Sansemotorisk udvikling hos børn

Sådan hænger sanser, motorik og læring sammen

Sansemotorisk udvikling handler om samspillet mellem barnets sanser, nervesystem og bevægelser. Det er gennem kroppen og sanserne, barnet lærer sig selv og omgivelserne at kende.

Fra de første små bevægelser som spæd til senere færdigheder som at kravle, gå, løbe, hoppe, tegne, skrive og cykle udvikler barnet gradvist større kontrol over kroppen. Samtidig lærer hjernen at registrere, sortere og bruge information fra sanserne mere præcist.

Sansemotorisk udvikling har derfor betydning for langt mere end motorik.

Den spiller også en rolle for blandt andet:

• kropsbevidsthed
• balance
• koordinering
• opmærksomhed
• arousal og regulering
• deltagelse i leg
• selvhjulpenhed
• læring
• barnets muligheder for at fungere i hverdagen

Børn udvikler sig ikke efter en fuldstændig ens tidsplan. Der kan være stor individuel variation i, hvornår forskellige færdigheder opstår.

Det interessante er derfor ikke kun, hvornår barnet lærer en bestemt færdighed, men også hvordan barnet bruger kroppen, hvordan bevægelserne udvikler sig, og hvordan barnet reagerer på sanseindtryk undervejs.

Hvad er sansemotorisk udvikling?

Sansemotorik er samspillet mellem sanser og bevægelse.

Når barnet bevæger sig, modtager hjernen hele tiden information fra kroppen og omgivelserne.

Hvis barnet eksempelvis skal kravle hen over gulvet, skal hjernen blandt andet registrere:

• hændernes kontakt med gulvet
• kroppens position
• hovedets bevægelse
• balancen
• muskelspændingen
• synsindtryk
• retningen barnet bevæger sig i

Hjernen bruger denne information til hele tiden at justere bevægelsen.

Barnet lærer gennem gentagelser.

Jo flere forskellige erfaringer barnet får med kroppen, desto mere information får hjernen at arbejde med.

Over tid bliver bevægelserne mere præcise, automatiske og effektive.

Sanser og motorik udvikler sig sammen

Motorik kan ikke adskilles fra sanserne.

For at kunne bevæge kroppen hensigtsmæssigt har hjernen brug for information om:

• hvor kroppen befinder sig
• hvordan kroppen bevæger sig
• hvor meget kraft der anvendes
• hvad kroppen rører ved
• hvad barnet ser
• hvad barnet hører

Det betyder, at en motorisk udfordring ikke nødvendigvis alene handler om muskler eller styrke.

Nogle gange kan barnets måde at registrere og bearbejde sanseinformation også spille en rolle.

De vigtigste sanser i den sansemotoriske udvikling

Alle sanser arbejder sammen.

I sansemotorisk arbejde er især den taktile sans, labyrintsansen og muskel- og ledsansen centrale, fordi de giver hjernen grundlæggende information om kroppen.

Den taktile sans – berøringssansen

Den taktile sans registrerer information gennem huden.

Det gælder blandt andet:

• berøring
• tryk
• temperatur
• smerte
• vibration
• forskellige overflader og strukturer

Den taktile sans bidrager til barnets kropsbevidsthed og hjælper barnet med at registrere, hvad der sker på kroppens overflade.

Et lille barn får konstant taktile erfaringer.

Det mærker:

• forældrenes hænder
• tøj mod huden
• gulvet under kroppen
• vand i badet
• forskellige legetøjsoverflader
• græs, sand og jord
• mad omkring hænder og mund

Disse erfaringer er en naturlig del af barnets udvikling.

Muskel- og ledsansen – den proprioceptive sans

Muskel- og ledsansen giver hjernen information fra muskler, led og sener.

Den hjælper barnet med at registrere kroppens position og den kraft, der anvendes i bevægelser.

Den proprioceptive sans aktiveres eksempelvis, når barnet:

• skubber sig op fra gulvet
• kravler
• rejser sig
• klatrer
• løber
• hopper
• trækker
• skubber
• bærer noget

Den er vigtig for blandt andet:

• kropsbevidsthed
• kraftdosering
• stabilitet
• koordinering
• bevægelsesplanlægning

Labyrintsansen – balancesansen

Labyrintsansen kaldes også den vestibulære sans.

Sanseorganet sidder i det indre øre og registrerer hovedets bevægelse samt kroppens forhold til tyngdekraften.

Den aktiveres blandt andet, når barnet:

• bliver løftet
• ruller
• vender sig
• sætter sig op
• kravler
• løber
• gynger
• drejer rundt
• klatrer
• hopper

Labyrintsansen spiller en central rolle for:

• balance
• stabilitet
• kropskontrol
• koordinering
• blikstabilitet
• orientering i rummet

Synssansen

Synet bidrager til barnets orientering i omgivelserne.

Barnet bruger synet til blandt andet at:

• følge genstande
• bedømme afstand
• finde retning
• koordinere hænder og øjne
• orientere sig i forhold til andre mennesker og ting

Synet arbejder tæt sammen med balance og bevægelse.

Når barnet eksempelvis skal gribe en bold, kræver det, at synsinformation og bevægelse koordineres præcist.

Høresansen

Høresansen er vigtig for barnets orientering, kommunikation og opmærksomhed.

Barnet skal blandt andet kunne:

• lokalisere lyde
• registrere stemmen fra andre
• reagere på beskeder
• sortere relevante lyde fra baggrundsstøj

I leg og læring arbejder hørelsen ofte sammen med motorikken.

Barnet kan eksempelvis skulle lytte til en instruktion og samtidig omsætte den til en bevægelse.

Sansemotorisk udvikling begynder allerede før barnet går

Den sansemotoriske udvikling starter længe før barnet tager sine første skridt.

Allerede som spæd er barnet i gang med at opbygge erfaringer gennem:

• berøring
• bevægelse
• hovedkontrol
• øjenkontakt
• lyd
• kropsstilling
• gentagne bevægelsesmønstre

Barnets udvikling er ikke en samling isolerede færdigheder.

Den ene erfaring bliver ofte fundament for den næste.

Hovedkontrol har eksempelvis betydning for senere siddestabilitet.

At kunne støtte på arme og hænder giver andre erfaringer end at ligge på ryggen.

Kravling stiller nye krav til koordinering, balance og samarbejdet mellem kroppens to sider.

Udviklingen bygger gradvist videre.

Sansemotorisk udvikling 0-6 måneder

I de første måneder sker der store forandringer i barnets kontrol over kroppen.

Barnet udvikler blandt andet gradvist:

• bedre hovedkontrol
• evnen til at følge ting med øjnene
• større bevægelighed i arme og ben
• mere målrettede bevægelser
• evnen til at række efter genstande
• begyndende rulning
• større stabilitet på maven

De første måneder er præget af mange automatiske refleksmønstre.

Efterhånden får barnet gradvist mere frivillig kontrol over sine bevægelser.

Mavetid og variation i kroppens stillinger giver vigtige erfaringer med blandt andet:

• tyngdekraft
• hovedkontrol
• støtte på arme
• syn
• balance
• muskelarbejde

Sansemotorisk udvikling 6-12 måneder

I denne periode begynder mange børn at bevæge sig langt mere aktivt gennem omgivelserne.

Barnet kan blandt andet begynde at:

• sidde mere stabilt
• dreje kroppen
• flytte sig på gulvet
• kravle
• trække sig op
• stå med støtte
• samle mindre genstande op

Barnet får nu langt større mulighed for selv at opsøge sanseerfaringer.

Når barnet kravler hen til en genstand, får det erfaring med:

• afstand
• balance
• koordination
• bevægelsesplanlægning
• håndkontakt
• muskelarbejde
• syn

Derfor er bevægelsesfrihed vigtig.

Barnet lærer ikke kun ved at blive vist ting.

Det lærer i høj grad ved selv at bevæge sig hen til dem.

Sansemotorisk udvikling 1-2 år

Når barnet begynder at gå, ændrer verden sig markant.

Pludselig kan barnet bevæge sig rundt i omgivelserne på en helt ny måde.

Det øver blandt andet:

• balance
• retningsskift
• standsning
• fart
• op- og nedstigning
• at bøje sig
• at rejse sig
• at bære ting samtidig med at gå

Barnet bliver også mere selvstændigt med hænderne.

Det begynder eksempelvis at:

• spise mere selv
• stable klodser
• bladre i bøger
• putte ting i beholdere
• tegne simple streger
• manipulere små genstande

Her arbejder grov- og finmotorikken tæt sammen med sanserne.

Sansemotorisk udvikling 2-5 år

I førskolealderen bliver bevægelserne gradvist mere komplekse.

Barnet øver blandt andet:

• løb
• hop
• klatring
• cykling
• boldspil
• balance
• trappegang
• finmotoriske færdigheder
• selvhjulpenhed

Barnet bliver samtidig bedre til at planlægge sine bevægelser.

På legepladsen skal barnet eksempelvis kunne vurdere:

• hvor højt der er
• hvor langt det skal række
• hvordan foden skal placeres
• hvor meget kraft der skal bruges
• hvordan balancen bevares

Dette kræver et løbende samarbejde mellem mange sanser.

Sansemotorisk udvikling efter 5-årsalderen

Sansemotorisk udvikling stopper naturligvis ikke, når barnet begynder i skole.

Tværtimod stilles der nye og mere avancerede krav.

Barnet skal blandt andet kunne:

• sidde stabilt på en stol
• styre en blyant
• koordinere øjne og hænder
• fastholde hovedets position
• krydse kroppens midtlinje
• orientere sig på en side
• deltage i idræt
• håndtere mange samtidige sanseindtryk
• regulere sig i et klassemiljø

Det er derfor muligt, at sansemotoriske udfordringer først bliver tydelige, når kravene stiger.

Et barn kan eksempelvis have fungeret fint i fri leg, men få vanskeligheder, når det forventes at sidde stille og arbejde ved et bord i længere tid.

Primitive reflekser og sansemotorisk udvikling

I mit arbejde med sansemotorik ser jeg også på de primitive reflekser.

Primitive reflekser er automatiske bevægelsesmønstre, som er en naturlig del af barnets tidlige udvikling.

De er tydeligst hos spædbarnet og ændrer sig gradvist, efterhånden som barnet udvikler større frivillig kontrol over kroppen.

Eksempler på primitive reflekser er:

• Moro-refleksen
• ATNR
• STNR
• Galant-refleksen
• griberefleksen

I min sansemotoriske tilgang kan jeg undersøge disse refleksmønstre som en del af det samlede billede, hvis et større barn har udfordringer med eksempelvis:

• balance
• koordination
• siddestilling
• kropskontrol
• motorisk uro
• øje-hånd-koordination

Jeg ser dog aldrig på én refleks isoleret.

Barnets motorik, sanser, arousal, udvikling og hverdag skal ses samlet.

Hvad er tegn på sansemotoriske udfordringer?

Sansemotoriske udfordringer kan se meget forskellige ud.

Hos nogle børn ses de primært motorisk.

Hos andre viser de sig i højere grad som uro, følsomhed over for sanseindtryk eller vanskeligheder med regulering.

Mulige tegn kan være:

• barnet støder ofte ind i ting
• barnet falder meget
• motoriske aktiviteter virker usikre
• barnet undgår klatring eller bevægelsesleg
• barnet søger meget voldsom bevægelse
• barnet har svært ved at sidde stabilt
• barnet skifter hele tiden stilling
• balance er vanskelig
• boldspil er svært
• barnet har svært ved at dosere kraft
• barnet reagerer kraftigt på berøring
• bestemte typer tøj er meget vanskelige
• barnet er meget følsomt over for lyd
• barnet bliver hurtigt overbelastet
• finmotoriske aktiviteter er vanskelige
• øje-hånd-koordination er vanskelig

Et enkelt af disse tegn betyder ikke nødvendigvis, at der er tale om et sansemotorisk problem.

Det er vigtigt at se på:

• hvor tydeligt udfordringen er
• hvor længe den har stået på
• om den påvirker barnets hverdag
• om flere områder er udfordrede

Når barnet virker klodset

Nogle børn bliver beskrevet som klodsede.

De støder ind i ting, vælter glas, rammer dørkarmen eller bruger for meget kraft.

Det kan have mange årsager.

Sansemotorisk kan det blandt andet være relevant at undersøge:

• kropsbevidsthed
• balance
• muskel- og ledsans
• koordinering
• bevægelsesplanlægning
• syn og øje-hånd-koordination

Barnet gør det ikke nødvendigvis, fordi det er uopmærksomt.

Nogle gange kan kroppen simpelthen være sværere at styre præcist.

Når barnet er meget uroligt

Uro kan også have mange forskellige årsager.

Et barn kan eksempelvis søge bevægelse for at få bestemte sanseindtryk.

Et andet barn kan blive uroligt, fordi det er overbelastet.

Et tredje barn kan have svært ved at holde kroppen stabil i en siddende position.

Derfor giver det sjældent mening kun at konstatere:

“Barnet kan ikke sidde stille.”

Det interessante spørgsmål er:

“Hvorfor har barnet brug for at bevæge sig?”

Når barnet undgår bevægelse

Sansemotoriske udfordringer handler ikke kun om børn, der bevæger sig meget.

Nogle børn undgår bevægelse.

De kan være tilbageholdende med:

• gynger
• rutsjebaner
• klatring
• højder
• kolbøtter
• cykling
• ujævnt terræn
• boldspil

Barnet kan derfor let komme til at få færre motoriske erfaringer end jævnaldrende.

Her er det vigtigt at møde barnet gradvist og ikke presse det ind i aktiviteter, som opleves utrygge.

Hvorfor har leg så stor betydning?

Leg er en af barnets vigtigste måder at udvikle sansemotoriske færdigheder på.

Når barnet leger, øver det ofte mange funktioner på én gang.

Når et barn eksempelvis klatrer i et træ, arbejder det samtidig med:

• balance
• styrke
• muskel- og ledsans
• berøring
• syn
• afstandsbedømmelse
• bevægelsesplanlægning
• problemløsning

Når børn får mulighed for varieret fysisk leg, får hjernen et stort antal forskellige erfaringer.

Sådan kan du understøtte barnets sansemotoriske udvikling

For børn uden særlige udfordringer kræver det som regel ikke avanceret træning.

En varieret hverdag med mulighed for fri bevægelse giver mange værdifulde erfaringer.

Skal børn trænes sansemotorisk?

De fleste børn udvikler deres sansemotoriske færdigheder gennem almindelig leg, bevægelse og deltagelse i hverdagen.

De behøver ikke et særligt træningsprogram.

Sansemotorisk træning bliver mere relevant, når et barn har vedvarende udfordringer, der påvirker hverdagen.

Det kan eksempelvis være problemer med:

• motorik
• balance
• tøj
• berøring
• uro
• kropsbevidsthed
• bevægelse
• koncentration
• regulering

Her kan det være relevant først at undersøge, hvilke områder barnet konkret er udfordret på.

Sansemotorisk træning skal tilpasses det enkelte barn

Der findes ikke ét program, der passer til alle børn.

To børn kan have det samme synlige problem, men have brug for vidt forskellige indsatser.

Derfor ser jeg i et sansemotorisk forløb blandt andet på:

• den taktile sans
• labyrintsansen
• muskel- og ledsansen
• barnets motorik
• balance
• kropskontrol
• arousal
• primitive reflekser
• konkrete udfordringer i hverdagen

På den baggrund kan træningen tilpasses det enkelte barn.

Sansemotorisk udvikling er et fundament – men ikke hele forklaringen

Sansemotorisk udvikling har stor betydning for barnets muligheder for at bruge kroppen, deltage i leg og håndtere hverdagens mange krav.

Men det er også vigtigt ikke at forklare alle udfordringer ud fra sansemotorik.

Koncentrationsbesvær, uro, motoriske vanskeligheder og mistrivsel kan have mange forskellige årsager.

Det sansemotoriske perspektiv er én vigtig del af det samlede billede.

Barnet udvikler sig gennem kroppen

Barnets udvikling foregår ikke kun i hovedet.

Den foregår gennem hele kroppen.

Når barnet:

• ligger på maven
• ruller
• kravler
• rejser sig
• går
• løber
• klatrer
• falder
• prøver igen

opbygger hjernen erfaringer.

Det er gennem disse erfaringer, barnet gradvist bliver bedre til at forstå og kontrollere sin egen krop.

Sansemotorisk udvikling handler derfor ikke om at få barnet hurtigst muligt gennem bestemte milepæle.

Det handler om at give barnet mulighed for at få mange varierede erfaringer med krop, bevægelse og sanser.

Er du bekymret for dit barns sansemotoriske udvikling?

Hvis dit barn gennem længere tid har udfordringer med eksempelvis balance, motorik, kropskontrol, sanseindtryk, uro eller koncentration, kan det være relevant at se nærmere på barnets sansemotoriske fundament.

I mine sansemotoriske forløb undersøger jeg blandt andet barnets sanser, motorik, arousal og primitive reflekser og tilrettelægger træningen ud fra det enkelte barns behov.

Kontakt mig i dag på mette@sansevejlederen.dk eller læs mere om et sansemotorisk forløb her.