Sansemotorisk udvikling er en essentiel del af et barns vækst og læring. Fra fødslen og gennem de første leveår udvikler børn deres evne til at sanse og bevæge sig, hvilket danner grundlaget for både deres motoriske færdigheder og kognitive udvikling. Når sanserne og motorikken arbejder optimalt sammen, kan barnet navigere i sin omverden med lethed. Men hvis der er udfordringer i sansemotorikken, kan det påvirke alt fra koncentration og læring til trivsel og adfærd.
I denne artikel vil jeg dykke ned i, hvad sansemotorisk udvikling indebærer, hvordan den foregår, og hvilke tegn der kan indikere udfordringer.
Hvad er sansemotorisk udvikling?
Sansemotorik handler om samspillet mellem sanserne og kroppens bevægelser. Hjernen skal kunne registrere, tolke og reagere på sanseindtryk for at kunne styre kroppens bevægelser præcist.
Sansemotorisk udvikling sker i faser, hvor barnet gradvist bliver bedre til at kontrollere sine bevægelser, forfine sine sanseoplevelser og opnå større kropsbevidsthed.
De vigtigste sanser i sansemotorikken
Sansemotorisk udvikling afhænger af flere sanser, hvoraf de vigtigste er:
1. Den taktile sans (følesansen): Registrerer berøring, tryk, temperatur og smerte. En veludviklet følesans hjælper barnet med at tolke omverdenen og føle sig tryg.
2. Den proprioceptive sans (muskel-led sansen): Hjælper barnet med at forstå sin egen krops position og bevægelse uden at skulle se på den.
3. Den vestibulære sans (labyrintsansen/balancesansen): Registrerer hovedets position og bevægelse i forhold til tyngdekraften og er afgørende for balance og koordination.
4. Synssansen: Vigtig for at kunne navigere i omgivelserne, bedømme afstande og koordinere bevægelser.
5. Høresansen: Bidrager til at forstå og tolke lyde, hvilket også spiller en rolle i motorisk planlægning og kropskoordination.
Når disse sanser arbejder optimalt sammen, kan barnet bevæge sig smidigt, holde balancen, koordinere sine bevægelser og reagere hensigtsmæssigt på sanseindtryk.
Sansemotorisk udvikling i barnets første leveår
0-6 måneder:
• Barnet lærer at løfte hovedet, rulle fra ryg til mave og gribe efter ting.
• Sanserne udvikles hurtigt, og barnet begynder at reagere mere målrettet på berøring, lyd og synsindtryk.
• Reflekser som Moro-refleksen og søgerefleksen er stadig aktive, men begynder at aftage.
6-12 måneder:
• Barnet lærer at sidde selv, kravle og trække sig op til stående stilling.
• Øje-hånd-koordinationen bliver bedre, og barnet kan tage fat i små genstande.
• Den vestibulære sans udvikler sig gennem gynge- og rullebevægelser.
1-2 år:
• Barnet begynder at gå, løbe og klatre.
• Det bliver bedre til at koordinere bevægelser og balancere.
• Sansebearbejdningen forbedres, og barnet bliver mere nysgerrigt på omverdenen.
2-5 år:
• Finmotorikken udvikles, så barnet kan tegne, spise med bestik og tage tøj på selv.
• Grovmotorikken forbedres gennem hop, løb og leg.
• Barnet kan i højere grad planlægge bevægelser og sanse sin egen krops position i rummet.
Tegn på udfordringer i sansemotorisk udvikling
Hvis et barn har svært ved at bearbejde sanseindtryk eller koordinere sine bevægelser, kan det komme til udtryk på forskellige måder:
• Uro eller manglende kropskontrol: Barnet virker klodset, støder ofte ind i ting eller har svært ved at sidde stille.
• Problemer med balance og koordination: Barnet har svært ved at lære at cykle, hoppe eller gå op ad trapper.
• Forsinket motorisk udvikling: Barnet kravler, går eller udvikler finmotoriske færdigheder senere end jævnaldrende.
• Over- eller underreaktion på sanseindtryk: Barnet kan være meget følsomt over for berøring, lyd eller lys – eller omvendt virke upåvirket af disse stimuli.
• Vanskeligheder med øje-hånd-koordination: Barnet har svært ved at tegne, samle små genstande op eller kaste/gribe en bold.
Hvis flere af disse udfordringer er til stede, kan det være tegn på, at barnet har brug for støtte til sin sansemotoriske udvikling.
Sådan kan du understøtte dit barns sansemotoriske udvikling
Heldigvis kan sansemotoriske færdigheder trænes og udvikles gennem leg og bevægelse. Her er nogle enkle måder at støtte dit barn på:
1. Sansemotoriske lege: Lad barnet gynge, trille, hoppe og rulle for at stimulere vestibulærsansen.
2. Massage og berøring: Taktil stimulering kan hjælpe barnet med at forstå sin egen krop bedre.
3. Balanceøvelser: Gå på line, stå på et ben eller brug en vippebræt.
4. Øje-hånd-koordination: Spil boldspil, lav puslespil eller lad barnet tegne og male.
5. Klatring og kravlelege: Skaber kropsbevidsthed og træner både grov- og finmotorik.
Sansemotorik er fundamentet for al videre læring og udvikling. Ved at give barnet de rette udfordringer og støtte dets sansemotoriske udvikling, kan du styrke dets motoriske færdigheder, trivsel og evne til at lære.
Hvis du oplever, at dit barn har vedvarende udfordringer, kan et sansemotorisk forløb være en god løsning. Her får barnet specifikke øvelser og redskaber, der hjælper det med at integrere sanseindtryk og styrke sin motorik.
Sansemotorisk udvikling er ikke noget, der sker af sig selv – det kræver stimulation og variation i barnets daglige aktiviteter. Ved at forstå, hvordan sanser og motorik hænger sammen, kan du hjælpe dit barn til at få en stærk og velfungerende krop, der understøtter dets udvikling på alle områder.
