Sansestimuli hos børn

Hvorfor sanseindtryk er vigtige for udvikling og trivsel

Sansestimuli er en helt naturlig del af barnets hverdag. Hver gang barnet bevæger sig, bliver rørt, hører en lyd, mærker underlaget under fødderne eller bruger kroppen aktivt, modtager hjernen information fra sanserne.

Disse sanseindtryk hjælper barnet med at forstå både sin egen krop og omgivelserne.

For de fleste børn foregår denne bearbejdning automatisk. Hjernen registrerer sanseindtrykkene, sorterer dem og bruger dem til at tilpasse barnets bevægelser, opmærksomhed og reaktioner.

Hos nogle børn fungerer denne proces mindre hensigtsmæssigt. Barnet kan eksempelvis reagere meget kraftigt på bestemte sanseindtryk, have svært ved at registrere dem eller søge mere stimulation end andre børn.

Det kan blandt andet komme til udtryk som uro, følsomhed over for tøj eller lyde, stort bevægelsesbehov, motorisk usikkerhed eller vanskeligheder med at finde ro.

Derfor handler god sansestimulering ikke nødvendigvis om at give barnet flere sanseindtryk.

Det handler om at forstå, hvilke sanseindtryk barnet har brug for, hvordan barnet reagerer på dem, og hvordan stimulationen doseres.

Hvad er sansestimuli?

Sansestimuli er de informationer, kroppens sanser sender til hjernen.

Vi modtager konstant sanseinformation.

Det kan eksempelvis være:

• lyden af mennesker omkring os
• lys og bevægelse i synsfeltet
• tøjet mod huden
• føddernes kontakt med gulvet
• bevægelse af hoved og krop
• spænding i muskler og led
• lugte og smage
• temperatur
• berøring fra andre mennesker

Hjernen skal hele tiden registrere og bearbejde disse informationer.

Nogle sansestimuli kræver vores opmærksomhed, mens andre helst skal kunne træde i baggrunden.

Hvis barnet eksempelvis sidder i et klasselokale, skal det gerne kunne koncentrere sig om lærerens stemme uden samtidig at blive overvældet af stolen mod kroppen, lyde på gangen, klassekammeraternes bevægelser og tøjet mod huden.

Det er derfor ikke kun selve sanseindtrykket, der er interessant.

Det afgørende er, hvordan barnets nervesystem registrerer og bearbejder det.

Vi har flere sanser end de fem klassiske

De fleste kender synssansen, høresansen, lugtesansen, smagssansen og følesansen.

I sansemotorisk arbejde har vi desuden særligt fokus på nogle af de sanser, der giver hjernen information om kroppen og dens bevægelse.

Tre af de mest grundlæggende er:

• den taktile sans
• labyrintsansen
• muskel- og ledsansen

De arbejder tæt sammen og bidrager blandt andet til kropsbevidsthed, balance, motorik og regulering.

Den taktile sans – berøring og information fra huden

Den taktile sans registrerer sanseindtryk gennem huden.

Det omfatter blandt andet:

• berøring
• tryk
• temperatur
• smerte
• vibration
• forskellige strukturer og overflader

Den taktile sans hjælper barnet med at registrere, hvad der sker på kroppens overflade, og er samtidig vigtig for barnets kropsbevidsthed.

Taktile sanseindtryk findes overalt i hverdagen.

Det kan være:

• tøj på kroppen
• strømper på fødderne
• græs under bare fødder
• vand på huden
• sand mellem fingrene
• et kram
• massage
• hårvask
• fysisk leg med andre børn

For nogle børn registreres disse sanseindtryk meget kraftigt.

De kan eksempelvis reagere på mærker i tøjet, bestemte materialer, hårvask eller let berøring.

Andre børn søger meget berøring og fysisk kontakt.

Labyrintsansen – bevægelse og balance

Labyrintsansen kaldes også den vestibulære sans.

Sanseorganet sidder i det indre øre og registrerer hovedets bevægelse samt kroppens forhold til tyngdekraften.

Den giver blandt andet information om:

• retning
• fart
• acceleration
• rotation
• balance
• kroppens position

Labyrintsansen aktiveres blandt andet, når barnet:

• gynger
• løber
• hopper
• drejer rundt
• klatrer
• laver kolbøtter
• cykler
• bevæger hovedet

Nogle børn elsker store mængder bevægelse og virker næsten umættelige.

Andre bliver hurtigt usikre, svimle eller utilpasse ved bevægelse.

Derfor er det vigtigt ikke bare at antage, at mere vestibulær stimulation altid er bedre.

Barnets reaktion skal være vejledende.

Muskel- og ledsansen – information fra kroppen

Muskel- og ledsansen kaldes også den proprioceptive sans.

Den giver hjernen information fra muskler, led og sener og hjælper os med at vide, hvor kroppen befinder sig, uden at vi behøver kigge på den.

Den aktiveres blandt andet gennem:

• modstand
• skub
• træk
• løft
• hop
• klatring
• muskelarbejde

Den proprioceptive sans har betydning for blandt andet:

• kropsbevidsthed
• koordinering
• kraftdosering
• bevægelsesplanlægning
• stabilitet

Et barn, der har svært ved at anvende denne information hensigtsmæssigt, kan eksempelvis have vanskeligt ved at dosere sin kraft.

Barnet kan trykke meget hårdt med blyanten, støde ind i andre eller virke voldsomt i sin leg.

Hvorfor er sansestimuli vigtige for børn?

Barnets hjerne udvikler sig gennem erfaring.

Når barnet kravler, løber, klatrer, tumler, mærker forskellige overflader og bruger sin krop, modtager hjernen hele tiden information, som bidrager til barnets forståelse af kroppen og verden.

Sansestimuli er derfor tæt forbundet med barnets:

Kropsbevidsthed

Barnet skal kunne registrere sin egen krop for at kunne bruge den hensigtsmæssigt.

Motoriske udvikling

Bevægelse kræver løbende information fra blandt andet balanceorgan, muskler, led, hud og syn.

Regulering af arousal

Sanseindtryk kan påvirke barnets aktiveringsniveau.

Nogle typer input kan hjælpe barnet med at blive mere vågent og aktivt, mens andre i bestemte situationer kan bidrage til mere ro.

Opmærksomhed

Hvis hjernen bruger mange ressourcer på at håndtere sanseindtryk, kan der være færre ressourcer tilbage til eksempelvis læring og koncentration.

Deltagelse i hverdagen

Barnet skal kunne håndtere mange forskellige sanseindtryk for at deltage i eksempelvis leg, måltider, skole, institution, fritidsaktiviteter og sociale sammenhænge.

Mere sansestimulering er ikke nødvendigvis bedre

Her er en vigtig pointe.

Når et barn har sansemotoriske udfordringer, kan det være fristende blot at tilføre mere stimulation.

Men det er ikke altid hensigtsmæssigt.

Et barn, der allerede er meget højt aktiveret, kan blive yderligere belastet af kraftig eller langvarig stimulation.

Et andet barn kan derimod have brug for tydelige kropslige input for at kunne registrere sig selv og blive mere organiseret.

Derfor bør man ikke spørge:

“Hvordan giver jeg mit barn mest mulig sansestimulering?”

Det mere relevante spørgsmål er:

“Hvilken type sanseindtryk hjælper netop dette barn – og hvor meget?”

Når barnet reagerer kraftigt på sansestimuli

Nogle børn reagerer mere følsomt på bestemte sanseindtryk end andre.

Det omtales ofte som hypersensitivitet eller overresponsivitet.

Det kan eksempelvis ses ved, at barnet:

• holder sig for ørerne ved bestemte lyde
• bliver meget påvirket af baggrundsstøj
• ikke bryder sig om bestemte typer tøj
• reagerer på sømme og mærker
• undgår at blive rørt
• ikke bryder sig om hårvask
• undgår bestemte bevægelser
• bliver hurtigt overvældet i store grupper
• reagerer kraftigt på lugte eller smage

Et barn kan sagtens være følsomt inden for én sans og samtidig søge stimulation gennem en anden.

Sanseprofiler er sjældent helt enkle.

Når barnet søger mange sanseindtryk

Andre børn ser ud til at have brug for meget tydelige eller hyppige sanseinput.

Barnet kan eksempelvis:

• bevæge sig næsten konstant
• hoppe meget
• klatre på alt
• tumle voldsomt
• søge kraftig fysisk kontakt
• tygge på ting
• tale højt
• støde ind i møbler eller mennesker
• søge fart og rotation
• have svært ved at sidde stille

Det beskrives nogle gange som hyposensitivitet, men barnets reaktioner bør vurderes mere nuanceret end alene ud fra denne betegnelse.

Et stort bevægelsesbehov kan have forskellige årsager.

Derfor bør man se på det samlede barn frem for kun at reagere på én bestemt adfærd.

Sansestimuli og arousal

Sansestimuli påvirker barnets nervesystem.

Nogle børn bliver hurtigt meget højt aktiverede.

De kan eksempelvis:

• blive mere urolige
• tale højere
• reagere kraftigere følelsesmæssigt
• få svært ved at koncentrere sig
• få svært ved at falde til ro

Andre børn kan virke meget lavt aktiverede.

De kan eksempelvis:

• blive trætte
• virke passive
• dagdrømme
• have svært ved at komme i gang
• søge meget kraftig stimulation for at vågne op

Sansestimulering bør derfor altid ses i sammenhæng med barnets arousalniveau.

Hvordan kan man give børn gode sanseerfaringer?

For børn uden særlige udfordringer behøver sansestimulering ikke være avanceret.

En almindelig, varieret barndom giver masser af værdifulde sanseerfaringer.

Det kan eksempelvis være:

• lege på legeplads
• gå i skoven
• klatre i træer
• løbe
• hoppe
• gynge
• cykle
• tumle
• grave i sand
• lege med vand
• gå barfodet på forskellige underlag
• hjælpe med praktiske opgaver
• bære og skubbe ting
• bage og lave mad
• tegne og bygge
• blive krammet og rørt

Variation er væsentlig.

Barnet skal møde mange forskellige typer sanseindtryk og gradvist lære at håndtere dem.

Massage som taktil stimulation

Massage kan være én måde at give tydelige taktile input på.

Jeg bruger massage i mit sansemotoriske arbejde, fordi berøring gennem hænderne kan varieres meget.

Trykket kan ændres.

Tempoet kan ændres.

Retningen kan ændres.

Barnets reaktion kan mærkes og observeres undervejs.

Samtidig rummer menneskelig berøring en relationel dimension, som ikke kan adskilles fra selve sanseoplevelsen.

Massage skal dog altid tilpasses barnet.

Nogle børn nyder berøring med det samme, mens andre har brug for langsom tilvænning.

Bevægelse som sansestimuli

Bevægelse giver især stimulation til labyrintsansen.

Men forskellige bevægelser påvirker barnet forskelligt.

Der er stor forskel på:

• langsom gyngen
• hurtig gyngen
• rotation
• hop
• rulning
• kolbøtter
• løb

Nogle børn bliver mere organiserede efter bestemte typer bevægelse.

Andre bliver mere urolige.

Derfor bør vestibulære aktiviteter ikke gives efter en standardopskrift.

Proprioceptiv stimulation gennem muskelarbejde

Aktiviteter med modstand og muskelarbejde giver tydelige input til muskel- og ledsansen.

Det kan eksempelvis være:

• skubbe
• trække
• bære
• klatre
• kravle
• hoppe
• hænge
• flytte ting
• grave
• cykle

Den slags aktiviteter findes naturligt i mange former for leg.

For nogle børn kan målrettede proprioceptive aktiviteter desuden bruges som en del af et individuelt sansemotorisk program.

Sansestimuli i institution og skole

Institutioner og skoler er fyldt med sanseindtryk.

Der er:

• mange stemmer
• bevægelse
• fysisk kontakt
• lys
• lugte
• skift
• forskellige rum
• forventninger om at sidde stille
• sociale krav

For nogle børn er dette uproblematisk.

Andre bruger meget store mængder energi på blot at være i miljøet.

Her kan det være relevant at undersøge, om barnet har brug for:

• mere bevægelse
• mulighed for kortere pauser
• færre samtidige sanseindtryk
• mere forudsigelighed
• en roligere arbejdsplads
• støtte til overgange
• mulighed for at bruge kroppen

Det handler ikke om at fjerne alle sanseindtryk.

Barnet skal kunne leve i en verden fyldt med dem.

Men belastningen kan nogle gange tilpasses, mens barnets forudsætninger samtidig styrkes.

Sansestimuli og primitive reflekser

I mit arbejde ser jeg også på de primitive reflekser.

Primitive reflekser er automatiske bevægelsesmønstre, som spiller en rolle tidligt i barnets udvikling.

Hos større børn kan jeg i en sansemotorisk vurdering blandt andet undersøge refleksmønstre sammen med sanser, motorik, kropskontrol og arousal.

Det gør jeg, fordi barnets udfordringer sjældent kan forstås ud fra én enkelt sans eller ét enkelt symptom.

Jeg ser derfor på det samlede sansemotoriske fundament.

Sansestimuli hos børn med autisme og ADHD

Sansemæssige forskelle ses ofte hos børn med eksempelvis autisme og ADHD.

Et barn kan blandt andet:

• være meget lydfølsomt
• have særlige udfordringer med berøring
• søge meget bevægelse
• have vanskeligt ved at registrere kroppens signaler
• blive hurtigt overbelastet i miljøer med mange stimuli

Det er vigtigt, at sansestimulering ikke fremstilles som en behandling, der fjerner en diagnose.

I stedet kan arbejdet med barnets konkrete sansemotoriske udfordringer være en del af en samlet støtte til barnets funktion, deltagelse og trivsel.

Hvornår kan det være relevant at søge hjælp?

Børn er forskellige, og enkelte særlige præferencer er ikke i sig selv et problem.

Det bliver mere relevant at undersøge barnets sansebearbejdning, når udfordringerne påvirker hverdagen markant.

Det kan eksempelvis være, hvis barnet:

• næsten ikke kan have bestemte typer tøj på
• reagerer kraftigt på almindelig berøring
• bliver meget overbelastet af lyd
• har et ekstremt bevægelsesbehov
• undgår almindelige bevægelsesaktiviteter
• har svært ved at mærke sin egen krop
• bliver hurtigt udmattet
• har vedvarende motoriske udfordringer
• har svært ved at regulere sig efter almindelige hverdagskrav

Her kan en faglig vurdering hjælpe med at afdække, hvad barnet reagerer på, og hvad der kan være relevant at arbejde videre med.

Sansemotorisk træning skal være individuel

Der findes ikke ét bestemt sæt sansestimuli, som passer til alle børn.

Det, der hjælper ét barn, kan være for voldsomt eller helt forkert for et andet.

Derfor tager jeg i mine sansemotoriske forløb udgangspunkt i det enkelte barns reaktioner og udfordringer.

Jeg ser blandt andet på:

• den taktile sans
• labyrintsansen
• muskel- og ledsansen
• motorik
• kropsbevidsthed
• balance
• arousal
• primitive reflekser
• barnets konkrete udfordringer i hverdagen

På den baggrund kan træningen tilpasses barnet.

Sansestimuli handler om kvalitet – ikke bare mængde

Børn har brug for sanseindtryk.

De har brug for at bevæge sig, mærke kroppen, udforske omgivelserne og få mange forskellige erfaringer gennem sanserne.

Men når et barn har sansemotoriske udfordringer, er løsningen ikke nødvendigvis bare flere sanseindtryk.

Den vigtigste opgave er at forstå barnet.

Hvad søger barnet?

Hvad undgår barnet?

Hvornår bliver det overbelastet?

Hvilke aktiviteter hjælper det med at finde ro eller blive mere tilgængeligt?

Når sansestimulering tilpasses barnets behov og reaktioner, kan den blive en værdifuld del af arbejdet med barnets sansemotoriske udvikling.

Er du i tvivl om, hvilke sansestimuli dit barn har brug for?

Hvis dit barn reagerer kraftigt på berøring, lyd eller bevægelse, søger meget stimulation eller har svært ved at finde ro og mærke sin egen krop, kan det være relevant at undersøge barnets sansemotoriske profil.

I mine sansemotoriske forløb tager jeg udgangspunkt i det enkelte barn og ser blandt andet på sanser, motorik, arousal og primitive reflekser.

Kontakt mig i dag på mette@sansevejlederen.dk eller læs mere om et sansemotorisk forløb her.