DE PRIMÆRE SANSER

Taktilsansen

Taktilsansen kaldes også for følesansen. Taktilsansen virker ved, at små sanseorganer er placeret overalt i huden. Taktilsansen dannes, når fosteret er ca. 10-12 uger. Vi deler taktilsansen op i to forskellige slags:

DEN UNDERSØGENDE TAKTILSANS

• Stimuleres ved, at barnet selv aktivt føler sig frem. Det sker helt naturligt.

DEN BESKYTTENDE TAKTILSANS

• Stimuleres udefra, og barnet er passivt.
• Berøring får barnet til at trække sig væk fra berøringen, eller barnet bliver udadreagerende med spark, slag og bid.

Har barnet problemer med den beskyttende taktilsans, kan det komme til udtryk på mange måder.

Det kan f.eks. være, at barnet:

• er meget aktivt, måske endda hyperaktivt
• har manglende kropskontrol
• ikke bryder sig om at få fedtede fingre
• ikke kan lide at gå barfodet i græs, sand osv. 
• går på tæer
• er taktilsky
• ikke kan lide, at andre børn står for tæt på: de slår eller skubber
• ikke kan lide fysisk kontakt, medmindre de selv tager initiativ til det
• ikke kan lide at gå i bad eller få børstet tænder
• ikke kan lide at gå i tøj lavet af bestemte kvaliteter
• ofte sidder uroligt på stolen
• kan have svært ved at koncentrere sig
• bliver set som besværlig og aggressiv.

Labyrintsansen

Labyrintsansen kaldes også for vestibulærsansen. Labyrintsansen består af 3 buegange og 2 membransække i det indre øre. Buegangene og membransækkene giver information til hjernen om placering i rummet, hastighedsændringer og retningsskift.

Labyrintsansen dannes, når fosteret er 8 uger.

En forstyrrelse af labyrintsansen opdeles i to typer: hypo og hyper.

Fællestræk for begge typer er, at barnet:

• ofte støder ind i ting
• ofte falder, selv af små ujævnheder
• har svært ved at bevæge sig rundt
• har svært ved at sidde stille på en stol
• har svært ved at koncentrere sig.

HYPER: For kraftigt input

Har barnet problemer med den hyper labyrintsans, kan det komme til udtryk på mange måder.

Barnet:

• bliver let svimmelt
• kan ikke lide at se på drejebevægelser
• er bange for at gå på trapper
• er bange for højder og for at falde
• bryder sig ikke om at have hovedet nedad
• undgår legepladser, især legeredskaber højere end hovedhøjde
• løber som regel rundt i hurtigt tempo for at undgå at blive svimmelt
• bliver svimmelt og kaster op af at køre i bil, bus osv.
• foretrækker forsædet i bilen
• undgår "vilde" mennesker, som kan finde på at svinge barnet rundt
• foretrækker stillesiddende lege.

HYPO: For lille input

Har barnet problemer med den hypo labyrintsans, kan det komme til udtryk på mange måder.

Barnet:

• bliver aldrig svimmelt
• elsker at lave og kigge på snurrerundtlege
• har dårlig balance
• falder over små ting som f.eks. dørtrin
• er klodset
• er ukoordineret
• er sjældent god til sport
• er ofte sent til at tale
• har ofte problemer med at læse.

Muskel- og ledsansen

Muskel- og ledsansen kaldes også kinæstesisansen. Muskel- og ledsansen fortæller om kroppens placering i forhold til sig selv. Den handler om de informationer, man får "inde under huden", dvs. muskler, sener, ledbånd og led. Kinæstesisansen dannes, når fosteret er 10 uger.

En forstyrrelse af kinæstesisansen kan komme til udtryk på mange måder.

Du kan f.eks. opleve, at dit barn:

• har svært ved at navngive kropsdele
• har dårlig balance
• har svært ved at vurdere, hvor meget kraft der skal til
• har lav eller høj tonus (muskelspænding i kroppen)
• har svært ved at få tøj på
• har ingen fornemmelse for højre og venstre
• har problemer med øjekoordination
• har problemer med midterlinjen og dårlig koordination mellem kropsdelene
• falder ofte, mere end andre børn
• løber ind i vægge, møbler osv.
• foretrækker at lege med yngre børn
• har ofte diagnose som ADHD eller læringsvanskeligheder
• har koncentrationsproblemer
• har en dårlig faldrefleks
• har dårlig selvtillid.