sanser for social trivsel er taktilsansen(følesansen) og labyrintsansen(balancesansen). Når disse sanser ikke fungerer optimalt, kan det få barnet til at reagere på måder, der kan misforstås af omgivelserne. I denne artikel dykker vi ned i: ✔️Hvorfor taktil- og labyrintsansen er afgørende for sociale relationer ✔️Hvordan sansesystemet kan føre til frys, kamp eller flugt ✔️Typi

Når børn søger sansemæssig regulering gennem gentagne bevægelser Mange forældre oplever, at deres barn gentagne gange spænder op, krydser benene, rokker frem og tilbage eller har episoder, hvor de ser ud til at gå helt ind i sig selv. Det kan ske i autostolen, i højstolen, under leg eller endda midt om natten. Ofte ledsages det af svedudbrud, koncentreret stirren og en intens fokusering på bevægelsen. Forældre beskriver det som små “anfald”, der kan vare fra få sekunder til flere minutter. De forsøger at aflede barnet uden held, og bekymringen vokser – især fordi mange af disse børn bliver udredt for epilepsi eller neurologiske udfordringer uden at få en forklaring. Men hvad hvis dette i virkeligheden handler om sanseintegration? En sansemæssig forklaring på gentagen selvstimulerende adfærd Børn bruger kroppen til at regulere sig selv – det ser vi f.eks., når de vugger sig i søvn, sutter på fingrene eller bider i tøj og legetøj. Den form for gentagne bevægelser, vi taler om her, er en