Fra træt og klodset til stærk og nysgerrig – en 6-årig piges rejse mod balance
Nogle børn virker bare lidt mere trætte end andre. De trækker sig fra lege, virker klodsede eller får måske mærkater som “doven” – men sandheden er ofte en helt anden. Jeg har haft besøg af en pige på 6 år, hvis forældre henvendte sig til mig, fordi de kunne mærke, at der var noget, der ikke stemte. Hun havde svært ved fysisk aktivitet, blev hurtigt træt og havde ikke meget udholdenhed. Hun trak sig nogle gange fra fællesskabet – ikke fordi hun ikke ville være med, men fordi kroppen ikke kunne følge med. Når adfærden bliver misforstået I børnehaven blev hun beskrevet som “doven”, fordi hun ofte lå ned og legede eller lænede sig ind over bordet. Men derhjemme oplevede forældrene noget andet: En nysgerrig, aktiv pige, der elskede at bevæge sig og udforske – blot i sit eget tempo. Hun havde desuden udfordringer med berøring, som hurtigt kunne blive for meget, og der blev observeret gentagende, rytmisk adfærd, særligt i situationer hvor hun skulle finde ro. Denne type adfærd ses ofte hos
“Jeg føler, jeg kan hjælpe mit barn” – en mor deler sin rejse med sin 2-årige datter
Nogle gange er det ikke barnet alene, der har brug for støtte. Nogle gange er det også mor – eller far – der har brug for at blive bekræftet i, at det, de mærker, ser og fornemmer, faktisk giver mening. At de ikke overreagerer. At deres intuition er værdifuld. Og at de godt kan hjælpe deres barn videre. Efter tredje besøg i et sansemotorisk forløb beder jeg altid forældre om at dele deres oplevelse. Denne gang er det en mor til en lille pige på 2 år, der så fint og ærligt sætter ord på sin rejse – og sin datters: Hvad er den største forandring, forløbet har givet dig og dit barn? “Forløbet har givet mig mere selvsikkerhed som mor og følelsen af, at jeg godt kan hjælpe min datter videre i de følelser og udfordringer, hun har.” Det her er så vigtigt. Når mor mærker, at hun kan gøre en forskel, smitter det af. Det skaber ro, håb og handlekraft – og dét kan mærkes i hele familien. Hvad var det allerbedste ved forløbet? “At jeg har følt mig mødt i mine observationer, og at jeg for første g
Når kroppen er på overarbejde – småbørnstegn på sansemotoriske udfordringer
Allerede som helt lille kan et barn give tegn på, at kroppen ikke er helt i balance. Og selvom det kan være svært at afkode som forælder, er der små signaler, der viser, at nervesystemet har brug for hjælp til at finde ro. Jeg har haft fornøjelsen af at følge en skøn lille dreng, som jeg første gang så, da han var blot 7 måneder gammel. I dag er han 17 måneder – og næsten i mål med sin sansemotoriske træning. Men lad os starte fra begyndelsen… En lille dreng med store øjne – og en krop i alarmberedskab Hans mor kontaktede mig, fordi hun oplevede, at hendes dreng var usædvanligt meget “på” – som om han aldrig rigtig koblede fra. Allerede som 2 måneder gammel var han nysgerrig og ville ikke ligge ned. Han skulle op – op på skulderen, hvor han kunne kigge, søge, følge med. Søvn var en kamp. Han skulle vugges op og ned, og senere kunne han kun falde i søvn, hvis barnevognen kørte på ujævnt underlag som brosten. At lægge ham stille og roligt ned og sige “godnat” var slet ikke en mulighed.
En dreng i trivsel – og forældre med færre bekymringer
Når forældre rækker ud til mig, er det ofte fordi deres barn ikke helt trives. Nogle gange er det uro, søvnbesvær eller svært ved at være en del af det sociale fællesskab. Og ofte følger bekymringerne tæt med – Hvordan skal det gå i skolen? I fritiden? I fremtiden? Men med den rette støtte og træning, kan der ske noget helt fantastisk. Efter det tredje besøg beder jeg forældre om at dele deres oplevelse med forløbet – og her er, hvad en mor til en 9-årig dreng skrev til mig: Hvad er den største forandring, forløbet har givet dig og dit barn? “Bedre koncentration i skolen og hurtigere til at falde i søvn om aftenen.” Bare det at kunne falde i søvn uden kamp og uro er en kæmpe lettelse for mange familier – og når barnet samtidig kan samle sig bedre i skolen, begynder hverdagen at hænge sammen på en helt ny måde. Hvad var det allerbedste ved forløbet? “At vi har fået en dreng som trives bedre.” Kort og klart – og alligevel så fyldt med betydning. Når et barn trives, falder meget andet på
Når roen begynder at vokse – en mor deler sin oplevelse
Der sker noget særligt, når et barn begynder at finde ro i sin krop. Når nervesystemet får en pause, og hovedet ikke længere summer af uro, opstår der plads. Plads til nærhed, til kontakt, til nysgerrighed – og til udvikling. Efter tredje besøg hos mig, beder jeg altid forældrene om at dele deres oplevelse med forløbet. Det gør jeg, fordi deres ord fortæller noget, jeg aldrig selv kan sige lige så stærkt. De ser forandringerne. De mærker dem i hverdagen. Og de ved, hvordan det føles, når ens barn endelig begynder at trives. Her er en mor, der så smukt og ærligt har delt sin oplevelse: Hvad er den største forandring, forløbet har givet dig og dit barn? “Det er øvelser, som min dreng virkelig nyder. Han slapper fuldstændig af og får ro i både hoved og krop. Det er som om, at han indimellem bedre kan mærke sig selv og kan få ro i hovedet til at overskue noget mere – samt roen til at spørge mere ind til ting.” Det er præcis det, vi ønsker at skabe med sansemotorisk træning: En ro, der for
Når søvnløse nætter og tøj, der kradser, bliver til ro og trivsel
Forestil dig at være 8 år og have svært ved at finde ro i kroppen. Forestil dig, at strømper kradser, bukser klemmer, og at søvnen hver aften bliver en kamp, der kan tage timer. Sådan så hverdagen ud for en skøn dreng og hans familie, da de kontaktede mig for tre måneder siden. Hans mor kom med et håb. Et håb om, at det kunne blive anderledes. At han kunne få ro – og at de som familie kunne få en lettere hverdag. Og det håb blev til virkelighed. Fra tøjkrise og uro til mere ro og færre konflikter Drengen havde svært ved at tåle elastik, lynlåse og syninger. Joggingbukser var det eneste tøj, han kunne udholde. Hver aften kunne det tage op til 2,5 timer at falde i søvn, og han var ofte plaget af NightTerrors. Han havde så meget uro i kroppen, at det skabte problemer i skolen – både socialt og fagligt. Men så gik familien i gang. De trænede flittigt med de sansemotoriske øvelser, vi lagde sammen. Og her – tre måneder senere – er det en helt anden dreng, jeg har fået besøg af. Her er nogl
