Når børn selvstimulerer – gynger, hopper, nynner eller søger bevægelse konstant – kan det som forælder være svært at forstå, hvorfor. Mange oplever frustration over, at barnet “ikke kan sidde stille”, eller at adfærden virker overdreven. Men faktisk prøver barnet blot at regulere sit eget sanseapparat.
Hos mig møder jeg mange forældre, som først får indsigt og forståelse for selvstimulering under et sansemotorisk forløb.
En mor til en pige på 7 år delte for nylig sin oplevelse efter tre besøg – og hendes ord beskriver meget fint, hvad et forløb kan give familien.
En ny forståelse af barnets behov
“Den største forandring, forløbet har givet os, er indsigt i og forståelsen af, hvorfor et barn egentlig selvstimulerer.”
Når man først forstår hvorfor barnet gør, som det gør, forsvinder meget af frustrationen. I stedet kan man begynde at støtte barnet på en måde, der hjælper nervesystemet til at falde til ro.
Mor fortæller, at deres datter nu selv spørger efter sin træning hver aften – og at det er blevet en hyggelig måde at slutte dagen af på. De har fundet gode rutiner, som både styrker datterens sansemotorik og giver ro i familien.
Realistisk træning, der virker i hverdagen
“Dine råd og vejledning – især omkring træningen – har gjort en stor forskel herhjemme. Programmet er realistisk, og der er plads til at tale ærligt om, hvad der virker, og hvad der ikke gør.”
Sansemotorisk træning skal ikke føles som endnu en opgave oven i alt det andet. Det skal passe ind i hverdagen – og give mening. Når træningen bliver en naturlig del af familiens rytme, oplever både barnet og forældrene større ro, glæde og stabilitet.
3 fordele familien har oplevet
- Konkret forståelse af selvstimulering – hvorfor det sker, og hvordan man kan støtte barnet.
- Mindre frustration – forældrene ved nu, hvad de skal gøre, når datteren søger sansestimulering.
- Bedre samarbejde – barnet er selv blevet motiveret for træningen og kan mærke forskellen.
Før forløbet: “Er det ikke noget, man vokser fra?”
Mange forældre stiller sig selv netop det spørgsmål. Og det giver god mening – for vi håber naturligt, at barnet “vokser sig fra” sine udfordringer.
Men når barnet selvstimulerer meget, handler det sjældent om alder. Det handler om, at nervesystemet har brug for støtte til at finde balance. Og jo tidligere man hjælper kroppen på vej, jo bedre resultater får man.
“Vi træner videre – og kommer igen om nogle måneder”
“Vi kan kun forestille os, at vi gerne vil have vores datter tjekket igen efter 3-4 måneder.”
Når familien mærker en positiv forandring, bliver det nemmere at holde fast. Forløbene handler ikke kun om at træne, men om at forstå barnet – og give det redskaber til at trives på egne sanser.
Hvem har gavn af et sansemotorisk forløb?
Mor fortæller, at hun vil anbefale et forløb til:
“Venner og nærmeste omkreds, der kunne have brug for råd og vejledning i at forstå deres barn på bedste vis.”
Og det er netop kernen i sansemotorisk arbejde: at skabe forståelse, ro og bedre balance – både i barnet og i familien.
Et sansemotorisk forløb handler ikke om at “rette barnet til” – men om at støtte det, så det kan finde ro i sin krop. Denne familie har nu fået både indsigt, bedre rutiner og et barn, der selv beder om sin træning. Og det er præcis dér, de største forandringer sker. Skal jeg hjælpe dig og dit barn. Kontakt mig allerede i dag.
