Mange forældre oplever, at deres barn gentagne gange spænder op, krydser benene, rokker frem og tilbage eller har episoder, hvor de ser ud til at gå helt ind i sig selv. Det kan ske i autostolen, i højstolen, under leg eller endda midt om natten. Ofte ledsages det af svedudbrud, koncentreret stirren og en intens fokusering på bevægelsen.
Forældre beskriver det som små “anfald”, der kan vare fra få sekunder til flere minutter. De forsøger at aflede barnet uden held, og bekymringen vokser – især fordi mange af disse børn bliver udredt for epilepsi eller neurologiske udfordringer uden at få en forklaring.
Men hvad hvis dette i virkeligheden handler om sanseintegration?
En sansemæssig forklaring på gentagen selvstimulerende adfærd
Børn bruger kroppen til at regulere sig selv – det ser vi f.eks., når de vugger sig i søvn, sutter på fingrene eller bider i tøj og legetøj. Den form for gentagne bevægelser, vi taler om her, er en måde for barnet at stimulere sit eget sanseapparat.
Vores berøringssans (taktilsansen) har særlige områder med ekstra følsomme sanseceller. De fleste forældre kender f.eks. til, at spædbørn elsker at have noget i munden – fordi der her sidder en høj koncentration af sanseceller. På samme måde kan nogle børn finde en effektiv måde at berolige deres nervesystem ved at spænde op, krydse benene eller bevæge sig rytmisk.
Det handler ikke om vane eller bevidste valg, men om barnets naturlige forsøg på at skabe ro i en krop, der har svært ved at finde balance.
Hvorfor opstår det – og hvorfor stopper det ikke af sig selv?
Hos de børn, der viser denne form for adfærd, ser vi ofte tegn på en umoden sansebearbejdning. Det betyder, at deres krop ikke registrerer og tolker sanseinput helt, som den burde.
Disse børn kan f.eks.:
Når kroppen mangler tydelig sansning, vil barnet selv forsøge at kompensere. Og hvis en bestemt bevægelse giver en stærk sanseoplevelse, kan barnet komme til at gentage den igen og igen – fordi det er den mest effektive måde, kroppen kan mærke sig selv på.
For nogle børn fylder disse episoder så meget i hverdagen, at de påvirker søvn, spisning, leg og sociale aktiviteter. Og forældrene oplever en konstant kamp for at aflede barnet, uden at det hjælper.
Hvordan kan vi støtte barnet?
Den gode nyhed er, at sansebearbejdning kan styrkes og modnes. Når barnet får de rette sansemotoriske aktiviteter, vil kroppen efterhånden finde bedre strategier for at regulere sig selv.
Et målrettet sanseintegrationsforløb kan hjælpe barnet med at:
Ofte arbejder vi med aktiviteter, der styrker den taktile sans (berøringssansen), muskel-led-sansen og den vestibulære sans (balancesansen), fordi disse sanser hjælper barnet til at mærke sin krop bedre. Når barnet får de sanseindtryk, det har brug for, vil de gentagne bevægelser aftage og i langt de fleste tilfælde forsvinde helt.
Det vigtigste budskab til bekymrede forældre
Hvis dit barn udviser denne form for adfærd, er det vigtigt at vide, at det ikke er farligt, forkert eller et tegn på en alvorlig sygdom. Det er barnets egen måde at regulere sig selv på, og med de rette sansemotoriske tiltag kan barnet hjælpes til at finde en mere hensigtsmæssig måde at bearbejde sanseindtryk på.
Mange forældre føler sig alene med denne problematik, fordi der er meget lidt information om det. Men du er ikke alene – og der findes hjælp, hvis du ønsker at støtte dit barns sansemotoriske udvikling.
Hvis du genkender dit barn i denne beskrivelse, er der heldigvis meget, vi kan gøre. Med målrettet sansemotorisk træning kan vi hjælpe dit barn til bedre kropsfornemmelse og ro i nervesystemet – og ofte forsvinder adfærden helt.
Er du nysgerrig på, hvordan et forløb kunne se ud for jer? Book en uforpligtende samtale, hvor vi sammen kan finde den bedste løsning for dit barn.
