Skolestart – en stor omvæltning for barnets nervesystem

Skolestart er en stor milepæl i et barns liv. For mange børn er det spændende at få skoletaske, møde nye klassekammerater og begynde på alt det, der hører skolelivet til.

Men overgangen fra børnehave til skole er også en betydelig omvæltning.

Pludselig skal barnet forholde sig til nye voksne, nye børn, andre regler, mere struktur, højere krav til opmærksomhed og længere perioder, hvor kroppen forventes at være i ro.

For nogle børn går overgangen forholdsvis let. Andre bruger enormt meget energi på at få skoledagen til at hænge sammen.

Barnet kan måske se ud til at klare sig fint i skolen, men falder fuldstændig sammen, når det kommer hjem.

Andre børn bliver urolige, trætte, vrede, ængstelige eller begynder at få problemer med søvn, koncentration eller lysten til at tage i skole.

Det kan være tegn på, at kravene lige nu overstiger barnets mulighed for at regulere sig.

I denne artikel ser vi nærmere på, hvorfor skolestart kan være så krævende for barnets nervesystem, og hvilken betydning sanser, arousal, motorik og primitive reflekser kan have for barnets mulighed for at finde sig til rette i den nye hverdag.

Fra børnehave til skole – langt mere end en ny bygning

Overgangen fra børnehave til skole indebærer langt mere end nye lokaler og nye voksne.

Hele hverdagen ændrer karakter.

I børnehaven har mange børn været vant til forholdsvis stor mulighed for:

• fri bevægelse
• leg
• variation mellem aktiviteter
• selv at vælge position
• at gå til og fra aktiviteter
• fysisk udfoldelse
• fleksible pauser

I skolen møder barnet ofte andre krav.

Barnet skal blandt andet kunne:

• sidde på en stol i længere perioder
• lytte til fælles beskeder
• vente på tur
• udsætte egne behov
• følge instruktioner
• skifte mellem forskellige aktiviteter
• holde styr på materialer
• orientere sig socialt i en ny gruppe
• koncentrere sig trods støj og bevægelse omkring sig
• håndtere mange sanseindtryk på én gang

Det kræver meget af både barnets kognitive, sociale, motoriske og sansemæssige system.

For nogle børn er dette en naturlig næste udviklingsfase.

For andre bliver forskellen mellem børnehave og skole meget stor.

Når barnet holder sammen på sig selv hele skoledagen

Et barn kan sagtens have en tilsyneladende god skoledag og samtidig være meget belastet.

Det er vigtigt at huske.

Nogle børn bruger næsten al deres energi på at holde sammen på sig selv i skolen.

De følger reglerne.

De sidder på stolen.

De forsøger at koncentrere sig.

De reagerer måske ikke nævneværdigt i klassen.

Men når de kommer hjem til de mennesker og omgivelser, hvor de føler sig trygge, slipper kontrollen.

Så kan forældrene opleve et barn, der:

• bliver vredt over meget små ting
• græder
• råber
• søger konflikt
• ikke kan overskue spørgsmål
• ikke vil have tøj på
• har brug for voldsom bevægelse
• trækker sig
• bliver ekstremt træt
• ikke kan finde ro

Det betyder ikke nødvendigvis, at barnet har haft en dårlig skoledag.

Det kan betyde, at barnet har brugt meget store ressourcer på at fungere i den.

Hvad er arousal?

Arousal beskriver nervesystemets aktiveringsniveau.

Vi har brug for et passende niveau af aktivering for at kunne være vågne, opmærksomme, lære og reagere på omgivelserne.

Arousal er ikke enten godt eller dårligt.

Det skal kunne reguleres.

Når vi skal løbe, lege eller reagere hurtigt, har vi brug for et højere aktiveringsniveau.

Når vi skal sidde og lytte, læse eller falde i søvn, har vi brug for at kunne sænke det igen.

Det vigtige er derfor ikke at have et lavt arousalniveau, men at kunne bevæge sig fleksibelt mellem forskellige niveauer alt efter situationen.

Når arousal bliver for høj efter skolestart

For nogle børn kræver skoledagen så meget opmærksomhed, regulering og tilpasning, at nervesystemet gennem længere tid befinder sig i en høj aktivering.

Barnet kan blandt andet virke:

• rastløst
• irritabelt
• impulsivt
• hurtigt frustreret
• meget følsomt over for lyde
• fysisk uroligt
• voldsomt i sine reaktioner
• svært at få til at falde ned igen efter belastning

Nogle børn får også sværere ved at falde i søvn, selvom de tydeligvis er trætte.

Kroppen er udmattet, men nervesystemet er stadig aktiveret.

Når barnet i stedet lukker ned

Ikke alle belastede børn bliver urolige.

Et barn kan også reagere ved at blive mere passivt eller trække sig.

Det kan eksempelvis virke:

• meget træt
• fraværende
• dagdrømmende
• langsomt
• stille
• svært at motivere
• uinteresseret
• som om det ikke hører efter

Her kan barnet let blive opfattet som ukoncentreret eller uengageret.

Men også denne adfærd kan være værd at betragte gennem et reguleringsperspektiv.

Tegn på at skolestarten belaster barnet

Det er normalt, at børn er mere trætte i begyndelsen af skoleåret.

Der sker meget nyt.

Men hvis reaktionerne er meget kraftige eller fortsætter over længere tid, kan det være relevant at se nærmere på barnets samlede belastning.

Tegn kan blandt andet være:

• udtalt træthed efter skole
• flere vredesudbrud
• hyppigere gråd
• meget lav frustrationstærskel
• øget uro
• søvnproblemer
• modvilje mod at tage i skole
• mavepine eller hovedpine
• stort behov for at være alene
• øget behov for bevægelse
• øget behov for fysisk nærhed
• svært ved at koncentrere sig
• større følsomhed over for lyd, berøring eller tøj
• markant mindre overskud til søskende og familie
• vanskeligheder med at komme i gang med almindelige ting derhjemme

Et enkelt tegn fortæller ikke i sig selv, hvad årsagen er.

Det er mønstret over tid og barnets samlede trivsel, man bør være opmærksom på.

Skolen stiller store krav til sanseintegration

En almindelig skoledag er fyldt med sanseindtryk.

Forestil dig et klasselokale.

Der er mange stemmer.

Stole bliver skubbet frem og tilbage.

Nogen taber en blyant.

Der er lyde fra gangen.

En klassekammerat bevæger benene under bordet.

Der hænger ting på væggene.

Lyset kan være skarpt.

Barnets tøj mærkes mod huden.

Samtidig skal barnet lytte til læreren, sidde på stolen, finde den rigtige bog, huske beskeden og udføre en opgave.

Hjernen skal hele tiden prioritere.

Hvad er vigtigt?

Hvad kan ignoreres?

Hvilken information skal kroppen reagere på?

Denne sortering og organisering af sanseindtryk er en del af det, vi kalder sanseintegration.

Når sanseindtryk fylder for meget

Nogle børn registrerer bestemte sanseindtryk meget kraftigt.

Lyde, som andre næsten ikke lægger mærke til, kan fylde enormt.

En stol, der skraber hen over gulvet, kan føles voldsom.

Berøring fra sidemanden kan være svær at ignorere.

Tøjet kan irritere.

Bevægelser rundt omkring i lokalet kan hele tiden trække barnets opmærksomhed væk.

Hvis barnet samtidig bruger kræfter på at forstå opgaven og de sociale regler, kan belastningen hurtigt blive stor.

Her kan den adfærd, vi ser, være barnets reaktion på en meget krævende situation.

De tre grundlæggende sanser i skolelivet

I sansemotorisk arbejde er især den taktile sans, labyrintsansen og muskel- og ledsansen interessante.

Den taktile sans

Den taktile sans registrerer blandt andet berøring og tryk gennem huden.

I skolen skal barnet kunne håndtere mange former for fysisk kontakt.

Man sidder tæt.

Andre børn går forbi.

Man står i kø.

Man kan blive puffet.

Tøjet sidder på kroppen hele dagen.

For et barn, der er meget følsomt over for berøring, kan disse tilsyneladende små påvirkninger tilsammen blive belastende.

Labyrintsansen

Labyrintsansen – eller den vestibulære sans – registrerer hovedets bevægelser og kroppens forhold til tyngdekraften.

Den spiller blandt andet en rolle for balance, stabilitet, kropskontrol og blikstabilitet.

Selvom skolen ofte forbindes med stillesiddende arbejde, stiller det faktisk store motoriske krav at kunne sidde stabilt og bruge hoved, øjne og hænder præcist samtidig.

Muskel- og ledsansen

Muskel- og ledsansen, også kaldet den proprioceptive sans, giver information om kroppens stilling og bevægelse.

Den hjælper os blandt andet med at dosere kraft, mærke kroppen og udføre bevægelser uden konstant at skulle kigge på kroppen.

Nogle børn søger meget proprioceptivt input og får det gennem eksempelvis:

• hop
• løb
• klatring
• skub
• træk
• tunge aktiviteter
• tumleleg

Hvis barnets mulighed for disse aktiviteter reduceres markant ved skolestart, kan forskellen mellem børnehave og skole opleves stor.

Hvorfor kan det være svært at sidde stille?

At sidde stille ser enkelt ud.

Men det er faktisk en avanceret motorisk opgave.

Barnet skal blandt andet:

• stabilisere bækken og ryg
• holde hovedet oprejst
• bevare balancen
• koordinere øjenbevægelser
• bruge hænderne uafhængigt
• filtrere sanseindtryk
• fastholde opmærksomheden

Et barn, der hele tiden skifter stilling, ligger ind over bordet, vipper på stolen eller rejser sig, gør det derfor ikke nødvendigvis af manglende vilje.

Kroppen kan ganske enkelt have brug for bevægelse for at kunne opretholde den nødvendige regulering og stabilitet.

Primitive reflekser og skolestart

I mit arbejde med sansemotorik undersøger jeg også de primitive reflekser.

Primitive reflekser er automatiske bevægelsesmønstre, som er en naturlig del af barnets tidlige udvikling.

De spiller forskellige roller i spædbarnets første udviklingstrin og ændrer sig normalt i takt med, at barnet udvikler større frivillig kontrol over kroppen.

I min sansemotoriske tilgang kan det være relevant at undersøge, om bestemte refleksmønstre fortsat fylder meget hos et større barn, særligt hvis barnet samtidig har motoriske eller reguleringsmæssige udfordringer.

Moro-refleksen

Moro-refleksen er en tidlig refleksreaktion på blandt andet pludselige ændringer og stimuli.

I en sansemotorisk vurdering kan jeg blandt andet være opmærksom på Moro-relaterede reaktionsmønstre hos børn, der reagerer kraftigt på:

• pludselige lyde
• uventede bevægelser
• skift
• overraskelser
• mange samtidige stimuli

Et skolemiljø indeholder netop mange uforudsigelige sanseindtryk.

ATNR

ATNR står for asymmetrisk tonisk nakkerefleks.

Refleksen er knyttet til sammenhængen mellem hovedets drejning og bevægelser i arme og ben tidligt i livet.

I min tilgang kan ATNR være relevant at undersøge hos børn, der blandt andet kæmper med:

• krydsning af kroppens midtlinje
• koordination
• håndskrift
• øje-hånd-koordination
• stabil arbejdsstilling ved et bord

Galant-refleksen

Galant-refleksen udløses tidligt i livet ved stimulation langs ryggen.

Ved sansemotorisk vurdering kan den være et af flere områder, jeg ser nærmere på hos et barn, der eksempelvis er meget uroligt omkring siddestilling eller reagerer tydeligt på stimulation omkring ryggen og taljen.

De primitive reflekser bør dog ikke stå alene som forklaring på barnets vanskeligheder.

Jeg ser altid på barnets samlede sansemotoriske profil.

Ikke alle børn har det svært med skolestart

Det er vigtigt ikke at gøre skolestart til et problem i sig selv.

Mange børn trives rigtig godt med overgangen.

For nogle er den tydelige struktur faktisk lettere at navigere i end børnehavens mere flydende rammer.

De kan lide:

• faste pladser
• tydelige regler
• genkendelige rutiner
• konkrete opgaver
• klare begyndelser og afslutninger

Børn er forskellige.

Derfor handler skoleparathed heller ikke kun om alder eller faglige færdigheder.

Det handler også om barnets mulighed for at regulere sig, håndtere sanseindtryk, bevæge sig hensigtsmæssigt og navigere i de krav, en skolehverdag stiller.

Hvad kan forældre gøre efter skolestart?

Hvis barnet virker meget belastet efter skole, behøver løsningen ikke være at træne mere eller stille flere krav.

Ofte er det relevant først at kigge på barnets samlede hverdag.

Hvad kan skolen gøre?

Skolen og SFO’en spiller naturligvis også en vigtig rolle.

Små ændringer kan for nogle børn gøre en stor forskel.

Det kan eksempelvis være:

• mulighed for korte bevægelsespauser
• tydelige rutiner
• visuel støtte
• forberedelse på skift
• en roligere arbejdsplads
• mulighed for korte pauser fra støj
• variation i arbejdsstilling
• opmærksomhed på, hvornår barnet fungerer bedst

Det handler ikke om at fjerne alle krav.

Det handler om at skabe betingelser, hvor barnet har mulighed for at lykkes med dem.

Hvornår bør man reagere?

Det er normalt, at skolestart kræver tilvænning.

Men hvis barnet gennem længere tid bliver mere og mere belastet, er det værd at være nysgerrig.

Særligt hvis barnet:

• ikke restituerer mellem skoledagene
• får markant dårligere søvn
• mister lysten til skole
• udvikler tiltagende uro eller angst
• får flere og kraftigere sammenbrud
• ikke længere kan overskue aktiviteter, det tidligere kunne
• bliver tydeligt mere følsomt over for sanseindtryk
• har store motoriske eller koncentrationsmæssige udfordringer

Her kan næste skridt være at tale med skolen og undersøge, hvad der belaster barnet.

Hvis der samtidig er tydelige sansemotoriske udfordringer, kan en sansemotorisk vurdering være relevant som en del af det samlede billede.

Sansemotorisk træning ved udfordringer efter skolestart

Sansemotorisk træning bør altid tage udgangspunkt i det konkrete barn.

Det er ikke nok at konstatere, at barnet er uroligt eller har svært ved at koncentrere sig.

Det interessante er, hvad der ligger bag.

I et sansemotorisk forløb ser jeg blandt andet på:

• barnets taktile sans
• labyrintsansen
• muskel- og ledsansen
• motoriske færdigheder
• balance og kropskontrol
• arousal og regulering
• primitive reflekser
• de situationer, hvor barnet bliver særligt udfordret

På den baggrund kan træningen tilpasses barnet og familiens konkrete hverdag.

Barnet skal ikke bare lære at tage sig sammen

Når et barn får svært ved skolestarten, bliver fokus let rettet mod det, barnet ikke gør.

Det sidder ikke stille.

Det koncentrerer sig ikke.

Det bliver for hurtigt vredt.

Det reagerer for voldsomt.

Men adfærd er kun den synlige del.

Bag adfærden findes et barn, der forsøger at navigere i de krav, omgivelserne stiller.

Derfor kan et andet spørgsmål være mere interessant:

Hvad kræver denne situation af barnets nervesystem – og har barnet lige nu de nødvendige forudsætninger for at kunne honorere det?

Når vi undersøger barnet ud fra det perspektiv, bliver det muligt at arbejde med både omgivelserne og barnets forudsætninger i stedet for kun at forsøge at korrigere den synlige adfærd.

En god skolestart handler også om nervesystemet

Skolestart er ikke kun et spørgsmål om at kunne skrive sit navn, tælle eller række hånden op.

Barnet skal kunne fungere i en kompleks hverdag med mange mennesker, sanseindtryk, regler, overgange og krav.

Det stiller store krav til barnets evne til at regulere sig.

For nogle børn sker tilpasningen hurtigt.

Andre har brug for længere tid og mere støtte.

Hvis vi er opmærksomme på både sanser, motorik, arousal og barnets samlede belastning, bliver det lettere at forstå, hvorfor et barn reagerer, som det gør.

Og dermed bliver det også lettere at give barnet den støtte, det faktisk har brug for.

Har dit barn fået det svært efter skolestart?

Hvis dit barn efter skolestart er blevet markant mere uroligt, træt, følsomt, følelsesmæssigt påvirket eller har svært ved at koncentrere sig, kan det være relevant at undersøge det sansemotoriske fundament.

I mine sansemotoriske forløb ser jeg blandt andet på barnets sanser, motorik, arousal og primitive reflekser og tager udgangspunkt i netop de udfordringer, barnet og familien oplever i hverdagen.

Kontakt mig i dag på mette@sansevejlederen.dk eller læs mere om et sansemotorisk forløb her.