REFLEKSER
De primitive reflekser

PRIMITIVE REFLEKSER



Når en baby er født viser de tegn på udefrakommende stimuli som feks lyd, berøring og lys. Disse tegn kaldes primitive reflekser, og de sker helt automatisk.

Faktisk så hjælper de primitive reflekser igennem selve fødslen og i den første tid efter fødslen. De primitive reflekser hjælper barnet med at skabe et grundlag for motorisk og kognitiv udvikling.


Hos de fleste børn vil reflekserne integrere eller modnes indenfor de første 1-2 år, når nervesystemet udvikles.


Hvis barnet af en eller anden årsag har et umodent nervesystem, så forhindrer det reflekserne i at modnes og integreres. 


Nogle af årsagerne til manglende refleksintegration kan ikke forklares, men der er lavet undersøgelser som peger i retning af nogle mulige faktorer i barnets liv, som kan påvirke det:


  • Lav fødselsvægt
  • Født for tidligt eller født lang tid efter terminsdato. 
  • Traumatisk fødsel, taget ved sugekop eller tang, akut kejsersnit.
  • Alvorlig sygdom, traume eller skade i barndommen.
  • Barnet har ligget for lidt tid på maven
  • Nedsat evne til at udforske omgivelserne i de tidlige måneder.
  • For meget tid i hoppegynge, bumbo, klapvogn eller autostol.
  • At de har sprunget kravlestadiet over. 


I min klinik ser jeg rigtig mange børn som ikke har fået integreret alle deres reflekser endnu. De reflekser jeg ofte ser problemer med er griberefleksen, galantrefleksen, mororefleksen, TLR (den toniske labyrintrefleks), STNR (den symmetriske toniske nakkerefleks) samt ATNR (den asymmetriske toniske nakkerefleks). 


Hver refleks påvirker barnets adfærd, og har barnet problemer med alle reflekser, så kan barnet komme til at fremstå udviklingsforstyrret. En undersøgelse fra 2004 så på en gruppe drenge med og uden ADHD.

Drengene med ADHD havde flere uintegrerede reflekser end drengene uden ADHD.


Læs mere om undersøgelsen her: https://eric.ed.gov/?id=EJ852040


Hvis en refleks forbliver uintegreret igennem et barns liv, så bruger barnet enormt meget energi på at kompensere for den refleks, der stadig er tændt. Det kan føre til stress og kan resultere i, at barnet ikke har energi og overskud til at lege, lære nyt og udvikle sig følelsesmæssigt. 


Tegn på uintegrerede reflekser hos et barn kan være: 


  • Leger vildt og er overaktive
  • Har svært ved at overgå til rolige aktiviteter
  • Har svært ved at koncentrere sig
  • Har svært ved at sidde med ved bordet, samling mv. 
  • Kan slå, sparke, rive, bide
  • Kan trække sig fra fællesskabet
  • De er meget glade, når de er glade, og meget sure, når de er sure.
  • De har ikke så meget overskud
  • Har brug for fuldstændig ro, når de kommer hjem fra institution/skole
  • Kan reagerer meget voldsomt, når de ser forældrene eller kommer hjem i de trygge omgivelser.
  • Bryder sig ikke om tøj/mærker, og strømperne driller altid.
  • Bliver overstimulerede og kan reagere i 24-48 timer efter en aktivitet/dag
  • Meget opmærksomme børn, som ser alle detaljer, husker godt og spørger om mange spørgsmål.
  • Har lang indsovningtid om aftenen eller vågner mange gange i løbet af natten.
  • Kan have selvstimulerende adfærd som f.eks. onani udover det forventelige. 
  • Bliver forskrækket af høje lyde
  • Er sensitive overfor lys
  • Kan være selektive spisere
  • Selvtillid og selvværd kan være påvirket i negativ grad
  • Har svært ved at blive renlige


Barnet skal ikke opfylde alle punkter på denne liste, men som hovedregel kan man sige, at jo flere punkter de opfylder, jo mere vil deres dagligdag være påvirket. Forældre har selv en god mavefornemmelse for, hvornår deres barn reagerer mere end det gennemsnitlige barn. 


Igennem træning af arousal, sanser og reflekser kan dit barns nervesystem modnes og dermed opnå en højere livskvalitet. 


Moro refleksen

Moro refleksen



Moro refleksen kaldes også en “forskrækkelse” refleks, fordi den normalt opstår, når en baby er skræmt af en høj lyd eller bevægelse. Moro refleksen er babyens alarmsystem for at beskytte barnet mod farer. 

Moro refleksen viser sig ved, at barnet strækker benene og hovedet, mens armene rykker op og ud med håndfladerne og tommelfingerne bøjet. Kort efter bliver armene bragt sammen og hænderne knytter sig til næver, og spædbarnet græder højt.

Moro refleksen er til stede ved fødslen, topper i den første måned af livet og begynder at forsvinde omkring 2-4 måneder. Når barnet er 5-6 måneder bør refleksen være aftaget helt. Børnelæger tjekker om denne refleks er aktiv hos spædbørn, men de tjekker sjældent senere, om den er integreret og væk.


Moro refleksen er en tidlig udvikling af instinktet "kæmp eller flygt". Når barnet er skræmt eller truet, udløser det en "reaktion" eller "tilbagetrækning" fra truslen. Fordi refleksen udløses af sansesystemet, vil det medføre sanseintegrationsproblemer, hvis refleksen ikke er integreret. “Kæmp eller flygt” vil påvirke bl.a. binyrerne, som kan være med til at forårsage hyperaktivitet og opmærksomhedsproblemer. Når binyrerne bliver “stresset” af altid at være i “kæmp eller flygt” kan barnet udvikle kroniske allergier, astma, autoimmune sygdomme og andre sundhedsmæssige problemer forbundet med udmattede binyrer. 


Børn kan i nogle tilfælde udløse refleksen, bare de tænker på en stimuli. Det kan få barnet til at trække sig fra nye situationer, fordi de forsøger at passe på sig selv. De børn kan fremstå generte og følsomme, men de er ofte også umodne og krævende. Der er også børn, der bliver hyperaktive for at undgå en stimuli. De børn kan være meget dominerende, vil føle kontrol og dermed bestemme reglerne.


Nedenfor er der en liste med tegn som er typiske for børn med en aktiv moro refleks. Der er især to symptomer som er nemt genkendelige hos børn: Lydsensivitet og lyssensivitet. Barnet opfatter lyde meget lyse og høje, og øjnene trækkes imod lys og bevægelse. Da barnet ikke kan filtrerer alle disse visuelle og auditive stimuli, bliver det overstimuleret dvs. det skaber en “kæmp eller flygt” respons.


Tegn på en ikke integreret moro refleks: 


  • Sensitiv overfor sensoriske stimuli som lys, lyd og berøring
  • Sensitiv over for bevægelse bl.a. køresyg
  • Dårlig balance og koordinering
  • Underreagerende overfor sensoriske stimuli
  • Overreagerende
  • Impulsiv og aggressiv
  • Vrede eller følelsesmæssige udbrud
  • Trækker sig fra andre
  • Følelsesmæssig umodenhed
  • Diagnoser som autisme spektrum forstyrrelse eller ADHD
  • Sanseintegrationsforstyrrelse
  • Angst 
  • Allergier, intolerancer, astma
  • Dårlig fordøjelse


Den gode nyhed er, at man kan træne moro refleksen, så den integreres. Hjernen og kroppen modnes igennem træningen, og barnet begynder at fungere bedre. Symptomerne vil herefter aftage eller forsvinde helt. 


Griberefleksen i hånden

Griberefleks i hånden



Griberefleksen i hånden bliver dannet hos fostret omkring 11 uger henne i graviditeten. Refleksen bliver yderligere udviklet efter fødslen, og den forbliver aktiv hen til ca. 4. måneders alderen. Griberefleksen i hånden bliver aktiveret, når der kommer et pres eller et  strøg på barnets håndflade. Når barnet bruger griberefleksen, vil det lukke hånden rundt om en genstand feks. din finger eller legetøj.


Griberefleksen bør aftage omkring 4 måneders alderen, som er en naturlig del af barnets udvikling. Forbliver refleksen aktiv efter 4 måneder vil barnet undgå at lægge vægt på arme og hænder. Derved vil barnet have svært ved at rejse sig på de strakte arme, og forsinkes så i udviklingen. Omkring 6-7 måneders alderen vil barnet normalt have udviklet forståelsen af at række ud efter noget og gribe det med hånden. Men hvis refleksen er aktiv vil det kunne føles ubehageligt, og derved undgår barnet det. Manglende kontakt med stimuli kan skabe grundlag for manglende udvikling af pincet grebet, som er vigtig for udvikling af finmotorik og håndskrift.


Når barnet udvikler sig finmotorisk vil det bruge hænder og fingrer med mere og mere præcision. Hvis griberefleksen fortsat er aktiv, vil det påvirke barnets udvikling, specielt finmotorik. Ofte vil man se, at barnet ikke kan holde korrekt på en blyant, de griber om blyanten for hårdt, de har ikke en pæn håndskrift, og de vender bogstaverne bagvendt. Det skyldes altså en aktiv griberefleks, som har gjort udviklingen af pincetgrebet svært, og barnet vil derfor fremadrettet have det svært med finmotorikken. 


I min klinik, ser jeg rigtig mange børn, med en aktiv griberefleks. Finmotorikken er sjældent børnenes største problem. Faktisk ser jeg flere og flere børn, som er så sensitive på hænderne, at de spænder op i hele kroppen, for at undgå berørelse af hænderne. De beskytter sig selv fra stimuli. Når barnet beskytter sig selv, vil det ofte trække sig fra sociale sammenhæng eller blive udadreagerende overfor omgivelserne. Som en konsekvens heraf kan nogle børn blive meget ængstelige. Ofte er barnet taktilsky. Barnets sprog som f.eks. tydelig artikulering kan også blive påvirket, da manglende samarbejde mellem hånd- og mundbevægelser vil forhindre udvikling af uafhængig muskelkontrol forrest i munden.


Har du mistanke om, at dit barn har aktive gribereflekser er der gode nyheder. Gribereflekserne kan trænes væk, således at de ikke kommer til at hindrer dit barns motoriske udvikling fremadrettet. Alle børn kan trænes, men hos handicappede børn er det min erfaring, at træningen tager længere tid. Men jo før et barn bliver trænet, jo nemmere er det at hjælpe det. 


Både på de babymotorik hold som jeg afholder samt de individuelle forløb med børn, arbejder vi målrettet med at få integreret reflekserne. 



Griberefleksen under fødderne

Griberefleks under fødderne


Griberefleksen under fødderne ligner griberefleksen i hånden. Den bliver også dannet hos fostret omkring 11 uger henne i graviditeten. Den er aktiv ved fødslen, og den forbliver aktiv indtil ca. 1 års alderen. Den kan i aftagende grad ses indtil 5 års alderen, men den må ikke genere efter 1 år. Refleksen aktiveres ved en let berøring af huden på fodballen bag 3. tå. Hvis refleksen er aktiv vil alle tæer krumme nedad efter nogle sekunder.  


Derudover findes der også babinski refleksen. Den er også aktiv fra fødslen og aftager omkring 1 års alderen. Babinski refleksen aktiveres ved at lade din fingrer køre på ydersiden af dit barns fod fra tæerne og hele vejen ned til hælen. Er refleksen aktiv, så vil barnets storetå vippe opad og resten af tæerne vil dreje udad. 


Bliver reflekserne ikke integreret til tiden, vil barnet undgå berøring af fødderne. Når barnet rører gulvet, vil det krumme tæerne, og barnet vil opleve det ubehageligt, nogle oplever endda smerte. Hver eneste skridt vil være ubehageligt for barnet, og det skaber en ustabilitet, når barnet går eller løber. Herved kan barnet nemt komme til at fremstå klodset. Ofte ser jeg, at børnene kommer op at gå senere end de egentlig er klar til pga en aktiv griberefleks. Når de så endelig kommer op at stå, så er det ofte på tæer, på ydersiden eller indersiden af foden. Jeg har endda set børn, der går på knæ for at undgå berøring af fødderne. Det er klart, at det ikke er en hensigtmæssig måde at stå og gå på, og faktisk ser jeg ofte, at de børn har spændinger kroppen, stramme achillessener, stramme haser og skæv ryg. Hos børn som holder meget sammen på sig selv, ofte taktilsky børn, ser jeg griberefleksen er aktiv næsten hele tiden, også uden berøring. 


Har du mistanke om, at dit barn har aktive gribereflekser er der gode nyheder. Gribereflekserne kan trænes væk, således at de ikke kommer til at hindrer dit barns motoriske udvikling fremadrettet. Alle børn kan trænes, men hos handicappede børn er det min erfaring, at træningen tager længere tid. Men jo før et barn bliver trænet, jo nemmere er det at hjælpe det. 


Galant refleksen

Galantrefleks



Galantrefleksen bliver aktiv ca. 20 uger henne i fosterstadiet. Refleksen hjælper til med at barnet får vendt sig i den rigtige position klar til fødsel. Refleksen forbliver aktiv de første  3-6 måneder af barnets liv og skal integreres indenfor det første år. I baby stadiet hjælper refleksen med til udvikling af det indre øre, hørelse samt balance som barnet skal bruge til at begynde at krybe og kravle. Refleksen hjælper også med at støtte musklerne i den nederste del af ryggen, balder, hofter og bagsiden af benene. 


Hos en nyfødt, vil et blødt strejf med fingeren lidt ud for siden af rygsøjlen på den nederste del af ryggen, aktivere refleksen som viser sig som en sidebøjning af hofterne til den side, hvor man har berørt barnet. Test af galantrefleksen bør udføres af en, der er uddannet til at teste refleksen, da unødig test af reflekser kan påvirke barnets stressniveau negativt. 


Tegn på at dit barn kan have en aktiv galant refleks: 


  • Kan have svært ved at kontrollere ben, imens det går eller løber. De bryder sig ofte ikke om sportsaktiviteter.
  • Hypersensitiv overfor taktil stimulation.
  • Bryder sig ikke om mærker i nakken, i siden af blusen og bukserne.
  • Dimser meget i klassen
  • Har svært ved at sidde stille på en stol.
  • Kan foretrækker at ligge ned fremfor at sidde i daglige aktiviteter.
  • Laver ofte lyde f.eks. nynner
  • Besvær med at holde fokus og koncentration. 
  • Er udfordret på udholdenhed i skolen.
  • Dårlig korttidshukommelse.
  • Udtrættes nemt. 
  • Udfordringer med barnets finmotorik, især håndskrift.
  • Tisser i sengen om natten eller har generelt svært ved at holde sig (efter 5 år).
  • Ofte ADHD diagnose.



Den toniske labyrintrefleks (TLR)

Den toniske labyrintrefleks (TLR)



Den toniske labyrintrefleks arbejder sammen med andre reflekser, som f.eks. hovedrejsningsrefleksen og Landauer refleksen, omkring hovedets justeringer, og er med til at skabe fundamentet for balance, øjenbevægelser, auditiv behandling, muskeltonus med mere. 


Den toniske labyrintrefleks kan ses på flere måder. 


  • Barnet som ligger på maven laver en bøjning (fleksion) i kroppen. Har barnet hovedet opad vil der også sker en bøjning i kroppen. 
  • Barnet som ligger på ryggen laver et stræk (ekstension) i kroppen. Hænger barnet med hovedet nedad, vil der ligeledes ske et stræk i kroppen, og barnet danner en bue med hovedet bagover.


TLR bliver integreret omkring 3-4 måneders alderen. Ekstension i rygliggende integreres ca. en måned efter fleksion maveliggende er integreret. TLR integreres ca. ved 6 måneders alderen, når baret har hovedet opad eller nedad. Som motorikvejleder tester jeg babyer og mindre børn ved at se efter deres hovedløft i maveliggende, kranløft i rygliggende, og så får de også vendt bunden i vejret, så de hænger med hovedet nedad. Hos større børn testes de i mere alderssvarende øvelser. Når jeg tester, ser jeg efter de små nuancer som styrke, kvalitet og tonus. 


Integreres den toniske labyrintrefleks ikke som forventet hos barnet, kan det skabe flere udviklingsmæssige problemer. Ofte ses der problemer med køresyge, svimmelhed og angst for højder. Barnet bliver oftere træt og vil søge aktiviter, hvor de kan sidde eller ligge ned. Ofte ses der, at barnet sidder i W position med benene. Derudover kan der være problemer med at krydse midterlinjen, som kan ses i kravl, gang og løb. Se større børn falder sammen i overkroppen, er duknakket og har svært ved at holde deres hovede oppe. Ofte bryder børnene sig ikke om at dyrke sport. 


Symptomer på en aktiv TLR fleksion: 


  • Svært ved at holde hovedet oppe - det falder ofte fremad eller til siden.
  • Svage nakkemuskler
  • Falder sammen i kroppen
  • Lav muskeltonus eller hypermobilitet
  • Problemer med at løfte armene
  • Problemer med øjenmuskler, ofte skeløjet
  • Balance problemer, især når de kigger nedad


Symptomer på en aktiv TLR ekstension: 


  • Stramme muskler
  • En tendens til at gå på tæer
  • Balance problemer, især når de kigger opad
  • Koordinationsproblemer


Bliver TLR ikke integreret i barndommen forhindrer det integrering af andre reflekser i refleksrækken. 

Hos voksne som har integreret refleksen i barndommen, kan refleksen blive genaktiveret, hvis de har været udsat for et traume i halsen, hovedet eller ryggen. Symptomerne vil være balanceproblemer og smerte i nakken. 


TLR er ofte aktiv hos børn med ADHD og især ADD, da de børn ofte har lav muskeltonus og en dårlig holdning pga. en aktiv TLR fleksion. 


Den symmetriske toniske halsrefleks (STNR)

Den symmetriske toniske halsrefleks (STNR)



Den symmetriske toniske halsrefleks (STNR) er en primitiv refleks, der normalt opstår i det første år af et spædbarns liv ca. mellem 6-9 måneder. Det er en forbigående refleks, og er nødvendig for en baby til at overgå fra at ligge på gulvet til at kravle eller gå. Refleksen integreres normalt mellem 9-11 måneder. På trods af den kortvarige levetid af refleksen er den rigtig vigtig, og hjælper andre refleksers udvikling på vej. 


STNR er med til at sikre en god muskelspænding i nakke bagtil, i ryggen og i armene. Den er vigtig for at få god stabilitet og styrke i kroppen. STNR gør det muligt for barnet at hæve sig fra hænder og knæ til en kravleposition. Selve integration af STNR sker, når barnet står i kravlestilling og rokker frem og tilbage. Refleksen er med til at træne synet og muligheden for at fokusere på korte og lange afstande.


Integreres refleksen ikke vil barnet skubbe sig rundt på numsen, være siddende indtil det rejser sig og går, eller også vil det vælge at gå på hænder og fødder (i stedet for knæ). Børn, som aldrig har kravlet, har ofte en aktiv STNR. 

En ikke integreret STNR viser sig som dårlig kropskontrol, manglende styrke og stabilitet. Her er andre eksempler på mulige tegn:  


  • Når et barn sidder ved at bord, vil det typisk hænge ind over hele bordet. Barnet vil typisk kompensere ved at holde hovedet oppe med sin hånd.
  • Barnet har lav tonus (lav muskelspænding i kroppen).
  • I stående eller gående stilling falder hovedet forover, og barnet falder sammen i hele sin kropsholdning.
  • Barnet kan foretrække at sidde med benene ind under sig eller i en W position.
  • Nogle børn har problemer med samsyn, hvilket gør det sværere at læse. Det kan også være svært at skifte fokus fra nær til fjern, som vanskeliggøre at kopiere tekst fra en tavle på længere afstand. Derudover kan dette problem skabe udfordringer i f.eks. boldspil hvor god øje-hånd eller øje-fod koordination skal være i orden.
  • Barnet kan have svage overarme, hvilket gør det svært at lege grundlege som f.eks. vejrmøller.
  • Barnet kan have svært ved koordinering, f.eks. når barnet svømmer, kan underkroppen falde nedad.
  • I nogle tilfælde kan vejrtrækningen blive besværliggjort af den dårlige kropsholdning, hvor barnet falder sammen i kroppen.
  • Barnet kan have en diagnose som ADD eller ADHD.


STNR kan integreres senere i livet. Det kræver, at fundamentet er i orden først, dvs. arousal og de primære sanser.



Den asymmetriske toniske halsrefleks (ATNR)

Den asymmetriske toniske halsrefleks (ATNR)



ATNR opstår ca. 18 uger henne i fosterstadiet, er til stede ved fødslen og bør integreres senest seks måneder efter fødslen. Refleksen aktiveres, når hovedet drejes mod venstre eller højre, mens babyen ligger på ryggen. Drejning af hovedet får armen og benet på den ene side til at strække sig, mens lemmerne på den modsatte side bøjes. Hvis hovedet drejer mod højre, strækker højre arm og ben sig automatisk, mens venstre arm og ben begge bøjes. Denne refleks er vigtig under fødselsprocessen, da den får det nyfødte barn til at bevæge sine arme og ben for at hjælpe med at passere ned ad fødselskanalen.

En ikke integreret ATNR kan have stor indflydelse på et barns fysiske, kognitive, sociale og følelsesmæssige udvikling og således påvirke deres evne til at fungere godt i skolen. Den tilbageholdte refleks vil fortsætte med at påvirke kroppens bevægelse hver gang hovedet drejes og vil have fysiske påvirkninger, der påvirker alle andre områder.


Nogle tegn på, at ATNR muligvis ikke er integreret ved det lille barn:

  • At babyen ikke rækker hænderne ind på midten af deres krop og krydser midterlinjen.
  • At barnet har svært ved at følge en genstand rundt 
  • At barnet har svært ved at rulle om på maven


Nogle tegn på, at ATNR muligvis ikke er integreret ved det større barn:

  • Svært ved at krydse midtlinjen
  • Berørt balance når hovedet drejes til siden
  • Barnet har det svært med at lære at cykle
  • Barnet kan have dårlig hånd-øje koordination som f.eks. gør det svært at gribe og kaste bolde
  • Barnet har ofte dårlig håndskrift
  • Barnet kan være ordblind og/eller have læse og staveproblemer
  • Barnet har det svært med matematik
  • Barnet har svært ved at lytte og være opmærksom
  • Barnet har svært ved at svømme
  • Barnet kan være følelsesmæssigt umoden for deres alder


ATNR kan integreres senere i livet. Det kræver at fundamentet er i orden først, dvs. arousal og de primære sanser. 




Jeg har hentet inspiration fra følgende bøger og websites: 


The Symphony of reflexes, Bonnie L. Brandes, 2015 Quantum Reflex Integration Inc.


Last child in the woods, Richard Louv, 2005, Algonquin Books of Chapel Hill


The Rhythmic Movement Method, Harald Blomberg, 2015, Lulu publishing services


Sanseintegration hos børn, A. Jean Ayres, 2007, Hans Reitzel


Grundmotorik, Anne Brodersen & Bente Pedersen, 2004, Forfatterforlaget


Brug din krop, Anne Brodersen & Bente Pedersen, 2011, Forfatterforlaget


Teorien bag børns bevægelse, Bente Pedersen, 2001, Dafolo forlag


Integrated Learning Strategies, ilslearningcorner.com


Star Institute, spdstar.org

317284178794582 317284178794582