Sansemotoriske udfordringer i dagpleje, vuggestue og børnehave

Når kroppen fortæller noget, barnet ikke kan sige med ord

Sansemotorik er en vigtig del af barnets udvikling – fysisk, følelsesmæssigt og socialt. Allerede fra spædbarnsalderen bruger barnet sine sanser og bevægelser til at lære kroppen, andre mennesker og verden omkring sig at kende.

Men hvad sker der, når barnet har svært ved at sortere sanseindtryk, regulere sit aktivitetsniveau eller styre kroppen på en måde, der passer til situationen?

Sansemotoriske udfordringer hos små børn viser sig ofte gennem adfærden, længe før barnet har ord til at fortælle, hvad der føles svært. Barnet kan blive uroligt, trække sig, reagere voldsomt eller undgå bestemte aktiviteter. Derfor er det vigtigt, at de voksne omkring barnet er nysgerrige på, hvad kroppen forsøger at fortælle.

Sansemotoriske udfordringer kan være en vigtig del af forklaringen på barnets reaktioner. Samtidig kan søvn, smerter, hørelse, syn, sprog, relationer, udvikling og forhold i omgivelserne også spille ind. Det samlede mønster er derfor vigtigere end et enkelt tegn.

Hvad er sansemotorik?

Sansemotorik handler om samspillet mellem sanser og bevægelse. Barnets hjerne modtager hele tiden information fra kroppen og omgivelserne. Informationen skal registreres, sorteres og omsættes til en passende bevægelse eller reaktion.

Et velfungerende sansemotorisk samspil hjælper barnet med at:

finde et passende niveau af ro og aktivitet
bevæge sig og udforske omgivelserne
deltage i leg og daglige rutiner
håndtere berøring, lyd, bevægelse og andre sanseindtryk
bruge hænder og krop i praktiske aktiviteter
rette opmærksomheden mod andre mennesker og aktiviteter
udvikle motoriske, kommunikative og sociale færdigheder

Hvis barnet bruger meget energi på at håndtere sin krop eller sanseindtrykkene omkring sig, kan der blive mindre overskud til leg, kontakt, sprog og læring. Det betyder ikke, at sansemotorik er den eneste forklaring, men området kan være vigtigt at undersøge.

Typiske tegn hos små børn

Sansemotoriske vanskeligheder kan se meget forskellige ud. Nogle børn fylder meget i rummet, mens andre bliver stille og næsten usynlige.

I dagpleje og vuggestue

Barnet kan fx:

have svært ved at finde ro til at sidde, spise eller sove
reagere kraftigt på lyde, berøring, bleskift eller tøj
gå på tæer eller undgå bestemte underlag
afvise bestemte konsistenser, temperaturer eller dufte i maden
bide, skubbe, slå eller kaste med ting
søge meget bevægelse, tumlen eller fysisk kontakt
være meget passivt og motorisk forsigtigt
undgå at kravle, klatre eller bevæge sig på ujævnt underlag
protestere ved hårvask, negleklipning, tandbørstning eller påklædning
blive hurtigt overvældet i rum med mange børn og lyde

I børnehaven

Barnet kan fx:

være meget vildt eller meget stille
have svært ved at deltage i fælleslege og samlinger
have usikker balance eller falde oftere end forventet
lege på meget fastlåste måder for at bevare overblik og kontrol
have svært ved at følge instruktioner eller skifte aktivitet
reagere på tøj, lyde, berøring eller mange mennesker
have svært ved at klippe, tegne, bygge eller bruge bestik
bruge for meget eller for lidt kraft i leg
støde ind i ting eller komme meget tæt på andre børn
blive udmattet, irritabelt eller ked af det efter en dag med mange indtryk

Et enkelt tegn betyder ikke nødvendigvis, at barnet har sansemotoriske udfordringer. Tågang, spisevanskeligheder, uro og stærke reaktioner kan have flere forskellige årsager. Det er især relevant at reagere, når tegnene gentager sig, ses i flere sammenhænge og påvirker barnets trivsel eller deltagelse.

Kroppen som kommunikation

Små børn kan sjældent sige: “Der er for meget larm”, “Jeg kan ikke mærke, hvor hårdt jeg skubber”, eller “Min krop bliver utryg, når jeg mister balancen”. I stedet viser de det gennem kroppen og adfærden.

Det kan betyde, at barnet:

reagerer kraftigt på en tilsyneladende lille hændelse
løber væk eller nægter at deltage
lukker ned og bliver stille
kommer i konflikt med andre børn
søger meget kontrol og faste rutiner
får svært ved at bruge sit sprog, når belastningen bliver for stor

Adfærden er ikke altid bevidst eller rettet mod de voksne. Den kan være barnets bedste forsøg på at beskytte sig, få et bestemt sanseinput eller skabe afstand til noget, der føles overvældende.

Når de voksne ser adfærden som information, bliver det lettere at spørge: Hvad skete der lige før? Hvad blev for meget? Hvad søgte barnet? Og hvad hjalp kroppen tilbage til ro?

Tre sanser, der har særlig betydning

Sansemotorik omfatter mange sanser. Tre kropslige sanser er særligt relevante, når vi skal forstå små børns bevægelse, regulering og deltagelse.

Den taktile sans – følesansen

Den taktile sans registrerer blandt andet berøring, tryk, temperatur og smerte. Et barn, der reagerer kraftigt på let eller uventet berøring, kan have svært ved bleskift, påklædning, tæt leg og situationer, hvor mange børn står sammen.

Andre børn registrerer berøring mindre tydeligt og kan søge kraftigere fysisk kontakt eller reagere mindre på mindre slag og skrammer. Begge reaktionsmønstre kan påvirke barnets leg og kontakt med andre.

Labyrintsansen – vestibulærsansen

Labyrintsansen registrerer hovedets bevægelser og bidrager til balance, orientering og stabilisering af blik og kropsholdning.

Et barn kan blive utrygt ved at få hovedet bagover, gynge, klatre eller gå på ujævnt underlag. Et andet barn kan søge meget bevægelse og have lyst til at gynge, dreje, hoppe eller løbe næsten hele tiden. Begge dele kan være tegn på, at bevægelsesindtryk fylder meget for barnet.

Muskel- og ledsansen – den proprioceptive sans

Muskel- og ledsansen giver information om kroppens stilling og den kraft, der bruges. Når barnet har svært ved at registrere disse informationer, kan det virke uroligt, klodset eller have svært ved at tilpasse sin kraft.

Barnet kan fx holde for hårdt, skubbe kraftigt, kramme voldsomt eller smide sig mod gulv og møbler. Andre børn kan virke slappe i kroppen og hurtigt blive trætte af at holde sig oprejst eller deltage i fysiske aktiviteter.

Primitive reflekser – en mulig del af det samlede billede

Primitive reflekser er tidlige, automatiske bevægemønstre, som har betydning i fosterlivet og den første del af barndommen. I takt med at den viljestyrede motorik udvikles, bliver refleksreaktionerne normalt mindre fremtrædende og indgår i mere modne bevægemønstre.

Hos nogle børn kan rester af refleksreaktionerne fortsat påvirke bestemte bevægelser eller stillinger. Det betyder ikke i sig selv, at hele nervesystemet er umodent, og refleksreaktioner kan ikke alene forklare barnets adfærd eller udvikling. De kan dog være relevante at undersøge som en del af barnets samlede motoriske og sansemæssige profil.

Det kan fx vise sig ved, at barnet:

får uønskede medbevægelser, når hovedet drejes
ofte ændrer kropsstilling ved bordet eller på gulvet
spænder kraftigt ved bestemte bevægelser eller stillinger
reagerer voldsomt på pludselige lyde eller bevægelser
har svært ved at holde en stabil kropsstilling over tid

Reflekser som Moro, ATNR og STNR kan være en mulig medvirkende faktor, men tegnene kan også skyldes andre forhold. Derfor bør observationerne altid kobles til konkrete bevægelser og funktioner.

Hvad kan pædagoger og dagplejere gøre?

Støtte behøver ikke altid kræve særligt udstyr eller store ændringer. Små, målrettede justeringer kan gøre hverdagen mere overskuelig for barnet.

Observer mønstret: Læg mærke til, hvornår reaktionen opstår, hvad der sker lige før, og hvad der hjælper bagefter.
Skab forudsigelighed: Brug genkendelige rutiner, gentagelser, billeder eller konkrete genstande til at forberede barnet på det næste.
Giv mulighed for bevægelse: Lad børnene kravle, klatre, løbe, hoppe, skubbe, trække og bære som en naturlig del af dagen.
Indret et roligt sted: En lille krog kan give barnet en pause fra støj og mange mennesker. Den skal være en tryg mulighed – ikke en straf.
Tilpas gruppens størrelse: Nogle børn deltager bedre i leg, sang eller måltider i en mindre gruppe.
Forbered berøring: Fortæl barnet, før du hjælper med tøj, vask eller anden fysisk kontakt.
Respektér barnets signaler: Massage, dybe tryk og tæt kropskontakt bør kun bruges, hvis barnet accepterer det og tydeligt har glæde af det.
Tilpas bevægelseslegen: Gynge-, rulle- og tumlelege skal ske i barnets tempo. Stop eller skru ned, hvis barnet bliver utilpas, blegt, svimmelt eller mere uroligt.
Brug sang og bevægelse: Enkle sanglege, rytmer og bevægelser kan støtte deltagelse, kropsbevidsthed og fælles opmærksomhed.
Afprøv én ændring ad gangen: Aftal, hvad I håber bliver lettere, og vurder efterfølgende, om tiltaget faktisk hjælper barnet.

Det afgørende er ikke, om en aktivitet generelt kaldes regulerende. Det afgørende er, hvordan netop dette barn reagerer på den.

Hvordan kan forældre støtte hjemme?

Forældre kan gøre en stor forskel ved at være nysgerrige på barnets signaler og skabe en hverdag, hvor der både er plads til bevægelse og pauser.

Det kan blandt andet være hjælpsomt at:

skabe genkendelige rutiner omkring morgen, måltider og sengetid
give barnet tid til at lande efter en dag med mange indtryk
tilbyde fri bevægelse og fysisk leg uden for mange instruktioner
undgå at presse barnet ind i sanseoplevelser, det tydeligt bliver utrygt ved
tilbyde berøring, massage eller dybe tryk, hvis barnet selv søger og nyder det
tale neutralt om kroppens signaler frem for at skælde ud over reaktionen
dele konkrete observationer med dagtilbuddet
aftale få, fælles tiltag, som afprøves både hjemme og i dagtilbuddet

Hvis barnet har spiseudfordringer, bør måltiderne så vidt muligt være trygge og uden tvang. Ved problemer med vækst, tygning, synkning, smerter eller et meget begrænset kostindtag bør familien søge faglig vurdering.

Hvornår bør man søge hjælp?

Det er relevant at søge hjælp, hvis reaktionerne er vedvarende og påvirker barnets søvn, spisning, motorik, kontakt, kommunikation, leg eller mulighed for at deltage i dagtilbuddet.

Vær særligt opmærksom, hvis barnet:

ikke udvikler nye motoriske eller kommunikative færdigheder som forventet
mister færdigheder, det tidligere har haft
ofte virker smertepåvirket, meget slapt eller udtalt træt
har store og vedvarende problemer med mad, søvn eller daglige rutiner
gentagne gange bliver så overvældet, at det ikke kan deltage
har motoriske vanskeligheder, der begrænser leg og udforskning
har svært ved kontakt og kommunikation på tværs af situationer

Start gerne med en dialog mellem forældre og dagtilbud, hvor I beskriver konkrete situationer frem for generelle etiketter. Sundhedsplejerske eller egen læge kan hjælpe med at vurdere barnets udvikling og undersøge andre mulige årsager. Afhængigt af barnets behov kan PPR, fysioterapeut, ergoterapeut, tale-hørekonsulent eller andre relevante fagpersoner inddrages.

Tidlig opmærksomhed betyder ikke, at barnet skal sættes i en bestemt kasse. Det betyder, at barnet kan få støtte, før udfordringerne vokser sig større.

Sansemotorisk træning som målrettet støtte

Hvis barnet viser et tydeligt mønster af sansemotoriske udfordringer, kan et individuelt sansemotorisk forløb være relevant.

Hos Sansevejlederen starter et forløb med en grundig sansemotorisk afklaring. Her ses barnets sanser, arousal, motorik og eventuelle refleksreaktioner i sammenhæng med de udfordringer, familien og dagtilbuddet oplever i hverdagen.

Familien får et individuelt træningsprogram med konkrete øvelser og strategier, der tilpasses barnets alder, reaktioner og hverdag. Målet kan fx være større kropslig tryghed, bedre regulering, mere motorisk sikkerhed og bedre mulighed for at deltage i leg og daglige rutiner.

Konklusion: Små justeringer kan skabe stor tryghed

Sansemotoriske udfordringer i dagpleje, vuggestue og børnehave handler ikke nødvendigvis om opdragelse eller manglende grænser. De kan være tegn på, at barnet bruger mange kræfter på at håndtere sin krop og omgivelserne.

Når vi forstår adfærd som kommunikation og bliver nysgerrige på kroppens signaler, kan vi skabe bedre rammer for barnets deltagelse, udvikling og trivsel.

Det handler ikke om at fjerne alle udfordringer fra barnets vej. Det handler om at give barnet den støtte, de pauser og de erfaringer, der gradvist gør verden mere tryg og overskuelig.

Skal jeg hjælpe dig og dit barn?

Kontakt mig i dag på mette@sansevejlederen.dk eller læs mere om sansemotoriske forløb her.