Primitive reflekser – Hvad er de, og hvorfor er de vigtige for dit barns udvikling?

Primitive reflekser er de tidlige, ufrivillige bevægelser, som spædbørn fødes med. De spiller en afgørende rolle i barnets neurologiske og motoriske udvikling og danner fundamentet for senere færdigheder som balance, koordination, indlæring og følelsesmæssig regulering. Disse reflekser styres af hjernestammen og er designet til at beskytte barnet, understøtte overlevelse og hjælpe med at udvikle de neurale forbindelser, der er nødvendige for mere komplekse bevægelser.

Men hvad sker der, hvis de primitive reflekser ikke bliver hæmmet i takt med barnets udvikling? Når reflekserne forbliver aktive længere end normalt (retention af primitive reflekser), kan det føre til motoriske, kognitive og adfærdsmæssige udfordringer. Børn med uintegrerede primitive reflekser kan opleve koncentrationsbesvær, motoriske udfordringer, sensitivitet over for sanseindtryk, problemer med kropskontrol og svært ved at lære.

I denne guide vil vi dykke ned i, hvordan de primitive reflekser fungerer, hvornår de normalt forsvinder, og hvordan de kan påvirke barnet, hvis de forbliver aktive. Vi gennemgår også de mest relevante primitive reflekser og deres betydning for barnets udvikling.

Hvordan og hvornår udvikles de primitive reflekser?

Primitive reflekser udvikles allerede i fosterstadiet og aktiveres via hjernestammen. De er afgørende for fødselsprocessen og spædbarnets tidlige overlevelse. Reflekserne begynder at aftage og integreres typisk gennem barnets første leveår, efterhånden som hjernen modnes, og barnet udvikler mere viljestyrede bevægelser.

En normal udvikling af reflekserne sikrer, at barnet opbygger en stærk neurologisk base for motorik, postural kontrol, sansebearbejdning og kognitive færdigheder. Når reflekserne ikke integreres korrekt, kan det påvirke barnets evne til at bevæge sig, sidde stille, fokusere og håndtere sanseindtryk.

Primitive reflekser – en gennemgang af de vigtigste reflekser

Her gennemgår vi de mest væsentlige primitive reflekser, hvordan de fungerer, hvornår de bør forsvinde, og hvordan de kan påvirke barnet, hvis de forbliver aktive.

1. Griberefleksen i hænderne 

Hvad er det?

Griberefleksen er en af de første reflekser, der kan observeres hos en nyfødt. Når man placerer en finger eller en genstand i spædbarnets håndflade, vil barnet automatisk klemme om den.

Hvornår forsvinder den?

Griberefleksen bør begynde at aftage omkring 4 måneders alderen, når barnet gradvist får mere viljestyret kontrol over sine hænder.

Hvad sker der, hvis den forbliver aktiv?

En uintegreret griberefleks kan føre til:

• Dårlig finmotorik og problemer med at holde en blyant korrekt.
• Uhensigtsmæssige håndbevægelser, hvor barnet har svært ved at slippe ting.
• Udfordringer med at skrive, tegne og håndtere redskaber.
• Øget følsomhed i hænderne, hvilket kan gøre det ubehageligt at røre visse materialer.

2. Griberefleksen i fødderne 

Hvad er det?

Griberefleksen i fødderne fungerer på samme måde som i hænderne – når man trykker under barnets fod, vil tæerne automatisk krumme sammen.

Hvornår forsvinder den?

Normalt integreres denne refleks omkring 9-12 måneders alderen, når barnet begynder at stå og gå.

Hvad sker der, hvis den forbliver aktiv?

En vedvarende plantar refleks kan føre til:

• Problemer med fodens bevægelighed og balancen.
• Spændinger i foden, hvilket kan give en stiv gang.
• Vanskeligheder med at bruge fødderne korrekt i løb og spring.

3. Galantrefleksen

Hvad er det?

Galantrefleksen aktiveres, når man stryger barnets ryg langs rygraden. Refleksen får barnet til at bøje sig sidelæns i retning af stimuleringen.

Hvornår forsvinder den?

Denne refleks bør være integreret omkring 6-12 måneders alderen.

Hvad sker der, hvis den forbliver aktiv?

• Barnet kan have svært ved at sidde stille, især på en stol eller i skolen.
• Øget følsomhed i ryggen, hvilket kan føre til irritation fra tøj eller ryglæn.
• En tendens til at bevæge sig unødigt, hvilket kan føre til koncentrationsbesvær.

4. Fear Paralysis Reflex (FPR)

Hvad er det?

Fear Paralysis Reflex er en tidlig overlevelsesrefleks, der aktiveres i fosterstadiet. Den får barnet til at stivne eller “fryse” i reaktion på pludselige stimuli.

Hvornår forsvinder den?

Den bør forsvinde inden fødslen.

Hvad sker der, hvis den forbliver aktiv?

• Øget angst og stressfølsomhed.
• Overreaktion på pludselige lyde eller bevægelser.
• Problemer med at håndtere stress og nye situationer.

5. Moro-refleksen

Hvad er det?

Moro-refleksen er en startle-refleks, der får barnet til at spjætte med arme og ben i reaktion på pludselige stimuli.

Hvornår forsvinder den?

Bør være integreret ved 4-6 måneder.

Hvad sker der, hvis den forbliver aktiv?

• Øget følsomhed over for lys, lyd og bevægelse.
• Angst, stress og problemer med at falde til ro.
• Udfordringer med at filtrere sanseindtryk.

6. TLR (tonisk labyrint refleks)

Hvad er det?

Denne refleks påvirker barnets evne til at kontrollere hovedets position i forhold til kroppen.

Hvornår forsvinder den?

Integreres omkring 3-6 måneder..

Hvad sker der, hvis den forbliver aktiv?

• Balanceproblemer.
• Dårlig postural kontrol.
• Problemer med rumlig forståelse.

7. STNR (symmetrisk tonisk nakke refleks)

Hvad er det?

Denne refleks hjælper barnet med at forberede sig på at kravle.

Hvornår forsvinder den?

Bør forsvinde omkring 10-12 måneder.

Hvad sker der, hvis den forbliver aktiv?

• Dårlig kropskoordination.
• Problemer med at sidde stille og fokusere.
• Udfordringer med at skifte mellem nær og fjern fokus.

8. ATNR (asymmetrisk tonisk nakke refleks)

Hvad er det?

Denne refleks får spædbarnet til at dreje hovedet og strække armen på samme side.

Hvornår forsvinder den?

Bør integreres omkring 5-6 måneder.

Hvad sker der, hvis den forbliver aktiv?

• Skriveproblemer og dårlig hånd-øje-koordination.
• Problemer med at krydse midterlinjen af kroppen.
• Læse- og skriveudfordringer.

Har dit barn uintegrerede primitive reflekser?

Hvis dit barn viser tegn på udfordringer relateret til primitive reflekser, kan sansemotorisk træning hjælpe. Kontakt mig for en vurdering og et individuelt tilpasset forløb.