Søgning
Sansevejledning

Sansemotoriske forløb til børn

Intensivt sansemotorisk forløb (3 mdr)Sansemotorisk forløb (3 mdr)

Sansemotoriske forløb til børn tager udgangspunkt i det enkelte barn og de udfordringer, som fylder i familiens hverdag.

Når et barn har svært ved at bearbejde sanseindtryk, regulere sit aktiveringsniveau eller styre sin krop, kan det vise sig på mange forskellige måder. Barnet kan eksempelvis være uroligt, have svært ved at koncentrere sig, reagere kraftigt på tøj og berøring, sove dårligt eller hurtigt blive overvældet.

Nogle børn har tydelige motoriske udfordringer, mens andre umiddelbart klarer sig godt, men bruger uforholdsmæssigt meget energi på at fungere i institutionen, skolen eller sammen med andre.

Et forløb med udgangspunkt i hele barnet

Et sansemotorisk forløb begynder med, at jeg danner mig et samlet billede af dit barn. Jeg ser blandt andet på barnets udvikling, motorik, sansebearbejdning, arousal og primitive reflekser samt på de situationer, hvor udfordringerne viser sig.

Barnets reaktioner skal ikke ses isoleret. Uro, konflikter, koncentrationsbesvær eller modstand mod bestemte aktiviteter kan være barnets måde at håndtere en krop eller et nervesystem under pres på. Samtidig kan de samme tegn have forskellige forklaringer, og derfor tager vurderingen altid udgangspunkt i hele barnet.

Fra afklaring til øvelser i hverdagen

På baggrund af den sansemotoriske afklaring tilrettelægger jeg en indsats, der passer til barnets alder, udviklingstrin og konkrete behov.

Øvelserne kan blandt andet have fokus på:

  • Regulering af barnets arousal
  • Bearbejdning af sanseindtryk
  • Kropsbevidsthed, balance og koordination
  • Motorisk kontrol og bevægelsesglæde
  • Aktive primitive refleksmønstre

Træningen tilpasses, så den så vidt muligt kan indgå naturligt og legende i barnets hverdag. I får konkrete øvelser og redskaber, og jeg følger op undervejs, så programmet kan justeres i takt med barnets udvikling og reaktioner.

Målet er ikke alene, at barnet bliver bedre til de enkelte øvelser. Det vigtigste er, om træningen gør en mærkbar forskel i hverdagen.

Det kan eksempelvis være, at barnet får lettere ved at finde ro, deltage i aktiviteter, koordinere sine bevægelser, håndtere sanseindtryk eller bruge sin energi mere hensigtsmæssigt.

To forskellige sansemotoriske forløb

Jeg tilbyder to forskellige sansemotoriske 3-månedersforløb.

I det almindelige sansemotoriske forløb varetager I den daglige træning derhjemme med min vejledning, opfølgning og løbende justering.

I det intensive sansemotoriske behandlingsforløb varetager jeg en større del af træningen gennem to intensive træningsblokke. Forløbet kombineres med hjemmetræning og opfølgning, så arbejdet fortsætter mellem besøgene.

Via knapperne øverst på siden kan du læse mere om indholdet, opbygningen og prisen på de to forløb.

Hvilket forløb passer til dit barn?

Det rette forløb afhænger blandt andet af barnets udfordringer, familiens muligheder for hjemmetræning og behovet for støtte undervejs.

Er du i tvivl om, hvilket forløb der passer bedst til dit barn, kan du booke en gratis og uforpligtende samtale. Her taler vi kort om jeres situation og vurderer sammen, hvordan jeg bedst kan hjælpe.

Book en gratis og uforpligtende samtale

Book en gratis og uforpligtende samtale, hvor vi tager en snak om dine bekymringer, behov og muligheder. Sammen finder vi ud af, hvordan jeg bedst kan hjælpe.

Sansevejleder, Mette Nejland Frisk