En svær start på livet kan sætte spor langt ind i barndommen – også i kroppen. Her kan du læse om en 9-årig pige, der med målrettet sansemotorisk træning fik bedre søvn, mindre uro og oplevede noget så vigtigt som mere overskud til livet.


En fødsel for tidligt og en krop i alarmberedskab


Pigen blev født 7 uger for tidligt og har siden haft en udfordrende barndom med indlæggelser, operationer, uro, søvnproblemer og sansesensitivitet – især over for lyde. Forældrene har søgt hjælp flere steder gennem årene: PPR, spædbarnsterapi, kranio sakral, Marte Meo og børsteterapi.


En sansemotorisk profil blev udarbejdet i samarbejde med PPR, og det blev tydeligt, at pigen havde store sensoriske udfordringer. Alligevel var der ingen, der anbefalede motorisk træning. Indtil nu.


En adfærd, der fyldte for meget – og en pige, der ønskede forandring


Omkring 4-årsalderen begyndte pigen at udvise selvstimulerende adfærd (onani), hvilket i sig selv er helt naturligt. Men hos hende blev det hyppigt og optrådte i upassende situationer – også i skolen. Det fyldte for meget, og både sundhedsplejerske og forældre besluttede at se tiden an. Desværre fortsatte det helt ind i 2. klasse, hvor datteren selv udtrykte et ønske om at stoppe – hendes klassekammerater var begyndt at undre sig.


Et forløb med håb og handlekraft


Mor kontaktede mig, og vi lavede en sansemotorisk test. På baggrund af resultaterne fik familien et målrettet træningsprogram med øvelser, de kunne lave hjemme. Fire måneder senere er forandringerne tydelige – og rørende.


Her er nogle af de konkrete resultater:

• Selvstimulering er stoppet. Pigen oplever lysten en gang imellem, men hun kan selv regulere den nu.

• Bedre overblik. Hun kan nemmere overskue flere aftaler og skoledage med aktiviteter.

• Indsovning på 2-20 minutter. Tidligere tog det op til halvanden time. Nu falder hun hurtigt i søvn.

• Mindre konflikt i hjemmet. Familien oplever færre skænderier og en bedre tone.

• Ingen reaktion på overstimulering. En dagstur i Djurs Sommerland gik roligt, og der kom ingen reaktioner bagefter – noget familien aldrig har prøvet før.

• Bedsteforældre mærker forandringen. De kan ikke sætte ord på præcis hvad, men de mærker, at noget er positivt forandret.


En mors refleksion: Hvorfor nævnte ingen motorisk træning før?


Efterfølgende havde jeg en snak med mor. Hun var både glad og overrasket over de hurtige resultater – men også undrende:


“Jeg forstår ikke, at ingen fagpersoner har anbefalet motorisk træning, når der allerede lå en sansemotorisk profil fra PPR.”


Hun pointerer noget vigtigt: Når et barns adfærd lige akkurat er “acceptabel”, men ikke optimal, så er det ikke altid, man får hjælp. Men barnet kan alligevel være i mistrivsel – og der findes noget, der virker.


“Jeg ville ønske, at flere forældre vidste, hvor meget barnets livskvalitet kan forbedres gennem motorisk træning.”


En opfordring til forældre og fagfolk


Denne historie er et vigtigt eksempel på, hvordan sansemotorisk træning ikke bare handler om kroppen – men om barnets samlede trivsel, følelsesliv og sociale deltagelse.


Så hvis du som forælder genkender noget af det her, eller hvis du som fagperson arbejder med børn, der næsten klarer sig – men stadig kæmper – så ved du nu, at der findes en vej, der skaber resultater.


Har du et barn med uro, søvnproblemer eller overstimulering?


Du er altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale om, hvordan et sansemotorisk forløb kan hjælpe dit barn – og hele familien.