Sansemotorik og sanseintegration hos børn

Hvad er det, og hvorfor er det vigtigt?

Sansemotorik og sanseintegration har stor betydning for børns udvikling, trivsel, bevægelse og mulighed for at fungere i hverdagen. Kroppen og hjernen arbejder hele tiden sammen om at registrere og bearbejde sanseindtryk, regulere aktivitetsniveauet og tilpasse bevægelser og reaktioner til den situation, barnet befinder sig i.

For de fleste foregår denne proces uden, at vi tænker over den. Men hos nogle børn fungerer samspillet mellem sanser, nervesystem og motorik mindre hensigtsmæssigt. Det kan blandt andet komme til udtryk som uro, motorisk usikkerhed, træthed, koncentrationsbesvær, følsomhed over for sanseindtryk eller store reaktioner på hverdagens krav.

Derfor kan det være relevant at se nærmere på barnets sansemotoriske fundament, når et barn gentagne gange har svært ved noget, som virker let for andre børn.

I denne artikel kan du læse om, hvad sansemotorik og sanseintegration betyder, hvilke sanser der er særligt vigtige, hvordan sansemotoriske udfordringer kan komme til udtryk, og hvorfor en individuel tilgang til barnet er vigtig.

Hvad er sansemotorik?

Sansemotorik beskriver samspillet mellem sanser og bevægelse.

Hver eneste gang et barn bevæger sig, modtager hjernen store mængder information fra både kroppen og omgivelserne. Hjernen skal registrere informationen, sortere den og bruge den til at planlægge og justere barnets bevægelser og reaktioner.

Når et barn eksempelvis løber hen over en legeplads, arbejder mange systemer sammen samtidig. Barnet skal kunne mærke underlaget, registrere kroppens stilling, holde balancen, koordinere arme og ben, orientere sig visuelt og tilpasse fart og kraft.

Det samme samspil er i gang, når barnet sidder på en stol, tager tøj på, skriver, cykler, spiser, leger eller forsøger at koncentrere sig i skolen.

Sansemotorisk udvikling handler derfor om langt mere end at være god til at løbe, hoppe eller gribe en bold. Det handler også om, hvordan barnet mærker sin egen krop, regulerer sig selv og fungerer i forskellige omgivelser.

Et velfungerende sansemotorisk fundament er blandt andet med til at understøtte barnets evne til at:

• koordinere og kontrollere sine bevægelser
• mærke sin egen krop
• dosere kraft hensigtsmæssigt
• bevare balancen
• regulere sit aktivitets- og arousalniveau
• fastholde opmærksomhed
• deltage i leg og bevægelse
• håndtere forskellige sanseindtryk i hverdagen

Hvad er sanseintegration?

Sanseintegration handler om hjernens evne til at modtage, bearbejde og organisere information fra sanserne.

Barnet bombarderes konstant med sanseindtryk. Der er lyde, lys, berøring, bevægelse, lugte, kropslige signaler og information fra muskler og led.

Hjernen skal hele tiden afgøre, hvilke informationer der er vigtige, hvilke der kan træde i baggrunden, og hvordan kroppen skal reagere.

Hvis et barn eksempelvis sidder i et klasselokale, skal hjernen helst kunne registrere lærerens stemme som vigtig, samtidig med at lyden fra en stol, der flyttes, andre børn, der hoster, tøjet mod huden og kroppens stilling på stolen ikke fylder så meget, at barnet mister fokus.

Det er en del af sanseintegration.

Når bearbejdningen af sanseindtryk fungerer hensigtsmæssigt, bliver det lettere for barnet at tilpasse sig forskellige situationer.

Barnet kan blandt andet lettere:

• skifte mellem aktivitet og ro
• koncentrere sig om det væsentlige
• reagere passende på berøring og bevægelse
• være i omgivelser med mange sanseindtryk
• mærke kroppens signaler
• bevæge sig sikkert og koordineret

Hos nogle børn fylder bestemte sanseindtryk imidlertid meget. Andre børn registrerer dem måske for lidt og søger derfor mere bevægelse, tryk eller anden stimulation.

Det er en af grundene til, at sansemotoriske udfordringer kan se meget forskellige ud fra barn til barn.

Sansemotorik, nervesystem og arousal

Sanserne kan ikke ses isoleret fra barnets nervesystem.

Nervesystemet skal hele tiden hjælpe barnet med at tilpasse sit aktiveringsniveau til situationen. Dette kaldes ofte arousal.

Et passende arousalniveau gør det lettere at være vågen, opmærksom, tilgængelig for læring og samtidig tilstrækkelig rolig til at kunne regulere sig selv.

Hvis barnet bliver meget højt aktiveret, kan det blandt andet vise sig som:

• uro
• impulsivitet
• rastløshed
• kraftige følelsesmæssige reaktioner
• svært ved at falde til ro
• konflikter
• øget følsomhed over for sanseindtryk

Et barn med et lavt aktiveringsniveau kan derimod virke:

• træt
• langsomt
• passivt
• svært at motivere
• uopmærksomt
• som om det har brug for meget bevægelse for at komme i gang

Det betyder ikke, at al uro, træthed eller koncentrationsbesvær skyldes sansemotoriske forhold. Men barnets sansebearbejdning og regulering kan være en vigtig del af det samlede billede.

De vigtigste sanser i den sansemotoriske udvikling

Vi har flere sanser end de fem, man traditionelt lærer om.

I sansemotorisk arbejde er især den taktile sans, labyrintsansen og den proprioceptive sans centrale, fordi de giver hjernen grundlæggende information om kroppen og dens placering og bevægelse.

Den taktile sans – berøringssansen

Den taktile sans registrerer blandt andet berøring, tryk, temperatur, smerte og forskellige strukturer mod huden.

Huden er kroppens største sanseorgan, og den taktile sans har stor betydning for barnets oplevelse af både kroppen og omgivelserne.

Den bidrager blandt andet til:

• kropsbevidsthed
• registrering af berøring
• beskyttelse mod potentielt farlige påvirkninger
• oplevelsen af fysisk kontakt
• håndtering af tøj og forskellige materialer

Når den taktile sans er udfordret, kan barnet eksempelvis reagere kraftigt på:

• bestemte typer tøj
• sømme eller mærker i tøjet
• strømper
• hårvask
• negleklipning
• creme
• mad omkring munden
• let berøring
• fysisk kontakt med andre mennesker

Andre børn søger meget taktil stimulation og vil gerne røre ved ting, mennesker og overflader.

Labyrintsansen – balancesansen

Labyrintsansen kaldes også den vestibulære sans og har sit sanseorgan i det indre øre.

Den registrerer hovedets bevægelser og giver hjernen information om blandt andet fart, retning, acceleration og kroppens position i forhold til tyngdekraften.

Labyrintsansen har betydning for blandt andet:

• balance
• kropskontrol
• muskelspænding
• koordinering
• stabilitet
• øjenbevægelser og blikstabilitet
• barnets oplevelse af bevægelse

Nogle børn bliver hurtigt usikre eller utilpasse ved bevægelse og undgår eksempelvis gynger, kolbøtter, klatring eller aktiviteter, hvor fødderne forlader jorden.

Andre børn søger meget bevægelse og kan have svært ved at få nok af at gynge, hoppe, snurre eller løbe.

Den proprioceptive sans – muskel- og ledssansen

Den proprioceptive sans giver hjernen information fra muskler, led og sener.

Det er denne sans, der blandt andet hjælper os med at vide, hvor vores arme og ben befinder sig, selvom vi ikke kigger på dem.

Den proprioceptive sans bidrager blandt andet til:

• kropsbevidsthed
• koordination
• kraftdosering
• stabilitet
• bevægelsesplanlægning

Når et barn har vanskeligt ved at registrere eller anvende denne information hensigtsmæssigt, kan det eksempelvis have svært ved at dosere sin kraft.

Barnet kan komme til at trykke meget hårdt med blyanten, smække med døren, støde ind i ting eller virke voldsomt i sin leg uden nødvendigvis at have til hensigt at være det.

Nogle børn søger desuden meget kraftige kropslige input og elsker at hoppe, skubbe, trække, tumle eller blive pakket tæt ind.

Hvad med syn, hørelse, smag og lugt?

De øvrige sanser spiller naturligvis også en vigtig rolle.

Et barn kan eksempelvis være meget følsomt over for:

• høje eller pludselige lyde
• mange mennesker, der taler samtidig
• kraftigt lys
• bestemte lugte
• konsistensen af mad
• smage

Det særlige ved sanseintegration er netop, at sanserne ikke arbejder hver for sig. Hjernen skal samle information fra mange forskellige sanser og skabe en samlet forståelse af situationen.

Derfor kan et barn godt have udfordringer på flere sanseområder samtidig.

Hvilke tegn kan ses ved sansemotoriske udfordringer?

Sansemotoriske udfordringer kan komme til udtryk på mange forskellige måder.

Hos ét barn ses de tydeligst i motorikken. Hos et andet fylder søvn, tøj eller følelsesmæssige reaktioner mere.

Mulige tegn kan blandt andet være:

• meget uro eller stort bevægelsesbehov
• hurtig træthed
• motorisk usikkerhed
• hyppige fald eller sammenstød
• vanskeligheder med balance
• problemer med kraftdosering
• koncentrationsbesvær
• svært ved at sidde stille
• modstand mod bestemte typer tøj
• følsomhed over for berøring
• følsomhed over for lyde
• stort behov for fysisk aktivitet
• svært ved at falde til ro
• søvnproblemer
• store følelsesmæssige reaktioner
• hurtig overbelastning i omgivelser med mange mennesker
• undgåelse af bestemte bevægelsesaktiviteter
• vanskeligheder med finmotoriske opgaver

Et enkelt af disse tegn betyder ikke nødvendigvis, at barnet har sansemotoriske vanskeligheder.

Det er helheden, intensiteten og graden af påvirkning af barnets hverdag, der er interessant.

Når barnet bliver misforstået

Et barn, der konstant bevæger sig, kan let blive opfattet som et barn, der “ikke vil høre efter”.

Et barn, der nægter at tage bestemte strømper på, kan blive betragtet som stædigt.

Et barn, der holder sig for ørerne, forlader lokalet eller reagerer kraftigt i et støjende miljø, kan blive opfattet som vanskeligt.

Men adfærd er information.

Nogle gange giver barnets reaktion langt bedre mening, når man undersøger, hvordan barnet registrerer og bearbejder sanseindtryk, og hvor belastet nervesystemet er i situationen.

Det betyder ikke, at al adfærd kan forklares med sanserne. Men et sansemotorisk perspektiv kan give en vigtig ekstra forståelse af barnet.

I stedet for kun at spørge:

“Hvordan får vi barnet til at stoppe?”

kan det derfor være relevant også at spørge:

“Hvad forsøger barnets krop og nervesystem at fortælle os?”

Sansemotorik og primitive reflekser

I mit arbejde ser jeg ikke kun på barnets sanser og motorik. Jeg undersøger også blandt andet barnets primitive reflekser.

Primitive reflekser er automatiske bevægelsesmønstre, som spiller en vigtig rolle tidligt i barnets udvikling.

De primitive reflekser hænger tæt sammen med barnets tidlige bevægelsesudvikling og nervesystemets modning.

Hvis bestemte primitive reflekser fortsat er meget aktive hos et større barn, kan de efter min tilgang blandt andet være relevante at undersøge i forbindelse med udfordringer omkring:

• kropskontrol
• balance
• siddestilling
• koncentration
• øjenmotorik
• koordination
• følelsesmæssige reaktioner
• motorisk uro

Derfor ser jeg på barnet som en helhed frem for kun at undersøge ét enkelt symptom.

Sansemotoriske udfordringer og diagnoser

Sansemæssige udfordringer forekommer hos mange børn med neurodevelopmentelle diagnoser som eksempelvis autisme og ADHD.

Det enkelte barn kan blandt andet have større følsomhed over for lyd, berøring eller bevægelse eller have et stort behov for bestemte typer sanseinput.

Det er dog vigtigt at skelne mellem en diagnose og barnets konkrete sansemotoriske udfordringer.

Sansemotorisk træning er ikke en behandling, der fjerner autisme, ADHD eller andre diagnoser.

Formålet er i stedet at arbejde med de områder, hvor barnet konkret er udfordret, med henblik på at styrke barnets funktion og muligheder i hverdagen.

Når barnet får bedre muligheder for at regulere sig og håndtere de sansekrav, det møder, kan det for nogle børn betyde mere overskud til eksempelvis leg, læring, deltagelse og samvær.

Hvorfor er det relevant at reagere tidligt?

Hvis et barn gennem længere tid er udfordret af bestemte sanseindtryk eller motoriske krav, kan det påvirke barnets deltagelse i hverdagen.

Et barn, der bliver usikkert ved bevægelse, kan eksempelvis begynde at undgå legepladsen.

Et barn, som bliver overbelastet af støj, kan få svært ved at være i institution eller skole.

Et barn med store udfordringer omkring tøj kan opleve konflikter hver eneste morgen.

Derfor giver det mening at forsøge at forstå barnets udfordringer tidligt, frem for at vente på, at de vokser sig større.

En tidlig indsats kan blandt andet have fokus på at:

• give barnet mere hensigtsmæssige sanseerfaringer
• styrke barnets kropslige færdigheder
• tilpasse hverdagen til barnets aktuelle behov
• give forældrene større forståelse for barnets reaktioner
• mindske unødvendige konflikter
• støtte barnets deltagelse i hverdagen

Hvad er sansemotorisk træning?

Sansemotorisk træning bør efter min vurdering ikke bestå af en tilfældig samling motorikøvelser.

To børn med det samme symptom kan have brug for vidt forskellige indsatser.

Et barn, der er meget uroligt, kan eksempelvis søge bestemte sanseindtryk. Et andet barn kan være uroligt, fordi det allerede er overstimuleret.

Hvis begge børn får præcis samme træning, risikerer man derfor at overse årsagen til deres reaktioner.

Jeg tager derfor udgangspunkt i det enkelte barns sansemotoriske profil.

Jeg ser blandt andet på:

• barnets sanser
• motoriske færdigheder
• balance og kropskontrol
• arousal og regulering
• primitive reflekser
• barnets reaktioner i hverdagen
• de konkrete situationer, familien ønsker hjælp til

På den baggrund kan træningen målrettes barnet.

Træningen skal passe til barnet

Sansemotorisk træning virker ikke efter princippet “én øvelse passer til alle”.

Barnets alder, udvikling, temperament, sanseprofil og konkrete udfordringer skal tages i betragtning.

Derfor kan et træningsprogram blandt andet indeholde aktiviteter, der arbejder med:

• taktil stimulation
• balance og bevægelse
• muskel- og ledsans
• kropsbevidsthed
• koordination
• primitive reflekser
• regulering af arousal

Kontinuitet er også vigtig.

Nervesystemet udvikler sig gennem erfaring og gentagelse. Derfor består et sansemotorisk forløb typisk ikke kun af det, der sker under en konsultation. En væsentlig del af arbejdet foregår i barnets hverdag gennem de aktiviteter og øvelser, familien arbejder videre med.

Hvad kan målet med et sansemotorisk forløb være?

Målet afhænger altid af det enkelte barn.

For én familie kan det vigtigste være, at barnet bedre kan have tøj på.

For en anden handler det om at kunne falde til ro om aftenen.

For et tredje barn kan fokus være balance, koordination eller deltagelse i skole og fritidsaktiviteter.

Forældrene kan blandt andet søge hjælp, fordi de ønsker:

• mere ro i hverdagen
• bedre kropsbevidsthed
• større tolerance over for sanseindtryk
• bedre motorisk sikkerhed
• lettere overgange mellem aktiviteter
• færre konflikter omkring bestemte hverdagssituationer
• bedre muligheder for at deltage i leg og læring

Der kan aldrig på forhånd loves et bestemt resultat. Men en grundig vurdering kan være med til at afdække, om sansemotoriske forhold kan spille en rolle i barnets udfordringer, og hvad det giver mening at arbejde videre med.

Sansemotorik er en vigtig del af barnets fundament

Barnet oplever verden gennem sin krop.

Før barnet kan sidde stille og lære, skal kroppen blandt andet kunne holde sig oprejst og regulere sig.

Før barnet kan bevæge sig sikkert, skal hjernen kunne registrere og anvende information om balance, bevægelse, muskler og led.

Og før barnet kan ignorere sømmen i strømperne eller lyden fra stolen ved siden af, skal nervesystemet kunne sortere og bearbejde store mængder sanseinformation.

Det er derfor, sansemotorik er så grundlæggende.

Når et barn har udfordringer, giver det mening ikke kun at se på den synlige adfærd, men også på det fundament, adfærden hviler på.

Er du i tvivl om dit barns sansemotoriske udvikling?

Hvis dit barn gentagne gange er udfordret af eksempelvis uro, tøj, berøring, balance, motorik, søvn, koncentration eller store reaktioner på sanseindtryk, kan en sansemotorisk vurdering være relevant.

I et sansemotorisk forløb tager jeg udgangspunkt i det enkelte barn og undersøger blandt andet sanser, motorik, arousal og primitive reflekser.

Kontakt mig i dag på mette@sansevejlederen.dk eller læs mere om et sansemotorisk forløb her.