Motorisk uro hos børn

Forstå kroppens signaler og hjælp barnet med at finde ro

Oplever du, at dit barn har svært ved at sidde stille, koncentrere sig eller hele tiden er ”på vej”? Har du måske fået at vide fra skolen eller institutionen, at dit barn er motorisk uroligt – men uden rigtig at få en forklaring på, hvorfor det sker, eller hvad I kan gøre ved det?

Så er du ikke alene.

Motorisk uro hos børn er noget, mange forældre og fagpersoner møder. Der findes dog ikke én enkelt forklaring på, hvorfor uroen opstår. Hos nogle børn kan arousal, sansebearbejdning og motoriske mønstre spille en rolle. Hos andre kan eksempelvis søvn, stress, mistrivsel, høje krav, smerter eller en udviklingsmæssig problematik have betydning.

I denne artikel ser jeg nærmere på, hvordan arousal, sanserne og de primitive reflekser kan hænge sammen med motorisk uro – og hvad du kan gøre for at støtte barnet på en rolig og tryg måde.

Hvad er motorisk uro hos børn?

Motorisk uro kan blandt andet vise sig ved, at barnet:

• Konstant bevæger sig
• Har svært ved at sidde stille til samling, lektier eller måltider
• Har behov for at vride sig, hoppe, gynge eller spænde i kroppen
• Har uro i hænder og fødder
• Er meget ”på” og har svært ved selv at bremse aktiviteten
• Ofte skifter stilling, rejser sig eller søger nye aktiviteter

Det kan ligne hyperaktivitet, men motorisk uro er ikke i sig selv en diagnose. ADHD kan blandt andet indebære motorisk uro, men uro alene er ikke nok til at konkludere, at et barn har ADHD.

Uroen kan være et tegn på, at barnet har svært ved at regulere sit aktiveringsniveau, har brug for bestemte sanseindtryk eller er belastet af noget i hverdagen. Derfor er det vigtigt at se på hele barnet og på de situationer, hvor uroen opstår.

Når arousalniveauet påvirker kroppen

Arousal beskriver barnets vågenheds- og aktiveringsniveau. Når arousal er høj, er kroppen klar til handling. Det kan være hensigtsmæssigt i korte perioder, men hvis barnet ofte befinder sig i et højt aktiveringsniveau, kan det blive svært at sortere sanseindtryk, fastholde opmærksomheden og finde ro. Det kan føles, som om nervesystemet hele tiden er i alarmberedskab.

Tegn på høj arousal kan være, at barnet:

• Farer fra aktivitet til aktivitet
• Har svært ved at opdage træthed, sult eller overstimulering, før det bliver for meget
• Reagerer kraftigt på små skift eller krav
• Er let at ”tænde”, men har svært ved at falde til ro igen
• Taler højt, bevæger sig hurtigt eller virker konstant på vagt

Motorisk uro kan imidlertid også ses ved et lavt arousalniveau. Her kan barnet bruge bevægelse til at holde sig vågent, opmærksomt og i gang. Det samme synlige tegn – eksempelvis at barnet vipper på stolen eller rejser sig – kan derfor have forskellige forklaringer og kræve forskellig støtte.

I stedet for kun at bede barnet om at sætte sig ned og slappe af, må vi være nysgerrige på, hvad kroppen forsøger at regulere.

Sansernes rolle i motorisk uro

Hos nogle børn hænger den motoriske uro sammen med den måde, nervesystemet registrerer og bearbejder sanseindtryk på. Barnet kan enten opsøge bestemte sanseindtryk eller forsøge at undgå dem.

1. Den taktile sans – følesansen

Den taktile sans registrerer berøring, tryk, temperatur og påvirkninger af huden. Hvis let berøring opleves som forstyrrende, eller barnet har brug for tydeligere taktile input, kan det komme til udtryk som uro.

Tegn kan være:

• Kradsen, pilleri eller stor søgen efter fysisk kontakt
• Modstand mod bestemte typer tøj, strømper, sømme eller mærker
• Kraftige reaktioner på let eller uventet berøring
• Behov for at røre ved ting og mennesker

2. Labyrintsansen – balancesansen

Labyrintsansen registrerer hovedets bevægelser, acceleration og kroppens position i forhold til tyngdekraften. Nogle børn søger meget bevægelse for at få tydelige input fra denne sans, mens andre hurtigt bliver usikre eller overvældede af bevægelse.

Tegn kan være:

• Stort behov for at gynge, hoppe, trille eller snurre
• Udfordringer med balance og koordination
• Hyppige stillingsskift
• Svært ved at finde hvile i kroppen

3. Muskel- og ledsansen – den proprioceptive sans

Muskel- og ledsansen giver hjernen information om kroppens stilling, bevægelse og den kraft, barnet bruger. Nogle børn opsøger kraftige input fra muskler og led for tydeligere at kunne mærke kroppen.

Tegn kan være:

• Behov for at støde, hoppe, rulle, bide i ting eller spænde i kroppen
• Søgen efter fysisk tryk, klem eller tunge aktiviteter
• Brug af for meget eller for lidt kraft
• Udfordringer med kropskontrol og dosering af bevægelser

Adfærden alene fortæller ikke præcist, hvilke sanser der er på spil. Derfor er det vigtigt at se på barnets samlede mønster og reaktioner.

Primitive reflekser kan være en del af billedet

De primitive reflekser er automatiske bevægelsesmønstre, som er vigtige tidligt i barnets udvikling, og som normalt træder i baggrunden, efterhånden som den viljestyrede motorik udvikles.

Hos nogle børn kan tydelige primitive refleksreaktioner fortsat være til stede og gøre bestemte bevægelser, arbejdsstillinger eller skift mere krævende. Forskning peger på sammenhænge mellem vedvarende refleksreaktioner og visse motoriske og opmærksomhedsmæssige udfordringer. Det betyder dog ikke, at primitive reflekser alene forklarer barnets motoriske uro.

Eksempler på primitive reflekser, der kan være relevante at undersøge, er:

Moro-refleksen

Moro-refleksen er en tidlig forskrækkelsesreaktion. Hvis barnet reagerer meget kraftigt på uventede lyde, bevægelser, berøring eller skift, kan reguleringen omkring forskrækkelse og alarmberedskab være relevant at se nærmere på.

Tegn kan være:

• Barnet bliver let forskrækket
• Energien og humøret skifter hurtigt
• Barnet virker følelsesmæssigt påvirkeligt eller på vagt
• Små ændringer udløser store reaktioner

ATNR – asymmetrisk tonisk nakkerefleks

ATNR forbinder tidligt i livet hovedets drejning med bevægelser i arme og ben. Hvis barnet har svært ved at adskille hovedets bevægelse fra resten af kroppen, kan opgaver, der kræver hånd-øje-koordination og bevægelse på tværs af kroppen, blive mere krævende.

Tegn kan være:

• Uro og mange stillingsskift ved bordaktiviteter
• Udfordringer med skrivning og hånd-øje-koordination
• Barnet mister lettere koncentrationen, når hoved og hænder skal arbejde sammen
• Barnet drejer papiret eller hele kroppen under arbejdet

TLR – tonisk labyrintrefleks

TLR knytter hovedets position sammen med kroppens muskelspænding og kropsholdning. Hvis det kræver meget energi at holde kroppen stabil og oprejst, kan barnet bruge bevægelse til at holde sig vågent og aktivt.

Tegn kan være:

• Barnet synker sammen eller har svært ved at fastholde en stabil siddestilling
• Uro i kroppen, når barnet skal sidde i længere tid
• Behov for at bevæge sig for at holde sig vågent eller i gang
• Udfordringer med balance, kropsholdning eller muskelspænding

Hvordan hjælper man et barn med motorisk uro?

Det vigtigste er at forstå, at barnet ikke nødvendigvis er uartigt eller uopdragent. Barnet kan reagere ud fra kroppens og nervesystemets aktuelle muligheder.

Du kan begynde med at:

Se efter mønstre: Hvornår opstår uroen? Er det efter en lang dag, ved støj, under stillesiddende aktiviteter, ved skift eller bestemte krav?

Planlæg bevægelse: Giv barnet mulighed for bevægelse før og mellem aktiviteter, der kræver ro og koncentration.

Brug muskel- og ledsans: Aktiviteter som at skubbe, trække, bære, kravle eller arbejde mod modstand kan for nogle børn gøre kroppen tydeligere og skabe bedre forudsætninger for ro.

Reducer samtidige sanseindtryk: Dæmp unødig støj, skab en overskuelig arbejdsplads og giv én besked ad gangen.

Skab forudsigelighed: Forbered barnet på skift og fortæl tydeligt, hvor længe en aktivitet varer, og hvad der skal ske bagefter.

Se på de grundlæggende behov: Søvn, mad, pauser, trivsel og passende krav har stor betydning for barnets mulighed for at regulere sig.

Sansemotorisk træning kan for nogle børn bidrage til:

• Større kropsbevidsthed
• Bedre muligheder for arousalregulering
• Mere målrettet brug af sanseindtryk
• Arbejde med motoriske mønstre og primitive refleksreaktioner, når det er relevant
• Bedre forudsætninger for koncentration og trivsel

Et forløb hos Sansevejlederen.dk starter med en grundig sansemotorisk afklaring. Herefter får I et individuelt træningsprogram, der tager udgangspunkt i netop jeres barn og jeres hverdag.

Læs mere om mit sansemotoriske 3-månedersforløb her.

Husk: Uro er en besked fra kroppen

Når dit barn viser motorisk uro, er det ikke nødvendigvis for at irritere dig eller bryde regler. Uroen kan være kroppens måde at søge bevægelse, regulering, pauser eller hjælp på.

Når vi bliver nysgerrige på, hvad der ligger bag uroen, får vi et langt bedre udgangspunkt for at skabe ro, deltagelse og trivsel – både fysisk, følelsesmæssigt og socialt.

Skal jeg hjælpe dig og dit barn?

Kontakt mig i dag på mette@sansevejlederen.dk eller læs mere om sansemotoriske forløb her.