Forstå sammenhængen mellem sanser, arousal og primitive reflekser


Særligt sensitive børn (ofte kaldet HSP-børn) oplever verden på en dybere og mere intens måde end andre børn. De registrerer flere detaljer, bliver hurtigere overstimulerede og kan virke både sårbare og meget følsomme over for deres omgivelser. Men hvad skyldes det egentlig? Og hvordan hænger deres sensitivitet sammen med sanserne, arousal og de primitive reflekser? Det får du svar på her – sammen med konkrete eksempler fra hverdagen.


Sanserne – et overaktivt filter hos særligt sensitive børn

Sanserne er vores forbindelsesled til verden. For særligt sensitive børn kan disse sanseindtryk dog blive for meget.


Eksempel fra hverdagen:

Sofus på 5 år nægter at have strømper og bukser på, fordi det kradser og føles helt forkert. Han bliver hurtigt frustreret, råber, og ender ofte med at smide tøjet, selvom det er koldt.

Dette er et typisk tegn på en overreagerende taktil sans – også kaldet taktil overfølsomhed.


Andre sanseudfordringer kan være:

  • Lydfølsomhed – fx at dække ørerne for almindelige lyde.
  • Lysfølsomhed – fx at blive træt eller irriteret i kraftigt lys.
  • Problemer med balancesansen – fx uro i kroppen eller svimmelhed.


Når sanserne overbelastes, bliver barnet lettere overstimuleret og får svært ved at finde ro.


Arousal – barnets indre gas- og bremsesystem

Arousal er nervesystemets evne til at tilpasse sig situationen. Hos særligt sensitive børn ser vi ofte, at arousalreguleringen er udfordret.


Eksempel:

Emma på 7 år kommer hjem fra skole og kan ikke falde ned. Hun taler hurtigt, hopper rundt og kan ikke koncentrere sig om lektier eller leg. Hendes arousalniveau er for højt – nervesystemet er på overarbejde.


Andre gange kan et barn med lav arousal virke drømmende, uopmærksomt og svært at motivere – men indeni er barnet stadig på vagt, fordi sanserne bombarderer med indtryk.


Arousalproblemer hos særligt sensitive børn kan føre til:

  • Uro og rastløshed.
  • Træthed og lav energi.
  • Angst og usikkerhed.
  • Svært ved at falde i søvn eller sove igennem.


De primitive reflekser – det skjulte fundament

De primitive reflekser er automatiske bevægemønstre, som alle spædbørn har. De hjælper barnet til at overleve, men skal helst hæmmes i takt med udviklingen. Hvis de primitive reflekser – som fx Moro-refleksen eller Fear Paralysis Reflex – forbliver aktive, kan barnet opleve en konstant indre uro og være ekstra følsomt over for sanseindtryk.


Case fra min praksis:

Lukas på 9 år har altid været meget følsom over for lyde og hurtige bevægelser. Han bliver nemt bange, trækker sig, og hans hjerte banker hurtigt ved små overraskelser. Efter få uger med målrettet refleksintegration (fx øvelser for at dæmpe Moro-refleksen) og sansemotoriske aktiviteter som dybe tryk og gyngning, oplevede hans mor en stor forskel:

“Han er blevet mere rolig, og vi kan bedre tage på besøg hos andre uden at han går i baglås.”


Hvordan kan man støtte et særligt sensitivt barn?

Som forælder eller fagperson kan du hjælpe barnet ved at arbejde med både sanserne, arousal og refleksintegration:


  • Skab rolige rammer med forudsigelighed og pauser.
  • Lav daglige sansemotoriske aktiviteter, fx: massage, gyngning, træk og skub lege mv.
  • Træn arousalregulering, fx vejrtrækningsøvelser, tyngde og rytmiske bevægelser.
  • Lav reflekshæmmende øvelser – fx for Moro, Fear Paralysis og ATNR – for at hjælpe nervesystemet i balance.


Vil du hjælpe dit barn videre?

Mange forældre til særligt sensitive børn oplever en kæmpe lettelse, når de forstår, hvad der ligger bag barnets udfordringer – og hvordan de kan hjælpe.


Hos Sansevejlederen.dk tilbyder jeg 3-måneders sansemotoriske forløb, hvor vi målrettet arbejder med barnets sanser, arousal og refleksintegration. Jeg hjælper med at skabe ro i nervesystemet og give barnet bedre forudsætninger for at trives – både derhjemme og i skolen.


Læs mere om forløbene her eller kontakt mig for en uforpligtende samtale.