Øreproblemer hos børn kan påvirke mere end hørelsen

Øreproblemer hos børn bliver ofte først forbundet med hørelsen. Kan barnet høre tydeligt? Er der væske i mellemøret? Skal der lægges dræn? Eller er forstørrede børnepolypper med til at skabe problemerne?

Det er relevante spørgsmål. Men når et barn har tilbagevendende øreproblemer, kan det også være vigtigt at holde øje med barnets balance, bevægelsestryghed, søvn, energi og adfærd.

Det indre øre rummer nemlig ikke kun høreorganet. Her sidder også labyrintorganet – en central del af barnets balancesans.

Det betyder ikke, at alle øreproblemer påvirker balancen, eller at uro altid skyldes ørerne. Men hos nogle børn kan øreproblemer følges af balanceusikkerhed, træthed, koncentrationsbesvær eller ændret adfærd.

Labyrintsansen sidder i det indre øre

Labyrintsansen kaldes også balancesansen eller vestibulærsansen. Den registrerer blandt andet:

• Hovedets bevægelser og rotationer
• Acceleration og opbremsning
• Tyngdekraften
• Hovedets position i forhold til kroppen og omgivelserne

Informationerne fra labyrintsansen arbejder sammen med synet og muskel- og ledsansen. Det hjælper barnet med at holde balancen, stabilisere blikket, kontrollere kroppen og orientere sig under bevægelse.

I sansemotorisk sammenhæng har labyrintsansen derfor også betydning for, hvor trygt barnet føler sig i bevægelse, og hvor mange kræfter barnet skal bruge på at kontrollere sin krop.

Hvordan kan øreproblemer og balance hænge sammen?

Væske i mellemøret sidder bag trommehinden, mens labyrintorganet er placeret længere inde i det indre øre. Det er derfor for enkelt at sige, at væsken direkte trykker på balanceorganet eller automatisk forstyrrer balancesignalerne.

Alligevel kan nogle børn med væske i mellemøret eller gentagne mellemørebetændelser opleve balanceproblemer, klodsethed eller større usikkerhed i bevægelse. Sammenhængen varierer fra barn til barn, og nogle børn oplever slet ikke disse vanskeligheder.

Samtidig kan nedsat hørelse, ørepine og dårlig søvn i sig selv påvirke barnets energi, koncentration, regulering og adfærd.

Barnet kan eksempelvis have eller have haft:

• Gentagne mellemørebetændelser
• Længerevarende væske i mellemøret
• Forstørrede børnepolypper, som påvirker ventilationen af mellemøret
• Behov for dræn som behandling af væske eller gentagne infektioner

Dræn er altså en behandling af øreproblemerne og skal ikke i sig selv betragtes som årsag til balancevanskeligheder.

Tegn, der kan være værd at lægge mærke til

Under eller efter perioder med øreproblemer kan nogle børn:

• Virke mere klodsede eller falde oftere
• Blive usikre på trapper, ujævnt underlag eller legepladsen
• Undgå gynger, kolbøtter eller andre aktiviteter, hvor hovedet bevæges meget
• Søge usædvanligt meget bevægelse
• Blive hurtigt trætte eller utilpasse under bevægelse
• Have sværere ved at koncentrere sig, især når der er meget støj
• Blive mere irritable eller få en lavere frustrationstærskel
• Sove mere uroligt

Tegnene er ikke et bevis på, at labyrintsansen er påvirket. De kan have mange forskellige forklaringer. Men de kan være relevante brikker, når man forsøger at forstå barnets samlede trivsel.

Når kroppen arbejder på højtryk

Arousal er nervesystemets niveau af vågenhed og parathed. Hvis barnet skal bruge ekstra energi på at høre, orientere sig og holde kroppen stabil, kan det påvirke barnets arousal.

Nogle børn reagerer med høj arousal og kan:

• Være i næsten konstant bevægelse
• Reagere impulsivt
• Have svært ved at sidde stille
• Blive hurtigt frustrerede
• Søge kraftige bevægelser som hop, snurren og vild leg

Bevægelsen kan i nogle tilfælde være barnets måde at få tydeligere information fra kroppen på. Det er dog kun én mulig forklaring og kan ikke vurderes ud fra adfærden alene.

Andre børn reagerer med lavere arousal og kan:

• Trække sig fra aktiviteter
• Blive hurtigt trætte
• Undgå bevægelse
• Fremstå forsigtige eller ængstelige
• Have lav energi og mindre initiativ

For disse børn kan stilstand være en måde at gøre situationen mere overskuelig og mindske ubehaget på.

Adfærd er et signal – ikke en forklaring

Adfærden fortæller os, at noget blev svært for barnet. Den fortæller ikke nødvendigvis hvorfor.

Når et barn reagerer kraftigt, bliver uroligt eller trækker sig, er det derfor relevant at se på flere forhold:

• Kunne barnet høre og forstå beskeden?
• Havde barnet ondt eller sovet dårligt?
• Krævede situationen meget af barnets balance og kropskontrol?
• Var der samtidig mange lyde, mennesker eller andre sanseindtryk?
• Ses reaktionerne kun i perioder med øreproblemer eller også på andre tidspunkter?

På den måde undgår vi at gøre én enkelt sans eller ét fysisk problem til forklaring på alt, hvad barnet gør.

Når øreproblemerne er væk, men usikkerheden fortsætter

Mange børn får det bedre, når væsken forsvinder, eller øreproblemerne bliver behandlet. Nogle børn kan dog fortsat fremstå motorisk usikre, forsigtige eller meget bevægelsessøgende.

Hvis barnet gennem længere tid har hørt svingende, haft smerter eller været usikkert i bevægelse, kan det have fået færre trygge erfaringer med at bevæge sig og udfordre kroppen. Der kan også være andre sansemotoriske forhold, som ikke direkte skyldes øreproblemerne.

Derfor giver det mening at vurdere, hvordan barnet fungerer nu, frem for automatisk at antage, at tidligere øreproblemer er hele forklaringen.

Hvad kan man gøre ved øreproblemer hos børn?

Det første skridt er altid at få barnets ører og hørelse undersøgt hos egen læge eller en øre-næse-halslæge.

Det gælder især ved:

• Gentagne mellemørebetændelser
• Vedvarende væske eller mistanke om hørenedsættelse
• Ørepine eller feber
• Udtalt svimmelhed eller balanceproblemer
• Meget urolig søvn, snorken eller mistanke om forstørrede børnepolypper

Det kan desuden være hjælpsomt at notere, hvornår barnet bliver mere usikkert, uroligt eller træt. På den måde bliver det lettere at se, om reaktionerne hænger sammen med perioder med øreproblemer eller bestemte bevægelser og situationer.

Barnet må gerne få rolige og forudsigelige bevægelsesoplevelser i sit eget tempo. Et barn, der er svimmel, har ørepine eller tydeligt ubehag, skal dog ikke presses gennem bevægelsestræning.

Når der fortsat er sansemotoriske udfordringer

Hvis barnets ører og hørelse er undersøgt eller behandlet, men barnet fortsat er motorisk usikkert, meget bevægelsessøgende, forsigtigt eller hurtigt overbelastet, kan en sansemotorisk vurdering være relevant.

I et 3-måneders sansemotorisk forløb undersøger jeg blandt andet barnets sanseprofil, balance, kropskontrol, motorik og regulering. Herefter får familien et individuelt træningsprogram med øvelser, der tilpasses barnet og hverdagen.

Sansemotorisk træning kan ikke diagnosticere eller behandle sygdom i øret. Den kan supplere den lægelige vurdering ved at tage hånd om de sansemotoriske udfordringer, der eventuelt fortsætter.

Viden skaber et bedre udgangspunkt

Øreproblemer hos børn handler ikke altid kun om hørelsen. Hos nogle børn er det også relevant at være opmærksom på balance og bevægelsestryghed. Samtidig kan ørepine, nedsat hørelse og dårlig søvn i sig selv påvirke barnets overskud og adfærd.

Når vi ser på hele barnet og kombinerer den nødvendige lægelige undersøgelse med et sansemotorisk blik, får vi et mere nuanceret udgangspunkt for at forstå, hvad barnet har brug for.

Er du i tvivl om, hvorvidt dit barns udfordringer kan have en sansemotorisk sammenhæng, er du velkommen til at booke en gratis afklarende telefonsamtale.

Skal jeg hjælpe dig og dit barn?

Kontakt mig i dag på mette@sansevejlederen.dk eller læs mere om sansemotoriske forløb her