Mange forældre og fagpersoner oplever børn, der konstant er i bevægelse. De løber, hopper, piller ved ting, har svært ved at sidde stille og virker ofte som om de aldrig løber tør for energi. Disse børn bliver ofte beskrevet som hyperaktive.

Hyperaktivitet bliver ofte tolket som et adfærdsproblem eller forbundet direkte med diagnoser. Men i mange tilfælde er hyperaktivitet i virkeligheden et tegn på et nervesystem, der forsøger at regulere sig selv.

Når man forstår, hvad der ligger bag barnets uro, bliver det også lettere at støtte barnet på den rigtige måde.


Hvad er hyperaktivitet hos børn?

Hyperaktivitet beskriver en tilstand, hvor barnet har et meget højt aktivitetsniveau og svært ved at regulere sin krop og opmærksomhed.

Det kan blandt andet vise sig ved at barnet:

  • Har svært ved at sidde stille
  • Konstant bevæger hænder eller fødder
  • Hopper, løber eller klatrer meget
  • Taler meget og afbryder andre
  • Har svært ved at vente på tur
  • Let bliver impulsivt
  • Har svært ved at koncentrere sig i længere tid

For mange børn er hyperaktivitet ikke et bevidst valg. Det er derimod et udtryk for, at barnets nervesystem arbejder på højtryk.


Hyperaktivitet er ofte et tegn på et presset nervesystem

Når et barn konstant er i bevægelse, kan det skyldes, at kroppen forsøger at regulere arousal.

Arousal beskriver hjernens vågenhedsniveau. Hvis arousal er for høj eller for lav, kan barnet få svært ved at fungere optimalt.

Hyperaktive børn befinder sig ofte i en tilstand, hvor nervesystemet er overaktiveret eller dårligt reguleret. Bevægelse bliver derfor en måde for barnet at forsøge at skabe balance.

Det betyder, at uroen ofte ikke er problemet i sig selv – men et symptom på noget, der ligger bagved.


Mulige årsager til hyperaktiv adfærd

Hyperaktivitet kan have flere forskellige årsager. Ofte er det en kombination af flere faktorer.


Umodne sansemotoriske funktioner

Mange hyperaktive børn har udfordringer i deres sansemotoriske udvikling.

De primære sanser – især:

  • Labyrintsansen
  • Muskel-led-sansen
  • Taktilsansen

spiller en central rolle i reguleringen af barnets nervesystem.


Hvis disse sanser ikke fungerer optimalt, kan barnet opleve:

  • indre uro
  • motorisk rastløshed
  • behov for konstant bevægelse
  • svært ved at mærke sin egen krop

Bevægelse kan derfor være barnets måde at stimulere sanserne og skabe bedre kropsfornemmelse.


Primitive reflekser der ikke er integreret

Nogle børn har stadig aktive primitive reflekser, som burde være integreret tidligt i barndommen.

Reflekser som f.eks.:

  • Moro-refleksen
  • Fear paralysis-refleksen
  • ATNR (asymmetrisk tonisk nakke refleks)

kan påvirke barnets nervesystem og gøre det svært at finde ro i kroppen.

Når disse reflekser er aktive, kan barnet opleve:

  • konstant alarmberedskab
  • impulsivitet
  • uro i kroppen
  • koncentrationsbesvær


Udfordringer med arousalregulering

Nogle børn har svært ved at regulere deres arousalniveau.

Det kan betyde, at barnet:

  • hurtigt bliver overstimuleret
  • har svært ved at falde til ro
  • reagerer kraftigt på sanseindtryk
  • skifter hurtigt mellem høj aktivitet og træthed

Hyperaktiviteten kan derfor være et forsøg på at holde nervesystemet stabilt.


Diagnoser som ADHD

Hyperaktivitet ses også ofte hos børn med diagnoser som:

  • ADHD
  • ADD
  • autisme

Men det er vigtigt at forstå, at selv når en diagnose er til stede, spiller sansemotorik og nervesystemets regulering stadig en stor rolle.

Derfor kan mange børn have stor gavn af målrettet arbejde med kroppen og sanserne.


Hvad har hyperaktive børn brug for?

Når man forstår årsagen til barnets uro, bliver det tydeligt, at disse børn ikke har brug for flere irettesættelser – men for støtte til deres nervesystem.


Mere bevægelse – ikke mindre

Hyperaktive børn har ofte brug for mere bevægelse, men den skal være meningsfuld og regulerende. Mange af disse børn kan ikke “løbe hyperaktiviteten af sig”. De har brug for voksenstøtte til regulering i aktiviteter. 

Aktiviteter der ofte hjælper:

  • gynge
  • rulle
  • kravle
  • hoppe
  • trille
  • balanceøvelser
  • tungt arbejde (skubbe, trække, bære)

Disse aktiviteter stimulerer især labyrintsansen og muskel-led-sansen, som hjælper hjernen med at regulere kroppen.


Struktur og forudsigelighed

Et nervesystem i ubalance profiterer ofte af forudsigelighed.

Det kan hjælpe barnet hvis:

  • dagen har en tydelig struktur
  • aktiviteter gentager sig
  • barnet ved hvad der skal ske
  • overgange bliver forberedt

Det giver nervesystemet mulighed for at slappe mere af.


Hjælp til kropsfornemmelse

Mange hyperaktive børn har svært ved at mærke deres egen krop.

Derfor kan aktiviteter som:

  • dybe tryk
  • kram
  • massage
  • at ligge under en tung dyne
  • at trække eller skubbe tunge ting

hjælpe barnet med at få bedre kropsfornemmelse og mere ro.


Sansemotorisk træning

Målrettet sansemotorisk træning kan hjælpe barnet med at:

  • styrke de primære sanser
  • integrere primitive reflekser
  • forbedre balancen
  • skabe bedre kropskontrol
  • regulere arousal

Når nervesystemet bliver mere modent, oplever mange forældre, at barnet:

  • får lettere ved at sidde stille
  • bedre kan koncentrere sig
  • får mere ro i kroppen
  • trives bedre i skole og institution.


Hyperaktivitet er ikke bare “for meget energi”

Det er vigtigt at forstå, at hyperaktive børn ikke bare er børn med meget energi.

Ofte er hyperaktiviteten et signal fra nervesystemet, der fortæller, at barnet har brug for hjælp til at regulere kroppen og sanserne.

Når man arbejder med barnets sansemotorik, reflekser og arousalregulering, kan man ofte støtte barnet i at finde mere ro, bedre koncentration og større trivsel.

Hvis du oplever, at dit barn konstant er i bevægelse, kan det derfor være relevant at undersøge, om der ligger sansemotoriske udfordringer bag barnets uro.

Tidlig indsats kan gøre en stor forskel for barnets udvikling.

Ønsker du min hjælp til dette, så tag kontakt allerede i dag.