Night terror hos børn

Hvordan sansemotorisk træning kan støtte

Mange forældre oplever, at deres barn pludselig skriger om natten, uden at barnet egentlig er vågent. Det kaldes night terror – på dansk natterædsel eller søvnrædsel – og kan være både voldsomt og skræmmende at opleve.

Selvom barnet ser meget bange ud, er natterædsel som udgangspunkt ufarligt. Barnet er ikke rigtigt vågent under episoden og husker som regel ikke noget næste morgen.

Faste søvnvaner og tilstrækkelig søvn er noget af det vigtigste, når man vil forebygge episoder. Hvis barnet samtidig har motorisk uro, sanseudfordringer eller svært ved at finde ro, kan sansemotorisk vejledning være relevant som støtte omkring barnets samlede regulering og søvn.

I denne artikel kan du læse, hvad night terror er, hvorfor det kan opstå, hvad du skal gøre under en episode, og hvordan sansemotorisk træning kan støtte børn, som også har andre udfordringer med uro og regulering.

Hvad er night terror?

Night terror er en søvnforstyrrelse, som opstår, når barnet vågner delvist fra den dybe non-REM-søvn. Episoderne kommer derfor oftest i den første del af natten – typisk en til to timer efter, at barnet er faldet i søvn.

Natterædsel kan forekomme fra omkring etårsalderen, men ses især hos mindre børn. De fleste vokser fra det igen senest omkring puberteten.

Under en episode kan barnet:

• Begynde pludseligt at skrige, græde eller råbe.
• Sætte sig op i sengen og se meget bange ud.
• Stirre med store, åbne øjne uden egentlig at være vågent.
• Svede, trække vejret hurtigt og have høj puls.
• Sparke eller fægte med arme og ben.
• Være meget svært at vække.
• Virke forvirret, hvis det lykkes at vække barnet.
• Være svært at trøste eller berolige.
• Stå ud af sengen eller bevæge sig rundt.
• Huske meget lidt eller intet næste morgen.

En episode varer typisk mellem 10 og 20 minutter, men den kan opleves meget længere for de voksne, som står ved siden af.

Night terror er ikke det samme som et mareridt

Ved et mareridt vågner barnet og kan ofte huske dele af drømmen. Barnet søger typisk trøst og kan beroliges af en voksen.

Ved night terror sover barnet stadig, selvom øjnene kan være åbne. Barnet kan derfor være svært at komme i kontakt med og reagerer måske ikke på den voksne. Næste morgen husker barnet som regel ikke episoden.

Hvad skal du gøre under en episode?

Det vigtigste er at bevare roen og sørge for, at barnet ikke kommer til skade.

• Bliv i nærheden af barnet.
• Undgå at forsøge at vække barnet.
• Tal så lidt som muligt, og undgå at fastholde barnet.
• Fjern genstande, som barnet kan slå sig på.
• Sørg for, at barnet ikke kan falde ned ad en trappe eller forlade hjemmet.
• Vent roligt på, at episoden går over.

Hvis man forsøger at vække eller fastholde barnet, kan barnet blive mere uroligt og forvirret. Barnet falder som regel selv tilbage i rolig søvn.

Hvorfor får børn night terror?

Man kender ikke den præcise årsag til natterædsel. Søvnmangel og forstyrret søvn kan dog være med til at udløse episoder.

Faktorer, som kan have betydning, er blandt andet:

• For lidt søvn eller meget stor træthed.
• Uregelmæssige sengetider.
• Afbrudt eller urolig søvn.
• Feber eller sygdom.
• Ændringer i barnets søvnrytme.
• Arvelig tilbøjelighed til natterædsel eller søvngængeri.
• Andre søvnforstyrrelser, eksempelvis søvnapnø.

En dag med mange indtryk kan gøre nogle børn meget trætte og gøre overgangen til søvn vanskeligere. Night terror er dog ikke i sig selv et tegn på, at barnet har sanseudfordringer, høj arousal eller aktive primitive reflekser. Det giver først mening at undersøge disse områder, hvis barnet også viser tegn på udfordringer i dagtimerne.

Hvordan kan sansemotorisk træning støtte?

Sansemotorisk træning er ikke en direkte behandling af night terror. Hvis natterædslen indgår i et større billede med motorisk uro, sansefølsomhed, søvnproblemer eller vanskeligheder med at finde ro, kan en sansemotorisk indsats dog være relevant.

1. Støtte til regulering af arousal

Nogle børn har svært ved at skifte fra dagens aktivitet til ro. Rolige og genkendelige aktiviteter kan støtte overgangen til sengetid og hjælpe kroppen med at geare ned.

2. Forståelse af barnets sanseprofil

Det er forskelligt, hvilke sanseindtryk der virker beroligende. Nogle børn falder til ro gennem bevægelse, mens andre bliver mere vågne af den. Nogle nyder massage og dybe tryk, mens andre ikke bryder sig om berøring.

En individuel vurdering kan gøre det lettere at finde frem til det, der hjælper netop barnet.

3. Ro gennem behagelige sansestimuli

Rolig massage, dybe tryk og langsomme bevægelser kan virke beroligende for nogle børn. Det skal altid tilpasses barnet og kun bruges, når barnet oplever det som rart.

4. Et samlet blik på barnet

I et sansemotorisk forløb ser jeg ikke kun på søvnen, men på barnets samlede hverdag. Det kan blandt andet omfatte arousal, sansebearbejdning, balance, kropsfornemmelse, motoriske mønstre og primitive reflekser.

Hvis vurderingen viser udfordringer på disse områder, bliver træningen tilpasset barnet og familiens hverdag. Night terror alene viser dog ikke, at barnet har aktive primitive reflekser eller sansemotoriske vanskeligheder.

Hvad kan familier opleve i et sansemotorisk forløb?

Når barnet også har udfordringer med uro, sanser eller regulering, oplever nogle familier:

• At barnet lettere falder til ro om aftenen.
• At der kommer færre konflikter omkring sengetid.
• At barnet virker mere roligt i kroppen.
• At søvnen bliver mere sammenhængende.
• At episoder med night terror bliver færre.

Udviklingen er forskellig fra barn til barn, og natterædsel går ofte over af sig selv. Et sansemotorisk forløb er derfor især relevant, når søvnen er en del af et større billede med udfordringer både dag og nat.

Hvad kan du som forælder gøre allerede nu?

Der er flere ting, du kan afprøve derhjemme:

• Sørg for, at barnet får tilstrækkelig søvn.
• Hold så vidt muligt faste senge- og opvågningstider.
• Skab en rolig og genkendelig rutine før sengetid.
• Dæmp skærme, voldsom leg og mange indtryk sidst på dagen.
• Før eventuelt en søvndagbog, så du kan se, om episoderne følger et mønster.
• Tilbyd rolig massage eller dybe tryk, hvis barnet nyder det og bliver roligt af det.
• Sørg for, at barnets værelse og omgivelser er sikre.

Hvis episoderne kommer på omtrent samme tidspunkt hver aften, kan man forsøge at vække barnet forsigtigt 15-30 minutter før det forventede tidspunkt. Barnet kan derefter få lov til at falde i søvn igen. Hos nogle børn kan det bryde mønstret.

Hvornår bør I tale med lægen?

Kontakt lægen, hvis:

• Du er i tvivl om, hvorvidt der er tale om night terror.
• Episoderne kommer meget ofte eller bliver mere voldsomme.
• Barnet eller andre risikerer at komme til skade.
• Søvnen påvirker barnets energi og trivsel i dagtimerne.
• Barnet snorker kraftigt eller har pauser i vejrtrækningen.
• Episoderne adskiller sig fra det typiske mønster for natterædsel.

Sansemotorisk træning kan støtte roen omkring søvnen

Night terror er som regel ufarligt og noget, barnet vokser fra. Hvis barnet samtidig har svært ved at finde ro, er motorisk uroligt, reagerer kraftigt på sanseindtryk eller har andre udfordringer med søvnen, kan det være relevant at se nærmere på barnets samlede sansemotoriske profil.

I et individuelt 3-måneders sansemotorisk forløb undersøger jeg barnets sanser, arousal, motorik og primitive reflekser. På den baggrund får familien et træningsprogram, som er tilpasset barnet og jeres hverdag.

Har du brug for hjælp til at vurdere, om et sansemotorisk forløb er relevant for dit barn, er du velkommen til at booke en gratis og uforpligtende afklarende telefonsamtale.

Skal jeg hjælpe dig og dit barn?

Kontakt mig i dag på mette@sansevejlederen.dk eller læs mere om sansemotoriske forløb her.