Overgangen fra børnehave til skole og dens påvirkning på sanser, arousal og reflekser

Når børn starter i skole, er det en milepæl, vi ofte fejrer med stolthed og forventning. For nogle børn er skolestarten en spændende begivenhed – de trives i den nye struktur, suger læring til sig og går glade hjem. For andre børn er det en voldsom overgang, der sætter hele nervesystemet under pres.

Men hvorfor er det sådan? Og hvordan påvirker skolestarten egentlig barnets sanser, arousalniveau og refleksintegration?


Et nyt miljø med nye krav

Overgangen fra børnehave til skole indebærer langt mere end at lære at læse og regne. Barnet skal tilpasse sig en ny dagsrytme, nye voksne, nye børn og helt nye sociale og kognitive krav. Hvor der i børnehaven er plads til fri leg, bevægelse og sansning, stiller skolen ofte krav om at sidde stille, lytte, vente og udføre opgaver i en bestemt rækkefølge og tempo.


For mange børn kræver det en kæmpe mængde energi at navigere i disse nye forventninger. De skal hele tiden afkode regler og rutiner – både de udtalte og de uskrevne sociale normer. Det er ikke bare en mental opgave – det er en sansemæssig og neurologisk opgave, som nogle børn er mere klar til end andre.


Arousal: Når nervesystemet er i alarmberedskab

Arousal er et udtryk for, hvor aktivt nervesystemet er. Et passende arousalniveau gør os opmærksomme, fokuserede og i stand til at lære. Men hvis arousalniveauet bliver for højt (hyperarousal) eller for lavt (hypoarousal), kan barnet få svært ved at regulere sig selv og fungere i hverdagen.


Mange børn, der starter i skole, ender i hyperarousal – deres nervesystem er konstant i alarmberedskab, fordi de hele tiden forsøger at holde styr på alt det nye. De kan virke urolige, overstimulerede, eksplosive eller let frustrerede. Andre børn går i den modsatte grøft og lukker nærmest ned (hypoarousal) – de bliver stille, trætte, passive eller dagdrømmende.


Tegn på ubalanceret arousal efter skolestart:

  • Træthed efter skole, som ikke lader sig hvile væk
  • Øget irritabilitet, vredesudbrud eller gråd
  • Søvnforstyrrelser
  • Tilbagetrækning eller manglende lyst til at tage i skole
  • Øget behov for fysisk kontakt eller sansemæssig stimulation (f.eks. hoppe, svinge, tygge)
  • Manglende fokus og indlæringsvanskeligheder


Sanserne bombarderes

Et skolemijø stiller store krav til barnets sanseintegration – altså evnen til at sortere og bearbejde sanseindtryk fra kroppen og omgivelserne.


Forestil dig en skoleklasse med mange børn, stemmer, bevægelser, skarpt lys, uro i lokalet, larm fra gangen og måske en uforudsigelig lærer eller skiftende aktiviteter. Hvis barnet har svært ved at bearbejde sanseindtryk, kan det føre til overbelastning. Sansemæssig overstimulering ses ofte hos børn med et umodent nervesystem, herunder børn med udfordringer i de primitive reflekser.


De primitive reflekser – fundamentet under skolestarten

Primitive reflekser er medfødte bevægemønstre, der hjælper barnet med at overleve og udvikle sig i de første leveår. Disse reflekser skal hæmmes (integreres) gradvist i takt med barnets motoriske og neurologiske udvikling. Hvis nogle af disse reflekser stadig er aktive ved skolestart, kan de skabe uro i kroppen og forstyrre barnets evne til at sidde stille, fokusere og føle sig tryg.


Eksempler:

  • Moro-refleksen: Hvis denne refleks stadig er aktiv, kan barnet være ekstra følsomt overfor høje lyde, pludselige bevægelser og uforudsigelige situationer – alt sammen hyppige elementer i en skolehverdag.
  • ATNR (asymmetrisk tonisk nakkerefleks): En aktiv ATNR kan gøre det svært at krydse midtlinjen og kontrollere armene, hvilket giver udfordringer ved skrivning og siddeposition.
  • Galant-refleksen: Kan føre til uro i kroppen, især ved berøring af ryggen, og give problemer med at sidde stille på en stol i længere tid.


Nogle børn stortrives i strukturen

Det er vigtigt at understrege, at ikke alle børn kæmper med skolestarten. Nogle børn stortrives med faste rutiner, tydelige rammer og forudsigelighed. De nyder læringssituationen og tilpasser sig hurtigt. Disse børn har ofte et velfungerende sansesystem og god refleksintegration – deres nervesystem kan bedre regulere sig og tilpasse sig den nye hverdag.


Det betyder ikke, at der er noget galt med de børn, der har det sværere. Det betyder bare, at deres nervesystem har brug for mere tid, støtte og måske sansemotorisk træning for at lande trygt i det nye miljø.


Hvordan kan vi støtte børn i overgangen?

Både forældre, pædagoger og lærere spiller en vigtig rolle i at støtte barnet gennem skolestarten. Her er nogle konkrete råd:


1. Forudsigelighed og struktur

Skab trygge rammer, faste rutiner og gentagelser i hverdagen. Fortæl barnet, hvad der skal ske – og hvornår.


2. Sansepauser og bevægelse

Giv plads til pauser, hvor barnet må bevæge sig, trække sig tilbage eller få sansemæssig ro. Det kan være at gynge, hoppe, få tryk på led og muskler eller tygge tyggegummi.


3. Ro derhjemme

Minimer krav og planlagte aktiviteter efter skole i de første uger eller måneder. Lad barnet få restitutionstid.


4. Vær opmærksom på kropssprog

Se efter signaler på overstimulering eller arousal-ubalancer, så du kan gribe ind i tide.


5. Sansemotorisk træning og refleksintegration

For børn der kæmper mere end forventet, kan sansemotoriske forløb være en stor hjælp. Træning, der målrettet arbejder med sanser, arousalregulering og umodne reflekser, kan gøre en verden til forskel og hjælpe barnet til at finde ro, fokus og trivsel i den nye hverdag.


Afsluttende tanker

Skolestarten er en stor overgang, som sætter hele barnets system på arbejde – både følelsesmæssigt, socialt og neurologisk. Når vi forstår, hvordan nervesystemet reagerer, og hvordan vi kan støtte barnet ud fra dets sansemæssige og refleksmæssige udvikling, giver vi barnet de bedste betingelser for en god og tryg start på skolelivet.


Læs mere om det sansemotoriske forløb som jeg tilbyder her.

Kontakt mig allerede i dag for hjælp til dit barn.