- hvorfor sanserne spiller en større rolle, end du tror


Sprogudvikling handler ikke kun om ord, sætninger og grammatik. Den sproglige udvikling starter nemlig længe før barnet siger sit første ord – og den er dybt afhængig af kroppens sansesystemer.


I denne artikel dykker vi ned i, hvordan barnets krop og sanser er fundamentet for sproget, og hvorfor børn med fx øreproblemer, motoriske udfordringer eller sanseforstyrrelser ofte også kæmper med sproglige vanskeligheder.


Artiklen henvender sig både til forældre og fagpersoner, der ønsker en dybere forståelse af sprogets sammenhæng med sansemotorik og barnets tidlige udvikling.



Hvad er normal sprogudvikling – og hvornår bør man være opmærksom?


Børn udvikler sprog i forskelligt tempo, men der findes nogle generelle pejlemærker:

  • 0-12 mdr.: Barnet laver pludrelyde, reagerer på stemmer, begynder at forstå enkelte ord.
  • 1-2 år: Barnet siger de første ord, forstår enkle beskeder, bruger gestik.
  • 2-3 år: Sætter ord sammen til sætninger, stiller spørgsmål, udtalen bliver tydeligere.
  • 3-4 år: Sproget udvikles hurtigt – barnet bruger længere sætninger og kan fortælle om oplevelser.
  • 4-5 år: Sproget er typisk forståeligt for både kendte og fremmede voksne.


Hvis barnet ikke pludrer, ikke reagerer på sprog eller har en mærkbart forsinket sprogudvikling, bør man være opmærksom – især hvis det samtidig har motoriske eller sensoriske udfordringer.



Sproget bor i kroppen – sansning går forud for tale


Før barnet kan tale, skal det mærke sin krop, have god balance, stabil hovedkontrol og kunne bearbejde sanseindtryk på en hensigtsmæssig måde. Derfor spiller de primære sanser en helt central rolle i udviklingen af sprog.


Den taktile sans (følesansen):

Barnet lærer verden og sin egen krop at kende gennem berøring. En veludviklet taktil sans giver barnet tryghed og fornemmelse for grænser – og er med til at danne grundlaget for kontakt, turtagning og mimik.


Et barn med en overfølsom eller underreagerende taktil sans kan have svært ved at indgå i social kontakt, regulere sig selv og bruge kroppen – og det hæmmer sprogudviklingen.


Labyrintsansen (vestibulærsansen):

Denne sans styrer barnets balance, hovedkontrol og øjenbevægelser. En velfungerende labyrintsans gør, at barnet kan orientere sig i rummet, fokusere blikket og holde hovedet stabilt – forudsætninger for at kunne aflæse ansigter, efterligne lyde og tale tydeligt.


Når labyrintsansen er i ubalance, kan barnet have svært ved at holde hovedet roligt, skifte blikretning, sidde op og holde kroppen i ro. Det skaber uro og usikkerhed – og sproget får sværere ved at udfolde sig.



Øreproblemer og sprog – når kroppen kompenserer


Mange børn med sprogforsinkelse har haft øreproblemer som gentagne mellemørebetændelser, væske i ørerne, dræn eller polypper. Det er ikke kun hørenedsættelsen, der spiller ind – det handler også om hvordan kroppen kompenserer.


Børn med pres på ørerne holder ofte hovedet oprejst og undgår at få det ud i yderstillinger som f.eks. at dreje det fra side til side eller at få hovedet bagover. Det kan være en beskyttelsesstrategi, fordi bevægelse forværrer ubehaget. Men det påvirker labyrintsansen negativt – især hvis det står på i længere tid.


Konsekvenser:

  • Dårlig balance og manglende hovedrotation
  • Nedsat visuel kontakt (barnet kigger ikke på den, der taler)
  • Øget arousal – barnet bliver uroligt, ukoncentreret eller tilbagetrukket
  • Dårlig regulering og manglende kropskontrol
  • Forstyrret sprogforståelse og artikulation


Mange af disse børn bliver derfor “forsinket sprogligt” – ikke nødvendigvis fordi de har et sprogproblem i hjernen, men fordi deres krop og sanser står i vejen for, at sproget kan få optimale betingelser.



En anden gruppe børn – dem der lærer sprog tidligt


Mange børn, der kommer i sansemotorisk forløb hos mig, har sproglige udfordringer – men der findes også børn i den helt modsatte ende af spektret. Børn, som lærer sprog meget tidligt og allerede ved 4-5-årsalderen begynder at bruge et andet sprog (typisk engelsk), selvom de ikke er tosprogede.


Det kan virke imponerende – og det er det også – men det hænger ofte sammen med nogle tydelige fællestræk:

  • De har ikke haft øreproblemer i de første leveår
  • De har en meget høj arousal, hvilket betyder, at deres hjerne konstant er “på arbejde”
  • De er ekstremt nysgerrige og suger viden til sig som en “svamp”
  • De har ofte set en del skærm, som har eksponeret dem tidligt for sprog og engelsk lyd


Dette er ikke ment som en kritik af skærmbrug – men som en faktuel iagttagelse. Tidlig og gentagen eksponering for sprog via skærme, kombineret med høj arousal og nysgerrighed, kan accelerere sprogtilegnelsen. Det betyder dog ikke, at barnet nødvendigvis har et solidt sansemotorisk fundament – og ofte ses at disse børn viser tegn på ubalancer i kroppen og store udfordringer med regulering.



Hvordan hænger motorik og sprog sammen?


Sprog er ikke bare noget, vi siger – det er noget, vi gør med kroppen. Barnet skal:

  • Kunne styre åndedræt og vejrtrækning
  • Have normal mund- og kæbemotorik
  • Være i ro nok til at koncentrere sig om sprog
  • Kunne aflæse mimik, gestik og sociale signaler
  • Være i kontakt med kroppen, så der er plads til nysgerrighed og læring


Børn med motoriske vanskeligheder har ofte også sproglige udfordringer – og omvendt. Det skyldes, at hjernen bruger de samme netværk til både motorik og kommunikation.



Sansemotorisk træning som støtte til sprogudvikling


Når barnet får hjælp til at regulere kroppen, stimulere de vigtige sanser og integrere primitive reflekser, skaber vi ro og overskud i nervesystemet – og så kan sproget få lov til at udvikle sig.


Sansemotorisk træning kan fx indeholde:

  • Taktil stimulering
  • Gyngen, rulle og bevægelse der stimulerer labyrintsansen
  • Arbejde med krydsbevægelser og koordination
  • Styrkelse af mundmotorik
  • Støtte til arousalregulering – fx ved hjælp af tyngde, struktur og forudsigelighed



Hvornår skal man søge hjælp?


Det er relevant at søge hjælp, hvis barnet:

  • Ikke pludrer, peger eller forsøger at kommunikere i løbet af det første leveår
  • Ikke siger forståelige ord ved 18-24 måneders-alderen
  • Har svært ved at sætte ord sammen efter 2,5-3 år
  • Har haft mange øreproblemer og virker forsinket sprogligt
  • Har tydelige motoriske eller sansemæssige udfordringer
  • Har svært ved kontakt, regulering eller opmærksomhed


Tidlig indsats er afgørende – og det er aldrig for tidligt at støtte barnets sansemotoriske fundament.



Konklusion: Sproget skal have kropslig grobund


Et barns sprog vokser frem af samspillet mellem krop, sanser og omgivelser. Når vi forstår, hvordan fx taktil sans og labyrintsans påvirker den sproglige udvikling, bliver det tydeligt, at vi ikke kan støtte sproget uden også at støtte kroppen.


Særligt hos børn med øreproblemer, uro i kroppen eller motoriske vanskeligheder er det vigtigt at tænke sansemotorisk – for uden en tryg og reguleret krop har hjernen svært ved at give plads til sprog.