TRIVSEL, UDVIKLING & GLÆDE

KONTAKT: 

Mobil 21835080 man-fre 9-13

Mette@sansevejlederen.dk


Sansevejlederen ApS

Sølundsgade 47, 8700 Horsens

CVR 38764179

TRIVSEL

Dit barns trivsel påvirker ikke kun dit barn men hele jeres familie. Du læser nok med her, fordi du har en bekymring omkring en adfærd, dit barn udviser. Når adfærden er blevet til en bekymring, er det ofte, fordi, at det påvirker dit barns trivsel i hverdagen - og måske også resten af familien. Som forælder har man selv en fornemmelse af, hvornår en adfærd er skæv i forhold til alderen. Derfor er det ofte din mavefornemmelse, som gør dig nysgerrig på, om der findes måder at hjælpe dit barn og jeres familie på. Hvad kan det dér sansemotorisk træning så? Træningen er med til at modne dit barns hjernestamme og nervesystem, så sanseindtryk opfattes, som andre børn i alderen ville opfatte det. Et umodent nervesystem kan påvirke dit barns trivsel på stort set alle områder i livet. Her er nogle eksempler:



Eksempler på trivselsproblemer: 

Eksempler på trivsel efter træningsindsats:

Dit barn er ikke renlig på trods af, at det er 5+ år

Dit barn kan nu bedre mærke og lytte efter de signaler, kroppen sender, og kan derfor selv gå på toilet i tide.

Dit barn har svært ved at falde i søvn, blive i søvnen og/eller vågner tidligt

Dit barn kan nu bedre mærke sig selv og sin krops behov for ro og hvile. Dit barn falder nu i søvn på 15 minutter, sover hele natten og vågner tidligst kl.5.30

Dit barn er meget uroligt, aktivt , måske endda hyperaktivt. Der er mange irettesættelser, konflikter og dårlig stemning i hjemmet. 

Dit barn kan nu bedre mærke sig selv og sin krops behov for ro. Dit barn vil derfor være mere rolig, koncentreret, og opmærksom, som vil skabe færre konflikter i hjemmet

Dit barn er selvstimulerende udover det normale (det kan banke hovedet i gulvet, slå sig selv, onani)

Igennem træning så hjælper du dit barn med bedre at kunne mærke sig selv, så det ikke har et behov for at opfylde det behov selv. Den selvstimulerende adfærd vil derefter aftage og forsvinde. 

UDVIKLING

Flere forældre spørger mig, om jeg kan hjælpe deres barn, selvom barnet ikke fremstår som havende grovmotoriske problemer. Ja, det kan jeg! Udvikling handler nemlig ikke kun om, at barnet har trillet, kravlet og gået til tiden. Udvikling handler om mange andre ting som f.eks. sprog, sociale relationer og evnen til at regulere sig selv og sige fra på en hensigtsmæssig måde. 


Et eksempel: Dit barn vil ikke være med til samling i børnehaven - enten så forstyrrer barnet de andre, eller også trækker det sig og sætter sig på behørig afstand og kigger på. Er barnet uopdragent, har det sociale problemer eller forstår det ikke en besked? 

Før jeg kan svare på det, undersøger jeg barnet ved hjælp af en sansemotorisk test. Finder jeg problemer med sanser og reflekser, kan barnets problematikker til samling i børnehaven som regel føres tilbage til sanseintegrationsproblemer. Sanseintegration betyder, at flere sanseindtryk samles til en enhed. Det kan være, at barnet har problemer med taktilsansen og er taktilsky. Barnet bryder sig ikke om berøring fra andre end mor og far. Er barnet taktilsky, vil det undgå enhver tæt kontakt med andre mennesker og vil derfor trække sig fra samling i et forsøg på at beskytte sig selv. En udmærket strategi men ikke så hensigtsmæssig i længden.

Efter et træningsforløb med fokus på sanserne i tæt samarbejde med forstående voksne har barnet bedre forudsætninger for at være med til samling på samme vilkår som de øvrige børn. 


Som motorikvejleder ser jeg barnets udvikling som et stort træ. Er der noget i kronen, som barnet ikke kan, skal vi ned at se på resten af træet, på rødderne og ofte skal vi helt ned at se på det grundvand, barnet stikker sine rødder ned i. Her vil vi finde de helt rigtige næringsstoffer, så barnet kan strække grenene ud og sætte nye skud. Du vil blive introduceret til det grundmotoriske træ, når du kommer hos mig. 


Barnets arousalniveau, også kaldet vågenhed, kan påvirke barnets sanser i så høj en grad, at der skabes udfordringer i udviklingen. Gennemsnitlige børn med for højt eller for lavt arousalniveau kan i nogle tilfælde komme igennem institutionslivet og skolelivet uden nogle bemærkninger, men børnene udlever aldrig deres fulde potentiale. Andre børns arousalniveau er mere påvirket, og de vil som regel være blevet fulgt af PPR som en samarbejdspartner ift. afhjælpning af børnenes problematikker. Nogle børn får man øje på tidligt, og andre måske først i 2. klasse, når kravene til dem bliver større. Skiller dit barn sig meget ud, vil det som regel blive udredt i psykiatrien eller på hospitalet og få en diagnose. Fælles for alle børnene er, at deres livskvalitet kan forbedres igennem sansemotorisk træning af arousalniveauet. 


Arousalniveauet arbejder jeg med i samspil med taktilsansen, labyrintsansen, muskel- og ledsansen samt tonus (muskelspænding i kroppen). Nedenfor kan du se nogle af de typiske tegn på problemer med arousalniveauet på den nævnte sans. Listen er ikke udtømmende, og dit barn behøver ikke opfylde alle symptomer


TAKTILSANSEN

 

Taktilsansen kaldes også for følesansen. Taktilsansen virker ved, at små sanseorganer er placeret overalt i huden. Taktilsansen dannes, når fosteret er ca. 10-12 uger. Vi deler taktilsansen op i to forskellige slags:

 

DEN UNDERSØGENDE TAKTILSANS

  • Stimuleres ved, at barnet selv aktivt føler sig frem. Det sker helt naturligt.

 

DEN BESKYTTENDE TAKTILSANS

  • Stimuleres udefra, og barnet er passivt.
  • Berøring får barnet til at trække sig væk fra berøring, eller barnet bliver udadreagerende med spark, slag og bid.

 

Har barnet problemer med den beskyttende taktilsans, kan det komme til udtryk på mange måder. Barnet:

  • Er meget aktivt, måske endda hyperaktivt
  • Har manglende kropskontrol
  • Kan ikke lide at få fedtede fingrer
  • Kan ikke lide at gå barfodet i græs, sand osv. 
  • Går på tæer
  • Taktilsky
  • Kan ikke lide, at andre børn står for tæt på: - de slår eller skubber
  • Kan ikke lide fysisk kontakt, medmindre de selv tager initiativ hertil
  • Kan ikke lide at gå i bad eller få børstet tænder
  • Kan ikke lide at gå i tøj lavet af bestemte kvaliteter
  • Sidder ofte uroligt på stolen
  • Kan have svært ved at koncentrere sig
  • Bliver set som besværlig og aggressiv

 



LABYRINTSANSEN

 

Labyrintsansen kaldes også for vestibulærsansen. Labyrintsansen består af 3 buegange og 2 membransække i det indre øre. Buegangene og membransækkene giver information til hjernen om placering i rummet, hastighedsændringer og retningsskift.  Labyrintsansen dannes, når fosteret er 8 uger.

En forstyrrelse af labyrintsansen opdeles i to typer - (hypo og hyper). Fællestræk for begge typer er, at barnet:

  • Støder ofte ind i ting
  • Falder ofte, selv på små ujævnheder
  • Har svært ved at bevæge sig rundt
  • Har svært ved at sidde stille på en stol
  • Har svært ved at koncentrere sig

 

HYPER

  • For kraftigt input

 

Har barnet problemer med den hyper labyrintsans, kan det komme til udtryk på mange måder. Barnet:

  • Bliver let svimmel
  • Kan ikke lide at se på drejebevægelser
  • Er bange for at gå på trapper
  • Er bange for højder og for at falde
  • Bryder sig ikke om at have hovedet nedad
  • Undgår legepladser, især legeredskaber højere end hovedhøjde
  • Løber som regel rundt i hurtigt tempo for at undgå at blive svimmel
  • Bliver svimmel og kaster op af at køre i bil, bus osv.
  • Foretrækker forsædet i bilen
  • Undgår "vilde" mennesker, som kan finde på at svinge barnet rundt
  • Foretrækker stillesiddende lege

 

HYPO

  • For lille input

 

Har barnet problemer med den hypo labyrintsans, kan det komme til udtryk på mange måder. Barnet:

  • Bliver aldrig svimmel
  • Elsker at lave og kigge på snurrerundtlege
  • Har dårlig balance
  • Falder over små ting som f.eks. dørtrin
  • Er klodset
  • Er ukoordineret
  • Er sjældent god til sport
  • Er ofte sen til at tale
  • Har ofte problemer med at læse

 



KINÆSTESISANSEN

 

Kinæstesisansen kaldes også for muskel- og ledsansen. Kinæstesisansen fortæller om kroppens placering i forhold til sig selv. Den handler om de informationer, man får "inde under huden" dvs. muskler, sener, ledbånd og led. Kinæstesisansen dannes, når fosteret er 10 uger.

 

En forstyrrelse af kinæstesisansen kan komme til udtryk på mange måder. Barnet er:

  • Dårlig til at navngive kropsdele
  • Har dårlig balance
  • Har svært ved at vurdere, hvor meget kraft der skal til
  • Har lav eller høj tonus (muskelspænding i kroppen)
  • Har svært ved at få tøj på
  • Har ingen fornemmelse for højre og venstre
  • Har problemer med øjekoordination
  • Har problemer med midterlinjen og dårlig koordination mellem kropsdelene
  • Falder ofte, mere end andre børn
  • Løber ind i vægge, møbler osv.
  • Foretrækker at lege med yngre børn
  • Har ofte diagnose som ADHD eller læringsvanskeligheder
  • Har koncentrationsproblemer
  • Har en dårlig faldrefleks
  • Har dårlig selvtillid

GLÆDE

Det er ikke ualmindeligt, at forældre fælder en tåre hos mig. Det er tårer af lettelse og glæde. Måske er jeg den første udefrakommende person, som sætter ord på de ting, du altid har tænkt eller sagt om dit barn, men måske har du været helt alene med din mavefornemmelse. Måske har du ikke mødt nogen, som anerkendte dine tanker. Følelsen af at være alene i din opfattelse af dit barn har som regel påvirket dig mere, end du tror. Derfor kan det være enormt befriende endelig at blive mødt. Hos mig er der plads og tid til tårer. Jeg viser dig vejen videre. 


Ved at få sat ord på dit barns sansemotoriske problematikker kan du opleve dit barn med nye øjne. Måske bliver det nemmere for dig at analysere på dit barns adfærd og at reagere mere hensigtsmæssigt ud fra de nye oplysninger. Dette vil skabe glæde hos dig selv, fordi du faktisk har redskaberne til at hjælpe dit barn. Det vil ofte også skabe glæde hos dit barn, fordi det bliver rummet på en ny måde af dig. Hvis du føler, at du kan gøre en forskel i dit barns liv, skaber det en større ro og harmoni i jeres hverdag. 


Dit barn vil opleve glæde i at mestre nye ting med sin krop. At mestre skaber et højere selvværd og en bedre selvtillid, og alt det er med til at højne dit barns livskvalitet. Du vil kunne glæde dig over dit barns positive udvikling og trivsel. 

Cleaner, 4578 Marmora Road, Glasgow D04 89GR

Call: 1-800-700-6200

Email: mail@demolink.org