Søgning
Prisoversigt

Sansemotorisk vejledning og individuel rådgivning

Mette Nejland og en dreng leger med røde klodser på gulvet under et intensivt sansemotorisk forløb

Til familier, dagtilbud, skoler, specialinstitutioner og andre fagpersoner

Jeg tilbyder sansemotorisk vejledning til familier og fagpersoner, der ønsker konkrete råd og et fagligt blik på et barns sansemotoriske udfordringer.

Vejledningen kan foregå som et opfølgningsbesøg i min klinik i Horsens efter et afsluttet 3-månedersforløb eller som individuel rådgivning i de omgivelser, hvor barnet har sin hverdag.

Jeg tilbyder blandt andet vejledning i dagpleje, vuggestue, børnehave, skole og specialinstitution. Her tager vi udgangspunkt i det konkrete barn og de udfordringer, som familien eller de voksne omkring barnet oplever.

Hvem er vejledningen relevant for?

Sansemotorisk vejledning kan blandt andet være relevant for:

  • Familier, der ønsker et opfølgningsbesøg efter et afsluttet 3-månedersforløb.
  • Forældre, der har behov for individuel rådgivning.
  • Dagplejere, pædagoger, lærere og andre fagpersoner.
  • Dagtilbud, skoler og specialinstitutioner, der ønsker sparring omkring et konkret barn.
  • Fagpersoner, der ønsker større forståelse for barnets reaktioner og sansemotoriske behov.

Barnet behøver ikke have en diagnose. Vejledningen tager udgangspunkt i de udfordringer, der viser sig i barnets hverdag.

Hvad kan vejledningen handle om?

Vejledningen kan eksempelvis handle om:

  • Uro, koncentration og vedholdenhed.
  • Arousal og barnets evne til at regulere sig.
  • Kraftige reaktioner eller hurtig overbelastning.
  • Tøj, berøring og personlig pleje.
  • Balance, koordination og motorik.
  • Kropsfornemmelse og kropslig uro.
  • Søvn og evnen til at finde ro.
  • Aktive primitive reflekser.
  • Hvordan de voksne omkring barnet kan støtte det i hverdagen.

Hvis barnet har behov for en egentlig sansemotorisk afklaring og et individuelt program til hjemmetræning, kan et af mine 3-månedersforløb være et mere relevant valg.

Pris

925 kr. pr. time.

Er du i tvivl om, hvilken hjælp der passer bedst?

Inden du booker, er du velkommen til at kontakte mig for en gratis og uforpligtende telefonsamtale på cirka 15 minutter.

Her kan du kort fortælle om barnet og de udfordringer, I oplever. Derefter kan jeg give min umiddelbare vurdering af, om en individuel konsultation er relevant, eller om et andet af mine tilbud passer bedre.

Mette Nejland og en dreng leger med røde klodser på gulvet under et intensivt sansemotorisk forløb

Book en gratis og uforpligtende samtale

Book en gratis og uforpligtende samtale, hvor vi tager en snak om dine bekymringer, behov og muligheder. Sammen finder vi ud af, hvordan jeg bedst kan hjælpe.

Sansevejleder, Mette Nejland Frisk