Særligt sensitive børn

Forstå sanser, arousal og barnets behov

Særligt sensitive børn – ofte kaldet HSP-børn – beskrives typisk som børn, der registrerer mange detaljer og reagerer stærkt på både sanseindtryk, stemninger og forandringer.

De kan hurtigere blive overvældede af støj, lys, berøring, sociale situationer eller mange aktiviteter. Samtidig kan de være meget opmærksomme, eftertænksomme, kreative og gode til at registrere små nuancer hos andre mennesker.

I forskningen bruges betegnelsen sensory processing sensitivity om dette træk. Det er ikke en sygdom eller en diagnose, men en måde at beskrive forskelle i menneskers følsomhed over for omgivelserne på.

Betegnelsen kan hjælpe forældre med at forstå deres barn, men den kan ikke i sig selv forklare alle barnets udfordringer. Hvis barnet har store problemer med eksempelvis tøj, lyde, søvn, angst, skolegang eller sociale situationer, er det vigtigt at undersøge de konkrete vanskeligheder frem for blot at konkludere, at barnet er særligt sensitivt.

Hvad kendetegner særligt sensitive børn?

Sensitivitet findes i forskellige grader, og to særligt sensitive børn kan reagere meget forskelligt.

Nogle almindelige kendetegn kan være, at barnet:

• Registrerer små ændringer og detaljer, som andre ikke bemærker.
• Reagerer kraftigt på støj, lys, lugte eller berøring.
• Har brug for tid til at vænne sig til nye mennesker og situationer.
• Bliver hurtigt træt efter en dag med mange indtryk.
• Har stærke følelsesmæssige reaktioner.
• Er meget opmærksom på andre menneskers humør og stemninger.
• Har brug for pauser og tid alene for at finde ro.
• Reagerer på uforudsigelighed og pludselige ændringer.
• Tænker længe over oplevelser og samtaler.

Sensitivitet er ikke nødvendigvis en udfordring. Det bliver først et problem, når barnets reaktioner begrænser dets mulighed for at deltage, lære, lege eller trives i hverdagen.

Når sanseindtryk fylder meget

Sanserne er vores forbindelse til både kroppen og verden omkring os. Nogle børn registrerer sanseindtryk meget hurtigt eller reagerer kraftigere på bestemte former for lyd, lys, berøring eller bevægelse.

Et eksempel fra hverdagen

Sofus på fem år nægter at have bestemte strømper og bukser på, fordi de kradser og føles helt forkerte. Han bliver frustreret, råber og ender måske med at smide tøjet, selvom det er koldt.

Det kan være tegn på, at den taktile sans reagerer kraftigt på tøjets materiale, sømme eller elastikker. Reaktionen er reel for barnet. Det, der føles som en lille irritation for en voksen, kan opleves meget intenst af Sofus.

Tøjproblemer kan dog også have andre årsager. Man kan derfor ikke ud fra denne reaktion alene konkludere, at barnet er særligt sensitivt eller har en bestemt sanseprofil.

Andre sansemæssige reaktioner kan være:

• Lydfølsomhed: Barnet holder sig for ørerne eller bliver uroligt ved almindelige hverdagslyde.
• Lysfølsomhed: Barnet bliver træt, irritabelt eller får ubehag i kraftigt lys.
• Følsomhed over for berøring: Barnet reagerer på hårvask, tandbørstning, tøj eller fysisk kontakt.
• Reaktioner på bevægelse: Barnet bliver hurtigt svimmel eller usikkert – eller søger meget bevægelse for at regulere sig.
• Følsomhed over for lugt og smag: Barnet reagerer på madlugte, konsistens eller bestemte smage.

Når mange sanseindtryk ophober sig, kan barnet blive overbelastet og få svært ved at bevare ro, koncentration og overblik.

Arousal – barnets indre gas- og bremsesystem

Arousal beskriver barnets vågenheds- og spændingsniveau. Barnet har brug for et passende arousalniveau for at kunne være opmærksomt, lege, lære og deltage sammen med andre.

Hos nogle særligt sensitive børn stiger arousal hurtigt, når der kommer mange indtryk eller krav.

Et eksempel fra hverdagen

Emma på syv år kommer hjem fra skole og kan ikke falde ned. Hun taler hurtigt, hopper rundt og har svært ved at koncentrere sig om både lektier og leg.

Det kan være et tegn på, at hendes arousalniveau stadig er højt efter skoledagen. Hun har brugt mange kræfter på at forholde sig til støj, undervisning, sociale situationer og skift mellem aktiviteter.

Andre børn reagerer ved at blive stille, trætte eller drømmende. Efter lang tids belastning kan nervesystemet have brug for at trække sig tilbage og lukke af for flere indtryk.

Udfordringer med arousalregulering kan blandt andet vise sig som:

• Uro og rastløshed.
• Hurtige eller kraftige følelsesmæssige reaktioner.
• Træthed og lavt energiniveau.
• Koncentrationsvanskeligheder.
• Usikkerhed eller ængstelighed.
• Modstand mod krav og overgange.
• Svært ved at falde i søvn eller sove igennem.
• Behov for at trække sig efter institution eller skole.

Barnets reaktion er ikke nødvendigvis udtryk for manglende opdragelse eller vilje. Den kan fortælle, at kravene og indtrykkene overstiger barnets aktuelle overskud.

Primitive reflekser – en mulig del af den motoriske vurdering

Primitive reflekser er automatiske bevægemønstre, som er til stede hos spædbarnet. De ændres og hæmmes gradvist, efterhånden som barnets nervesystem og frivillige motorik udvikles.

Hos nogle børn kan man fortsat observere refleksprægede bevægemønstre. De kan indgå som én del af en samlet sansemotorisk vurdering, særligt hvis barnet også har konkrete udfordringer med eksempelvis balance, koordination, kropskontrol eller kraftige forskrækkelsesreaktioner.

Man kan dog ikke konkludere, at et barn har aktive primitive reflekser, blot fordi det er følsomt. Vedvarende refleksreaktioner er heller ikke en dokumenteret forklaring på, at et barn er HSP.

Moro-refleksen forbindes med spædbarnets reaktion på pludselige ændringer og sanseindtryk. Fear paralysis-refleksen bruges i nogle sansemotoriske tilgange til at beskrive en tidlig fastfrysningsreaktion. Et barn, der let forskrækkes eller går i baglås, kan vise reaktioner, der minder om disse mønstre, men ligheden er ikke i sig selv et bevis på en aktiv refleks.

Hvis refleksorienterede øvelser indgår i et forløb, bør de derfor kobles til barnets konkrete hverdagsvanskeligheder og funktionelle mål – ikke alene til ønsket om at ”integrere en refleks”.

Et eksempel fra praksis

Et barn på ni år var meget følsomt over for lyde og hurtige bevægelser. Barnet blev let bange, trak sig fra sociale situationer og gik hurtigt i baglås ved overraskelser.

Efter nogle ugers træning med et individuelt program, som blandt andet indeholdt tilpassede bevægelsesaktiviteter, dybe tryk, rolige rutiner og øvelser rettet mod barnets motoriske reaktionsmønstre, oplevede moren en tydelig forskel:

”Han er blevet mere rolig, og vi kan bedre tage på besøg hos andre, uden at han går i baglås.”

Det er barnets individuelle erfaring og ikke et løfte om, at én bestemt øvelse eller metode virker på alle børn. Eksemplet viser først og fremmest værdien af at tage udgangspunkt i det enkelte barns reaktioner og hverdag.

Hvordan kan man støtte et særligt sensitivt barn?

Barnet har brug for hjælp til at forstå sine reaktioner, opdage overbelastning i tide og få strategier, der gør hverdagen mere overskuelig.

Skab forudsigelighed

Fortæl barnet, hvad der skal ske, og forbered det på ændringer og overgange. En tydelig struktur kan mindske den energi, barnet bruger på at afkode situationen.

Planlæg pauser, før barnet vælter

Vent ikke nødvendigvis, til barnet er helt overbelastet. Korte pauser i rolige omgivelser kan hjælpe barnet med at bevare overskuddet.

Tilpas sanseindtrykkene

Undersøg, hvilke lyde, materialer, bevægelser eller situationer barnet reagerer på. Små ændringer i omgivelserne kan gøre en stor forskel.

Brug sansemotoriske aktiviteter individuelt

Massage, dybe tryk, rytmiske bevægelser, gyngning samt træk- og skubbelege kan virke regulerende for nogle børn. For andre kan de samme aktiviteter øge uroen.

Aktiviteterne skal derfor tilpasses barnets sanseprofil og kun bruges, når barnet oplever dem som rare eller hjælpsomme.

Hjælp barnet med at opdage kroppens signaler

Barnet kan gradvist lære at genkende tegn som spændte muskler, hurtig tale, irritation, træthed eller behov for at trække sig. Det gør det lettere at bede om en pause, før reaktionen bliver meget kraftig.

Undgå både pres og overdreven beskyttelse

Barnet skal ikke tvinges gennem situationer, der er helt uoverskuelige. Omvendt behøver løsningen heller ikke være at undgå alt, der er svært.

Med passende støtte kan barnet gradvist få flere erfaringer med at håndtere nye situationer uden at blive overbelastet.

Se og anerkend barnets styrker

Sensitivitet kan også være forbundet med stor opmærksomhed, kreativitet, empati og evne til at fordybe sig. Barnet skal ikke kun mødes gennem det, der er svært.

Hvornår bør barnets udfordringer undersøges nærmere?

Betegnelsen særligt sensitiv kan være hjælpsom, men den bør ikke stå i vejen for en nærmere vurdering, hvis barnet mistrives.

Søg relevant faglig hjælp, hvis barnets reaktioner eksempelvis:

• Gør det meget svært at komme i tøj eller spise varieret.
• Påvirker søvnen gennem længere tid.
• Begrænser barnets deltagelse i skole, institution eller fritidsaktiviteter.
• Fører til hyppige og meget voldsomme reaktioner.
• Skaber stærk angst eller social tilbagetrækning.
• Påvirker hele familiens hverdag betydeligt.

Sansemæssige reaktioner kan ses hos mange forskellige børn og kan blandt andet optræde sammen med angst, autisme, ADHD, motoriske vanskeligheder eller fysiske gener. En individuel vurdering er derfor mere brugbar end en etiket alene.

Vil du hjælpe dit barn videre?

Mange forældre oplever en stor lettelse, når de får en mere konkret forståelse af, hvad der overbelaster deres barn, og hvad der hjælper barnet tilbage i ro.

Hos Sansevejlederen.dk tilbyder jeg individuelle 3-måneders sansemotoriske forløb. Her undersøger jeg barnets sanser, arousal, motorik og – når det er relevant – primitive refleksreaktioner.

Vi tager udgangspunkt i tydelige mål fra barnets hverdag. Det kan eksempelvis være lettere påklædning, roligere overgange, bedre deltagelse i aktiviteter eller større mulighed for at finde ro efter skole.

Målet er at reducere unødig overbelastning og give barnet bedre forudsætninger for at deltage og trives både derhjemme og i skole eller dagtilbud.

Er du i tvivl om, hvorvidt et sansemotorisk forløb er relevant for dit barn, er du velkommen til at booke en gratis og uforpligtende afklarende telefonsamtale.

Skal jeg hjælpe dig og dit barn?

Kontakt mig i dag på mette@sansevejlederen.dk eller læs mere om sansemotoriske forløb her.