TRIVSEL

Barnets trivsel påvirker hele familien

Dit barns trivsel påvirker ikke kun barnet selv, men hele jeres familie. Når du læser med her, er det nok, fordi du bekymrer dig om den adfærd, dit barn udviser. Og når adfærden er blevet til en bekymring, er det ofte, fordi det indvirker på dit barns trivsel og livskvalitet i hverdagen – og måske også resten af familiens.

Som forælder har man selv en fornemmelse af, hvornår en adfærd er skæv i forhold til alderen. Derfor er det ofte din mavefornemmelse, der gør dig nysgerrig over for, om der findes måder at hjælpe dit barn og jeres familie på.

Hvordan hjælper sansemotorik?

Hvad kan det dér sansemotorisk træning så? Træningen er med til at modne dit barns hjernestamme og nervesystem, så sanseindtryk opfattes, som andre børn i alderen ville opfatte det.

Et umodent nervesystem kan påvirke dit barns trivsel på stort set alle områder i livet.

UDVIKLING

Barnets udvikling og sanser hænger sammen
Flere forældre spørger mig, om jeg kan hjælpe deres barn, selvom barnet ikke ser ud til at have grovmotoriske problemer.

Ja, det kan jeg!

Udvikling handler nemlig ikke kun om, at barnet har trillet, kravlet og gået til tiden. Udvikling handler om mange andre ting som f.eks. sprog, sociale relationer og evnen til at regulere sig selv og sige fra på en hensigtsmæssig måde.

Eksempel: Barnet vil ikke til samling i børnehaven

Dit barn vil ikke være med til samling i børnehaven. Enten forstyrrer barnet de andre, eller også trækker det sig og sætter sig på behørig afstand og kigger på.

Er barnet uopdragent, har det sociale problemer, eller forstår det ikke en besked?

Før jeg kan svare på det, undersøger jeg barnet ved hjælp af en sansemotorisk test. Finder jeg problemer med sanser og reflekser, kan barnets problematikker til samling i børnehaven som regel føres tilbage til sanseintegrationsproblemer.

Sanseintegration betyder, at flere sanseindtryk samles til en enhed. Det kan være, at barnet har problemer med taktilsansen og er taktilsky. Barnet bryder sig ikke om berøring fra andre end mor og far.

Er barnet taktilsky, vil det undgå enhver tæt kontakt med andre mennesker og vil derfor trække sig fra samling i et forsøg på at beskytte sig selv. En udmærket strategi – men ikke så hensigtsmæssig i længden.

Vi har i et træningsforløb fokus på sanserne i tæt samarbejde med forstående voksne. Herefter har barnet bedre forudsætninger for at være med til samling på samme vilkår som de øvrige børn.

Barnets udvikling er som et træ
Som motorikvejleder ser jeg barnets udvikling som et stort træ. Er der noget i kronen, som barnet ikke kan, skal vi ned at kigge på resten af træet, på rødderne, og ofte skal vi helt ned at se på det grundvand, barnet stikker sine rødder ned i.

Det hjælper altså ikke, at vi limer nye knopper på, eller beder grenene om ikke at knække så nemt. Vi må ned i rødderne og finde de helt rigtige næringsstoffer, så barnet kan strække sine grene ud og sætte nye skud.

Når du kommer hos mig, bliver du introduceret til det grundmotoriske træ.

For højt eller lavt arousalniveau

Barnets arousalniveau, også kaldet vågenhed, kan påvirke barnets sanser i så høj en grad, at der skabes udfordringer i udviklingen.

Gennemsnitlige børn med for højt eller for lavt arousalniveau kan i nogle tilfælde komme igennem institutionslivet og skolelivet uden nogen bemærkninger, men børnene udlever aldrig deres fulde potentiale. Andre børns arousalniveau er mere påvirket, og de vil som regel være blevet fulgt af PPR som en samarbejdspartner ift. afhjælpning af børnenes problematikker.

Nogle børn får man øje på tidligt, og andre måske først i 2. klasse, når kravene til dem bliver større.

Skiller dit barn sig meget ud, vil det som regel blive udredt i psykiatrien eller på hospitalet og få en diagnose. Fælles for alle børnene er, at deres livskvalitet kan forbedres igennem sansemotorisk træning af arousalniveauet. 

Arousalniveauet arbejder jeg med i samspil med de primære sanser:  taktilsansen, labyrintsansen, muskel- og ledsansen samt tonus (muskelspænding i kroppen) samt de primitive reflekser.

De primære sanser

Taktilsansen

Taktilsansen kaldes også for følesansen. Taktilsansen virker ved, at små sanseorganer er placeret overalt i huden. Taktilsansen dannes, når fosteret er ca. 10-12 uger. Vi deler taktilsansen op i to - den undersøgende og den beskyttende taktilsans. 

Har dit barn problemer med den beskyttende taktilsans, så kan det komme til udtryk på mange måder. Læs hvordan her.

Labyrintsansen

Labyrintsansen kaldes også for vestibulærsansen. Labyrintsansen består af 3 buegange og 2 membransække i det indre øre. Buegangene og membransækkene giver information til hjernen om placering i rummet, hastighedsændringer og retningsskift. Vi deler labyrintsansen op i to typer: hypo eller hyper. 

Har dit barn udfordringer med labyrintsansen, så kan det komme til udtryk på mange måder. Læs hvordan her.

Muskel- og ledsansen

Muskel- og ledsansen kaldes også for kinæstesisansen. Muskel- og ledsansen fortæller om kroppens placering i forhold til sig selv. Den handler om de informationer, man får "inde under huden" dvs. muskler, sener, ledbånd og led. Kinæstesisansen dannes, når fosteret er 10 uger.

Har dit barn udfordringer med muskel- og ledsansen, så kan det komme til udtryk på mange måder. Læs hvordan her.

De primitive reflekser

Når en baby bliver født, viser den tegn på udefrakommende stimuli som f.eks. lyd, berøring og lys. Disse tegn kaldes primitive reflekser, og de sker helt automatisk.

Faktisk så hjælper de primitive reflekser igennem selve fødslen og i den første tid efter fødslen. De primitive reflekser hjælper barnet med at skabe et grundlag for motorisk og kognitiv udvikling.

Hos de fleste børn vil reflekserne integrere eller modnes inden for de første 1-2 år, når nervesystemet udvikles.

Hvis barnet af en eller anden årsag har et umodent nervesystem, forhindrer det reflekserne i at modnes og integreres. 

Nogle af årsagerne til manglende refleksintegration kan ikke forklares, men der er lavet undersøgelser, som peger i retning af nogle mulige faktorer i barnets liv, som kan påvirke det:

• Lav fødselsvægt
• Født for tidligt eller født lang tid efter terminsdato
• Traumatisk fødsel, taget ved sugekop eller tang, akut kejsersnit
• Alvorlig sygdom, traume eller skade i barndommen
• Har ligget for lidt på maven
• Nedsat evne til at udforske omgivelserne i de tidlige måneder
• For meget tid i hoppegynge, bumbo, klapvogn eller autostol
• Har sprunget kravlestadiet over.

I min klinik ser jeg rigtig mange børn, som ikke har fået integreret alle deres reflekser endnu. De reflekser, jeg undersøger, er griberefleksen, galantrefleksen, fear paralysis-refleksen, mororefleksen, TLR (den toniske labyrintrefleks), STNR (den symmetriske toniske nakkerefleks) samt ATNR (den asymmetriske toniske nakkerefleks). 

Hvis en refleks forbliver uintegreret igennem et barns liv, så bruger barnet enormt meget energi på at kompensere for den refleks, der stadig er tændt. Det kan føre til stress og resultere i, at barnet ikke har energi og overskud til at lege, lære nyt og udvikle sig følelsesmæssigt. 

Tegn på uintegrerede reflekser hos et barn kan f.eks. være: 

• dårlig balance
• udviklingsforstyrrelse
• taktilsky
• tågang
• sidder i W-position
• svært ved at sidde stille på en stol
• svært ved at krydse midterlinjen
• dårlig holdning.

Læs mere om, hvordan hver enkelt primitiv refleks kan påvirke dit barn her. 

GLÆDE

Du er ikke alene med oplevelsen af dit barn

Det er ikke ualmindeligt, at forældre fælder en tåre hos mig. Det er tårer af lettelse og glæde.

Måske er jeg den første udefrakommende person, som sætter ord på de ting, du altid har tænkt eller sagt om dit barn, men måske har du været helt alene med din mavefornemmelse. Måske har du ikke mødt nogen, som anerkendte dine tanker.

Følelsen af at være alene i din opfattelse af dit barn har som regel påvirket dig mere, end du tror. Derfor kan det være enormt befriende endelig at blive mødt.

Hos mig er der plads og tid til tårer. Jeg viser dig vejen videre.

Glæden i at kunne selv

Ved at få sat ord på dit barns sansemotoriske problematikker kan du opleve dit barn med nye øjne. Måske bliver det nemmere for dig at analysere på dit barns adfærd og at reagere mere hensigtsmæssigt ud fra de nye oplysninger.

Dette vil skabe glæde hos dig selv, fordi du faktisk har redskaberne til at hjælpe dit barn. Det vil ofte også skabe glæde hos dit barn, fordi det bliver rummet på en ny måde af dig. Hvis du føler, at du kan gøre en forskel i dit barns liv, skaber det en større ro og harmoni i jeres hverdag.

Dit barn vil opleve glæde i at mestre nye ting med sin krop. At mestre skaber et højere selvværd og en bedre selvtillid, og alt det er med til at højne dit barns livskvalitet. Du vil kunne glæde dig over dit barns positive udvikling og trivsel.

Lær Sansevejlederen bedre at kende

Har du lyst til at høre lidt mere om mig, og hvad min baggrund er for at hjælpe jer?

Så kig forbi Om Mette, og lad os komme lidt tættere på hinanden. Vil du gerne vide mere om, hvordan jeg kan hjælpe dit barn, så kontakt mig gerne på mail eller telefon.